Lokalplanforslag "Sværtegade / Pilestræde"
Lokalplanforslag "Sværtegade / Pilestræde"
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
22. Lokalplanforslag "Sværtegade / Pilestræde"
TMU 595/2006 J.nr. 611:218.0001/06
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik-
og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til
lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" vedtages med henblik på offentliggørelse
at
indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
at offentliggørelsen
annonceres i områdets lokalpresse
at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen samt en lokal plancheudstilling, som vil være bemandet i to perioder
RESUME
Teknik- og Miljøudvalget behandlede i sit møde den 5.
april 2006 forvaltningens redegørelse om udarbejdelse af et lokalplanforslag
for karreen begrænset af Sværtegade, Gammel Mønt, Antonigade og Pilestræde.
Planarbejdet er foranlediget af, at Ejendomsselskabet
Norden har købt Det Berlingske Officins ejendomme, der omfatter hele karreen
bortset fra en enkelt ejendom. Den nye ejer ønsker at ombygge bygningerne til
butiks- og caféfunktioner i stueplan og, at etablere boliger i de overliggende
etager af de bygninger, som Det Berlingske Officin fraflytter. Reduktionen af
Det Berlingske Officin´s arealer i karreen frigør et etageareal på ca.
Lokalplanforslaget fastlægger den eksisterende
randbebyggelse som bevaringsværdig, bortset fra Pilestræde 28, hvor en
ombygning af facaden muliggøres. I hullet Antonigade 5 muliggøres opførelse af
en beboelsesbygning med et nutidigt arkitektonisk facadeudtryk.
Baghusbebyggelse i karreens indre nedrives, og der indrettes fælles gårdanlæg
for karreen. Bebyggelse som erstatning for eksisterende ventilationsanlæg på
tag af Sværtegadebebyggelsen muliggøres etableret som penthouseetage, i respekt
for det eksisterende flotte vue fra Kongens Have/Christian IX´s Gade til spiret
af Nikolaj Kirke. Nye boliger skal være store helårsboliger. Stueetagen
indrettes overvejende til butikker, cafeer og lignende.
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med
Kommuneplan 2005.
Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal foretages
miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Forvaltningen har afholdt møde med bygherre og drøftet
muligheden for, at billige boliger kan indgå i projektet. Ejendomsselskabet
Norden har udtrykt forståelse for intentionen, men angivet at det i dette tilfælde
vil være forbundet med betydelige omkostninger. Der realiseres derfor ikke
billige boliger i dette projekt.
SAGSBESKRIVELSE
·
Indretning af ca.
20 boliger over stueplan i ejendommene i Pilestræde og Antonigade, og
indretning af butikker og cafeer mv. i karreens stueetage. De resterende ejendomme
ønskes fortsat indrettet til kontorformål. I forbindelse med ombygningen
genskabes de oprindelige facadeudtryk over stueplan, mens stueetagens facader ønskes
ombygget med udstillingsvinduer.
·
Opførelse af nyt
boligbyggeri i hullet i husrækken, Antonigade 5
·
Opførelse af en
penthouseetage på taget af Sværtegadebebyggelsen
·
Pilestræde 28
ønskes ombygget til boliger og i den forbindelse ønskes det eksisterende
facadeudtryk ændret
·
Bebyggelse i
karreens indre nedrives for at give plads til et fælles opholdsareal, etableret
på et hævet dæk, hvorunder supplerende bil- og cykelparkering samt service- og
affaldsfunktioner placeres
·
Resterende
gårdareal på terræn indrettes til fælles friareal
·
Eksisterende bil-
og cykelparkering i kældre bevares til brug for de kommende beboere og
erhvervsdrivende i karreen, ligesom eksisterende adgangsveje til gården bevares
via portene i Antonigade 5 og Gl. Mønt 1.
Karreens samlede etageareal er i dag ca.
De foreslåede ændringer i den pågældende karré er så
omfattende, at det kræver udarbejdelse af lokalplan, jf. den i Kommuneplanen
omtalte skærpede lokalplanpligt for Indre By.
Vedrørende selve lokalplanforslaget og redegørelsen
herfor henvises til bilag 1: Forslag til lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" med
hovedafsnittene "Baggrund for lokalplanen" og "Lokalplanforslag
Sværtegade/Pilestræde" og "Forholdet til øvrig planlægning og lovgivning"/"Generelle
bestemmelser og andre myndigheder mv."
Lokalplanforslag
På
foranledning af de ovenfor nævnte ombygningsplaner er der udformet et lokalplanforslag
efter følgende hovedretningslinier;
·
Lokalplanforslaget
indeholder bestemmelser om anvendelsen af karreen til administration og
publikumsorienterede serviceerhverv samt helårsboliger, herunder fordelingen og
placeringen af boliger og erhverv, samt etablering af fri- og opholdsarealer
for karreens brugere.
·
Lokalplanforslaget
fastlægger randbebyggelsen som bevaringsværdig og sikrer, at nyopførelser
udføres i høj arkitektonisk kvalitet med et nutidigt formsprog. Lokalplanforslaget
indeholder ligeledes mere præcise afgrænsninger af byggefelter for den nævnte
nybygning og tilbygning, samt nedrivningsgrænser
·
Lokalplanforslaget
muliggør bebyggelse som erstatning for eksisterende ventilationsanlæg på taget
af Sværtegadebebyggelsen etableret s
om penthouseetage, med krav om, at det
eksisterende flotte vue fra Kongens Have/Christian IX´s Gade til spiret af Nikolaj
Kirke bevares.
·
Lokalplanforslaget
muliggør nybyggeri i Antonigade 5, nedrivning af baghusbebyggelse i karreens
indre og opførelse af et hævet dæk, hvorpå der kan etableres fælles
opholdsareal. Lokalplanforslaget stiller krav om at det resterende ubebyggede
gårdareal indrettes til fælles friareal.
·
Lokalplanforslaget
muliggør ombygning af facaderne på ejendommene Pilestræde 28.
Lokalplanforslaget muliggør ligeledes ombygning af stueetagens facader til butiksfacader
udformet i respekt for det oprindelige facadeudtryk
·
Forslaget indeholder
desuden detaljerede bestemmelser om materialer og skiltning, reklamering og
belysning m.v., som har betydning for facadernes fremtræden.
Planlægning
Karreen er ikke omfattet af by- eller lokalplan. I
Kommuneplan 2005 er karreen beliggende i et område til serviceerhverv
(S-område), hvor indtil 50 % af etagearealet kan anvendes til boliger.
Lokalplanen er i overensstemmelse med rammerne for lokalplanlægning i
Kommuneplan 2005, og det aktuelle projekt er i overensstemmelse med intentionerne
i kommuneplanen, hvor etablering af flere boliger ved omdannelse af erhvervsbyggeri,
der tidligere har været boliger, og fornyelse af butikslivet i Indre By blandt
andet skal medvirke til at fastholde og udvikle en attraktiv bymidte.
Handlingsplan
for Københavns Byrum blev vedtaget i efteråret 2005. Planen er en udviklingsstrategi,
der skaber et helhedssyn på byens rum og giver konkrete retningslinier for
udviklingen af de enkelte byområder. I de centrale dele af byen, lægges der
vægt på, at byrumsprojekter skal styrke byens identitet og understøtte et
dynamisk byliv med attraktive erhvervsmuligheder. Lokalplanforslaget
understøtter strategien ved at åbne gode muligheder for såvel erhverv i
stueplan som helårsboliger. Endelig skal der udarbejdes en strategi for
udvikling af Middelalderbyen. Formålet med denne strategi er at styrke
identiteten og udvikle områdets byrum til gavn for beboere, handelsliv, erhvervsliv
og besøgende. Strategien udvikles gennem et tæt samarbejde med erhvervsliv, beboere
og andre interessenter. Spørgsmålet om fredeliggørelse af gaderne omkring lokalplanområdet
indgår i ovennævnte handlingsplan og strategi, men indgår ikke i selve lokalplanforslaget,
da gaderummene ligger uden for lokalplanområdet.
Forslag til
dialogstrategi
Lokalplanområdet
ligger i et erhvervsområde hvor der er meget få boliger, og projektet ændrer
ikke voldsomt på de ydre fysiske forhold i karreens randbebyggelse. Der foreslås
derfor følgende initiativer til at opnå dialog med borgerne i
offentlighedsperioden:
·
Etablering af en særlig
hjemmeside bestående af en informationsdel og en dialogdel, omfattende
lokalplanforslaget
·
Udarbejdelse af
folder til orientering af ejere, lejere og brugere m.fl.
·
Etablering af en
udstilling i lokalområdet omfattende planforslaget. Udstillingen vil to gange i
perioden á 2 timers varighed blive bemandet med en medarbejder fra Plan &
Arkitektur. De bemandede perioder oplyses i forbindelse med orienteringsmaterialet
og ved annonceringen af lokalplanens offentliggørelse.
Det Berlingske Officin har ytret at de sideløbende med
offentliggørelsen af lokalplanforslaget vil have en udstilling om karreens og
Det Berlingske Officins historie.
Økonomi
Miljøvurdering
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Forslaget til lokalplan er vurderet ikke at medføre,
at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af
planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004). Baggrunden
herfor er, at de væsentlige ændringer finder sted i karreens indre, og
der sker ikke nævneværdige indgreb i de eksisterende forhold mod de omgrænsende
gader, idet der alene muliggøres en udfyldning af et eksisterende hul mod
Antonigade.
Kulturarvsstyrelsen, Kulturmiljørådet for København og
Frederiksberg kommuner og Københavns Bymuseum har været hørt i spørgsmålet om
eventuel miljøvurdering af lokalplanen. Der er ikke i høringssvarene fremsat
synspunkter, som medfører, at det er vurderet, at planen har en væsentlig
indvirkning på miljøet. Afgørelsen er bekendtgjort i City Avisen den 12. juni
2006 og er ikke påklaget til Naturklagenævnet.
Teknik-
og Miljøforvaltningens positivliste
Indstillingen
er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste.
Til
sagstypen er knyttet følgende miljømål, som lokalplanforslaget er vurderet i
forhold til:
·
"Den
offentlige sektor skal være drivkraft i omstillingen til bæredygtighed. Derfor
bør alt kommunens planarbejde have bæredygtighed som overordnet mål."
Da lokalplanforslaget tager udgangspunkt i bevaring af
den eksisterende bebyggelse, vil en gennemførelse af lokalplanen ud fra et
ressourcesynspunkt have en positiv virkning.
·
"Udvikle
København som en miljømæssig bæredygtig by med fokus på byens strukturer samt
ressourcer og sundhed."
Lokalplanforslaget omfatter én karré i Indre By, der i
hovedtræk bevares, hvorfor lokalplanforslaget ikke er af væsentlig betydning i
forhold til målsætningen. Den raffinering af anvendelsen og sikring af de
arkitektoniske værdier i karreen, som lokalplanforslaget tilsigter, vil dog
være et positivt bidrag til målsætningen.
·
"Mindske
miljøbelastning og ressourceforbrug ved byudvikling, nybyggeri og byfornyelse."
Da lokalplanforslaget tager udgangspunkt i bevaring af
den eksisterende bebyggelse, vil en gennemførelse af lokalplanen ud fra et
ressourcesynspunkt have en positiv virkning.
·
"Fremme
stationsnær lokalisering af erhverv med særlig arealudnyttelse, mange
arbejdspladser og/eller stor besøgsintensitet for at fremme en miljømæssig bæredygtig
transportadfærd."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"I forbindelse
med lokalplanlægningen vil kommunen senest fra 2005 gennem dialog tilskynde til
at nybyggeri, byfornyelse og byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag samt
til høj kvalitet i byens arkitektoniske udvikling i bymiljøet i bred forstand."
Lokalplanforslaget indeholder – efter forhandlinger
med bygherre - bevaringsbestemmelser for den største del af bebyggelsen samt
retningslinier for ombygning og tilbageførelse t
il oprindeligt af de
bevaringsværdige bygninger, hvilket vurderes som positivt i forhold til
målsætningen om at sikre en høj arkitektonisk udvikling i bymiljøet i bred
forstand.
·
"Sikre
fremkommelighed og miljømæssig bæredygtighed gennem udbygning af den kollektive
trafik, herunder metrobetjening af det Centrale Byområde og brokvartererne."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"Børn og unge
skal kunne transportere sig selv til skole og fritidsaktiviteter."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"Det samlede
støjniveau må ikke forværres ved trafikomlægninger, byomdannelse m.v."
Lokalplanforslaget er neutralt i forhold til
målsætningen, idet der ikke forventes at ske en nævneværdig ændring i trafikmønstret.
·
"Prioritere
fodgængertrafikken og arbejde med yderligere fredeliggørelse af den indre del
af København"
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"Forøge
cyklisternes andel af den samlede trafik i Københavns Kommune gennem en
målrettet indsats for at forbedre cykelinfrastrukturen. Da cykling er en forureningsfri
transportform, vil en større cykelandel bidrage til at miljøbelastningen fra
den samlede trafik falder."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"Den
gennemkørende trafik skal ledes uden om boligområder. Derved forbedres det
lokale miljø, og gader og pladser kan fredeliggøres."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"Styrke og
forny byens grønne og blå træk med hensyn til variation, dynamik og bynatur."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"I forbindelse
med planer og nybyggeri skal der tages stilling til, hvordan eksisterende
grønne områder og træer indpasses i kommende anlæg, og hvordan nye grønne
områder og forbindelser kan udvikles i lokalområderne."
Lokalplanforslaget, der alene omfatter én karré i
Indre By, er ikke relevant i forhold til målsætningen.
·
"Med henblik
på at undg
å forureningsgener fra driften af offentlige og private virksomheder
og anlæg skal der i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen tilstræbes
den bedst mulige adskillelse mellem miljøfølsomme områder (boliger, visse
institutioner, kontorerhverv, rekreative områder) og områder, der anvendes til
miljøbelastende virksomheder og aktiviteter."
Der findes ikke miljøbelastende virksomhed i eller
omkring lokalplanområdet, og lokalplanforslaget muliggør ikke miljøbelastende
virksomhed.
Høring
I
forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plan & Arkitektur
foretaget høring af Økonomiforvaltningen, Københavns Energi, Københavns
Bymuseum, Kulturmiljørådet og Kulturarvsstyrelsen.
Københavns
Energi og DONG Energi har meddelt ikke at have bemærkninger til forslaget, mens
Kulturarvsstyrelsen og Økonomiforvaltningen ikke har afgivet bemærkninger.
Kulturmiljørådet
er overvejende positive over for lokalplanforslaget, men forholder sig kritisk
til hvorledes det hævede dæk placeres i forhold til de fredede bygninger.
Bymuseets
afdeling for nyere tid har ikke bemærkninger til lokalplanforslaget og den
arkæologiske afdeling har stillet krav om arkæologisk undersøgelse i
forbindelse med ombygningsarbejderne.
Andre konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
Bilag
1: Forslag til lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" med hovedafsnittene "Baggrund
for lokalplanen" og "Lokalplanforslag Sværtegade/Pilestræde" og "Forholdet til
øvrig planlægning og lovgivning"/"Generelle bestemmelser og andre myndigheder
mv."
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I
BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Brev af 24. maj 2006 fra
Kulturmiljørådet
Bilag B: Brev af 31. maj 2006 fra
Bymuseet