Grønne budgetter 2008
Grønne budgetter 2008
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
16. Grønne budgetter 2008
TMU 588/2006 J.nr. 1410.0024/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at økologi og miljøcertificering over
for de øvrige stående udvalg foreslås fastholdt som de prioriterede
miljøindsatsområder i de grønne budgetter for 2008
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget sender
nærværende indstilling om prioriterede miljøindsatsområder for budget 2008 til
høring i kommunens øvrige stående udvalg med høringsfrist 30. oktober 2006.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Godkendt.
RESUME
I forbindelse med
udarbejdelsen af Københavns Kommunes budget 2008 er det 3. år at
forvaltningerne skal fastlægge grønne budgetmål. I de to foregående år har de
grønne budgetmål været fastsat indenfor miljøindsatsområderne: miljøcertificering
og økologi. Disse to miljøindsatsområder har været prioriteret, da de har stor
bevågenhed, og der foreligger fælleskommunale miljømål jf. Københavns Agenda
21, 2004-2007.
Kommunens styregruppe for
grønne budgetter, som har repræsentanter fra samtlige forvaltninger, har
foreslået, at kommunen fastholder de to indsatsområder i budget 2008. Dels
fordi 2008 er det år, hvor kommunens mål for økologi og miljøcertificering skal
nås, og dels fordi en ny Agenda 21 plan er under udarbejdelse, hvor indsatsområder
og miljømål endnu ikke kendes.