Udmøntning af budget 2006, "cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse": Evaluering af forsøgsprojekter
Udmøntning af budget 2006, "cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse": Evaluering af forsøgsprojekter
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
9. Udmøntning af budget 2006, "cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse": Evaluering af forsøgsprojekter
TMU 598/2006 J.nr. 1410.0017/04
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at der anvendes
0,5 mio.kr. til gennemførelse af evaluering af de 5 forsøg med smalle
cykelbaner og cykelfelter, som beskrevet i indstillingen finansieret af 35 mio.
kr. puljen til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse i overensstemmelse med
den fremlagte projektplan (BR 343/06), og
at der anvendes
0,1 mio.kr. til gennemførelse af evaluering af to grønne bølger for cyklister,
som beskrevet i indstillingen finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed
og støjbekæmpelse i overensstemmelse med den fremlagte projektplan (BR 343/06)
RESUME
På baggrund
af kommunens budget for 2006 samt en høring blandt alle københavnere
udarbejdede Teknik- og Miljøforvaltningen et forslag til udmøntning af 35
mio.kr til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse. Indstillingen blev behandlet
i Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 8. marts 2006, og med 5 ændringsforslag
anbefalet over for Borgerrepræsentationen. Teknik- og Miljøudvalgets
indstilling blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 1. juni 2006.
Nærværende
indstilling beskriver evalueringen af 5
forsøg med smalle cykelbaner og cykelfelter samt
evaluering af 2 grønne bølger for cyklister.
Evalueringen omfatter både registreringer før og under forsøget, hvorfor
evalueringerne foregår i perioden 2006-2008. Førundersøgelserne skal
iværksættes i efteråret 2006, og derfor skal Teknik- og Miljøudvalget godkende
nærværende evalueringsplan, før udvalget har godkendt de konkrete projekter.
Beskrivelse af de konkrete forsøg bliver således fremlagt for Teknik- og
Miljøudvalget på et senere møde.
Forvaltningen
anbefaler, at evalueringerne gennemføres af et privat konsulentfirma efter
detaljeret opgavebeskrivelse fra forvaltningen.
I forbindelse med de 5 forsøg
med smalle cykelbaner og cykelfelter er det vigtigt at få kortlagt cyklisternes
sikkerhed og tryghed, samt trafikkens afvikling i det hele taget. I forbindelse
med de 2 grønne bølger skal fremkommeligheden for både cykler, busser, biler og
fodgængere evalueres. For alle 7 projekter gælder det, at cyklisternes og evt.
de øvrige trafikanters holdning til forsøget skal belyses.
Forsøgene
skal forløbe i et år, før en egentlig effekt kan måles. Hvert forsøg vil blive
vurderet med henblik på enten at gøre forsøget permanent eller justere det.
Samtidig er hensigten, at erfaringerne fra de forskellige forsøg skal kunne
anvendes andre steder i byen. Når forsøgene har forløbet i et år udarbejdes en
evalueringsrapport. Denne rapport vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget.
I overensstemmelse med
tidligere indstilling (BR343/06) foreslår
forvaltningen, at der afsættes 0,5 mio.kr. til at evaluere de 5 forsøg med
smalle cykelbaner og cykelfelter og 0,1 mio.kr til evaluering af de to grønne
bølger. Rammen forventes således overholdt.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På baggrund af
kommunens budget for 2006 samt en høring blandt alle københavnere udarbejdede
Teknik- og Miljøforvaltningen et forslag til udmøntning af 35 mio.kr til
cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse. Indstillingen blev behandlet i Teknik-
og Miljøudvalget på mødet den 8. marts 2006, og blev med 5 ændringsforslag
anbefalet over for Borgerrepræsentationen. Teknik- og Miljøudvalgets
indstilling blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 1. juni 2006.
Teknik- og
Miljøudvalget får projekterne til behandling i løbet af efteråret, således at
de projekter, som skal gennemføres i 2006 forelægges først, og projekterne der
gennemføres i 2007 sidst.
Evalueringen af
forsøgsprojekterne omfatter både registreringer før og under forsøget, hvorfor
evalueringerne foregår i perioden 2006-2008. Førundersøgelserne skal
iværksættes i efteråret 2006, og derfor skal Teknik- og Miljøudvalget godkende
nærværende evalueringsplan, før udvalget har godkendt de konkrete projekter.
Beskrivelse af de konkrete forsøg bliver således fremlagt for Teknik- og
Miljøudvalget på et senere møde.
Forvaltningen
anbefaler, at evalueringerne gennemføres af et privat konsulentfirma efter
detaljeret opgavebeskrivelse fra forvaltningen.
Forsøg
med smal cykelbane på Njalsgade, Tuborgvej og Enghavevej/Kingosgade
Disse tre forsøg går
ud på at etablere en smallere cykelbane end normal standard. Det skyldes
pladsmangel i krydsene og på strækningerne. Derfor er det helt væsentlige i
disse projekter at få evalueret cyklisternes sikkerhed og følelse af tryghed.
Cyklisternes holdning til forsøget skal kortlægges. Derudover skal det
vurderes, hvilken effekt de afprøvede løsninger har på afviklingen af trafikken
i krydsene.
Forsøg
med cykelfelt ("Hollandsk model") på Nørregade og Vestergade
Disse to forsøg går ud
på at etablere et cykelfelt foran bilerne op til de to kryds, således at
cyklisterne får forkørselsret. Et sådan felt fungerer efter hensigten i Århus,
Aalborg og Odense, men vi har ingen erfaringer med det i København. Derfor er
det væsentligt i disse projekter at få evalueret cyklisternes sikkerhed og
følelse af tryghed. Cyklisternes holdning til forsøget skal kortlægges.
Derudover skal det vurderes, hvilken effekt disse forsøg har på afviklingen af
trafikken i krydsene.
Grøn bølge for cyklister på Nørrebrogade og Nørre
Farimagsgade
Disse to projekter går
ud på at skabe en grøn bølge for cyklister, således at cyklisternes
fremkommelighed forbedres, se indstilling om Forsøg med grønne bølger på samme
møde. Projekterne kan få en negativ effekt både for bus-, bil- og
fodgængertrafikken. Derfor skal cyklisternes, bussernes og bilernes
fremkommelighed måles, og fodgængernes passagemulighed belyses. Det er
væsentligt at kortlægge cyklisternes og evt. de øvrige trafikanters holdning
til de grønne bølger.
Proces og tidsplan
De grønne bølger
etableres i efteråret 2006, jf. indstilling om Forsøg med grønne bølger. De fem
øvrige forsøg etableres i 2007, og førundersøgelserne skal foretages i
efteråret 2006. Forsøget skal forløbe i et år, før en egentlig effekt kan
måles. Hvert forsøg vil blive vurderet med henblik på enten at gøre forsøget
permanent eller justere det. Samtidig er hensigten, at erfaringerne fra de
forskellige forsøg skal kunne anvendes andre steder i byen.
Når forsøgene har
forløbet i et år udarbejdes en evalueringsrap
port. Denne rapport vil blive
forelagt Teknik- og Miljøudvalget.
Økonomi
Heraf fremgår med hvilken økonomisk ramme projekterne
skal gennemføres. I projektudviklingen kan der ske justeringer, som enten gør
projekterne billigere eller dyrere end først anslået. Forvaltningen koordinerer
projekterne inden for den samlede ramme, således at de 35 mio.kr. ikke
overskrides.
Viser det sig, når alle projekter er udviklet, at ikke
alle midler bliver anvendt, vil Teknik- og Miljøudvalget blive forelagt et
forslag til, hvorledes de resterende midler kan anvendes.
Evaluering af forsøg med smalle
cykelbaner og cykelfelter
Af tidligere indstilling (BR343/06)
fremgår det, at der er afsat 0,5 mio.kr. til at evaluere de 5 forsøg med smalle
cykelbaner og cykelfelter. Rammen forventes overholdt. Eventuelle
afvigelser vil fremgå af indstillingen af hvert enkelt forsøg, som forelægges
Teknik- og Miljøudvalget på et senere møde.
Evaluering af grønne bølger for
cyklister
Af tidligere indstilling (BR343/06)
fremgår det, at der er afsat 0,5 mio.kr. til at evaluere de grønne bølger samt
afholde en kampagne. Se også indstilling om Forsøg med grønne bølger. Forvaltningen
foreslår, at der anvendes 0,1 mio.kr. til gennemførelse af evaluering af
de 2 grønne bølger. De resterende 0,4 mio.kr. foreslås anvendt på kampagne.
Rammen forventes således overholdt.
Miljøvurdering
Miljøvurdering af forsøgsprojekterne vil fremgå af indstillingerne om
hvert enkelt delprojekt.
Høring
I
forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2006, besluttede
Borgerrepræsentationen at der skulle gennemføres en høring blandt cyklister i
komunen. Formålet med høringen var at få brugerne af cykelinfrastrukturen til
at fremkomme med forslag til, hvordan den afsatte pulje på 35. mio. kr. skulle
anvendes. Forvaltningens forslag tager udgangspunkt heri.
Københavns
Politi og HUR/Trafikselskab Sjælland vil løbende blive inddraget i evalueringen.
Derudover forventes det, at cyklisterne og evt. de øvrige trafikanter inddrages
med det formål at kortlægge deres holdning til projekterne.
Endelig skal
Københavns Politi og HUR godkende de enkelte projekter, hvilket vil fremgå af
indstillingerne om de konkrete projekter, som forelægges på et senere møde.