Mødedato: 20.09.2006, kl. 14:30

Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter

Se alle bilag

Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. september 2006

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter

 

TMU 603/2006  J.nr. 1410.0024/06

  ;

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

 

at anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter tages til efterretning som grundlag for den videre planlægning og udbygning af grønne cykelruter i København

 

at forvaltningen igangsætter udviklingen af et skiltekoncept for de grønne cykelruter

 

RESUME

Planlægningen af De Grønne Cykelruter startede omkring år 2000. Der er siden da foretaget en del justeringer og indhentet mange erfaringer. Anlægsrækkefølgen i denne indstilling indeholder et forslag til, hvilke cykelruter, der efter den igangværende udbygning af Nørrebroruten, skal prioriteres anlagt og i hvilken rækkefølge. Rækkefølgeplanen er delt i to faser.

 

I en 1. fase over f.eks. en 8-årig periode prioriteres det centrale cykelrutenet, som har et stort potentiale af cyklister bl.a. pendlere til større arbejdspladser og uddannelsesinstitutionere og som samtidig har en stor rekreativ værdi.

 

Desuden prioriteres dele af ruter ind mod centrum, som har en vigtig funktion som pendlerruter. Tre radialruter fra kommunegrænsen til centrum gøres således "cykelbare" ved at fjerne "missing links". Missing links er strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles, fx fordi der mangler en sti, en bro eller måske blot en signalregulering.

 

I løbet af 1. fase anlægges også - når mulighederne opstår - cykelrutestrækninger i byudviklingsområder som en del af områdets udbygning. Der vil også i forbindelse med den løbende drift ske en opgradering af eksisterende ruter, der i dag har lav standard. Endelig foretages en skiltning af eksisterende og nye cykelrutestrækninger.

 

I takt med, at der skaffes finansiering udbygges det centrale cykelrutenet og de tre radialer.

 

I 1. fase foreslås etableret følgende ruter i det centrale cykelrutenet i prioriteret rækkefølge:

  1. Søruten, centrale del
  2. Havneruten
  3. Svanemølleruten mv
  4. Den nordlige del af Søruten
  5. Den sydlige del af Søruten
  6. Universitetsruten
  7. Christianshavnsruten
  8. Den vestlige del af Amagerruten
  9. Den nordlige del af Kalvebodruten
  10. Den nordlige del af Ørestadsruten

 

Der er foreslået en prioriteret rækkefølge for udbygningen i 1. fase, men efterhånden som byen udvikler sig, kan der vise sig muligheder som kan gøre en justering af rækkefølgen hensigtsmæssig. Det forventes, at anlægsrækkefølgen revideres hvert fjerde år.

 

I rækkefølgen af udbygningen lægges der vægt på at skabe de bedst mulige sammenhænge i cykelrutenettet på ethvert tidspunkt og at knytte an til nyanlagte dele af cykelrutenettet så som Langeliniebroen, Bryggebroen, Amagerruten på Ny Tøjhusgrunden, Nørrebroruten og Ørestadsruten for således at nyttiggøre disse anlæg for flest mulige cyklister.

 

Desuden gøres følgende radialruter cykelbare (ved at fjerne missing links):

  • Hareskovruten
  • Carlsbergruten
  • Den østlige del af Amagerruten 

 

I en 2. fase over f.eks. en 10 årig periode anlægges øvrige dele af cykelrutenettet. Herved vil hele det grønne cykelrutenet kunne bringes op på den ønskede standard i løbet af 18 år.

 

Det samlede grønne cykelrutenet er på 110 km, heraf er anlagt 39 km svarende til 35%. De resterende planlagte 71 km vil koste i alt ca. 630 mio. kr. i 2006 priser, fordelt med ca. 45% i 1. fase og ca. 55% i 2. fase. Det vil, med den foreslåede udbygningstakt, svare til en gennemsnitlig årlig investering i grønne cykelruter på ca. 35 mio. kr.

 

Enkelte større infrastrukturprojekter af overordnet karakter, som skønnes at blive anlagt i anden sammenhæng indgår ikke i dette prisoverslag for cykelrutenettet. Det drejer sig bl.a. om en eventuel pendulfærge eller en bro til Operaen og Refshalerutens forbindelse over havnen på bro eller i tunnel. Udgiften til cykelruter i byudviklingsområder indgår i prisoverslaget indtil der foreligger konkrete aftaler om eventuel ekstern finansiering. 

 

De Grønne Cykelruter koordineres med kommunens øvrige planlægning for bedre byrum. De Grønne Cykelruter befolker i sig selv byrum med aktiviteter og bevægelse. Udformning af de enkelte cykelruter skal understøtte lokale byrumskvaliteter. Indpasning af cykelrutenettet sker med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed for både fodgængere, cyklister og bilister. For biltrafikken kan det betyde krav om særlig agtpågivenhed ved krydsende cykelruter og i begrænset omfang nedlæggelse af P-pladser.  

 

Det indstilles, at forvaltningen igangsætter udviklingen af et skiltekoncept for De Grønne Cykelruter.

 

Derudover er der fortsat et behov for udvikling af konceptet for De Grønne Cykelruter, og det er derfor tanken at udarbejde et administrationsgrundlag i forvaltningen.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Grønne cykelruter blev introduceret i Kommuneplan 1997 som et nyt element i infrastrukturen for cykeltrafik. Cykelruterne indgår i kommunens bestræbelser for at forbedre cyklisternes forhold i byen og få flere til at cykle. De grønne cykelruter danner et sammenhængende trafiknet, der er velegnet til cykling og gang over længere afstande. Cykelruterne forløber så vidt muligt i grønne omgivelser væk fra de trafikerede veje, og de enkelte ruter har i forskellig grad et rekreativt formål og et bolig- arbejdsstedsformål. Cykelruterne er således et supplement til cykelstier langs trafikerede veje.

 

Planen for de grønne cykelruter i København blev godkendt i januar 2000. Rapporten "Forslag til Grønne cykelruter - bolig- arbejdsstedsruter og rekreative ruter" blev godkendt som grundlag for den videre planlægning af grønne cykelruter i København. Udvalget tog ikke stilling til anlægsrækkefølge for ruter ud over den igangværende Nørrebrorute.

 

I april 2005 godkendte udvalget "Status for de grønne cykelruter og revideret cykelrutenet i København" med henblik på input til Kommuneplan 2005 og Trafik- og Miljøplan for København. De grønne cykelruter indgår i dag som en integreret del af kommunens planlægning. Cykelruterne er indarbejdet i relevante lokalplaner og frednings- og plejeplaner for at sikre, at cykelruterne kan gennemføres på længere sigt.

 

Den grønne cykelrute Nørrebroruten, der udbygges i etaper, er i dag anlagt fra Lersøparkallé til Jagtvej. I 2007 gennemføres to planlagte etaper af Nørrebroruten, dels en etape fra Jagtvej til bro over Ågade, og dels en etape i Valby fra Valbylanggade til kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune. Cykelrutens forløb i Frederiksberg Kommune færdiggøres i løbet af 2006-2007. I 2007 vil Nørrebroruten derfor have et sammenhængende forløb fra Lersøparkallé til Valbylanggade. Dog mangler en forholdsvis kort strækning mellem Rantzausgade og Jagtvej, der afventer resultatet af en igangværende retssag.

 

Etableringen af Nørrebroruten har givet forvaltningen mange erfaringer, både vedrørende udformning og økonomi. Cyklisterne har taget cykelruten omkring Nørrebrogade til sig. Ved den seneste tælling for et par år siden blev den brugt af godt 3.000 cyklister i døgnet. Der forventes et trafikspring i cykeltrafikken når broen over Ågade etableres, og der dermed skabes en meget attraktiv cykelforbindelse til det centrale Frederiksberg.

 

C ykelruterne og især cykelrutenettet som helhed har et stort potentiale for at få flere til at cykle i København. De har dels en væsentlig funktion i forhold til pendling - hvor de vil blive en del af det tilbud kommunen giver trafikanterne som alternativ til brugen af bil (f.eks. i forbindelse med kørselsafgifter). Dels har de en vigtig rekreativ funktion og er et tilbud om at opleve byen på en anden måde end som et led i den hektiske trafik.

 

Det forventes, at nogle af de mest centrale cykelruter vil få en cykeltrafik på 8.000-9.000 cyklister i døgnet. På Sørutens centrale del forventes 5.000. På Bryggebroen, der netop er færdigbygget forventes 4.000 cyklister og 1.000 fodgængere. På de mere perifere dele af cykelrutenettet forventes et niveau på 1.000-2.000 cyklister i døgnet.

 

Forvaltningen foreslår en anlægsrækkefølge for udbygningen af de øvrige ruter opdelt i to faser. Den første fase indeholder udbygning af det centrale cykelrutenet og fjernelse af missing links på udvalgte radialruter fra kommunegrænsen til centrum. For 2. fase, som må forventes at ligge omkring 8 år frem i tiden, fastlægges der ikke en anlægsrækkefølge. Det vil ske i forbindelse med en løbende ajourføring af anlægsrækkefølgen. Det forventes, at anlægsrækkefølgen revideres hvert fjerde år.

 

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Den overordnede strategi for udbygningen af de Grønne Cykelruter tager udgangspunkt i kerneværdierne oplevelser og rejsehastighed. Desuden prioriteres "succesruter", der har et stort potentiale, og som således vil komme mange cyklister til gode.

 

I rækkefølgen for udbygningen af cykelruter prioriteres ruter, der kan medvirke til at nå kommunens målsætninger om generelt større tilfredshed blandt borgerne med cyklistforhold og nå målsætningerne i Cykelpolitik for cykeltrafikken i 2012. De vigtigste mål i relation til cykelruterne er at:

·        andelen af pendlere til arbejdspladser i Københavns Kommune, der vælger at cykle til og fra arbejde skal øges fra 34 til 40%

·        cyklisternes rejsehastighed skal øges med 10%

·        risikoen for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt reduceres med 50%.

 

Som grundlag for prioriteringen af cykelruter har forvaltningen desuden foretaget en række analyser af uheld, skoleveje, lokalisering af uddannelsesinstitutioner og kollegieboliger for unge samt arbejdspladskoncentrationer m.v.

 

Der prioriteres rutestrækninger med et stort potentiale for bolig- arbejdsstedstrafik for cyklister, som f.eks. ruter med forbindelse til større uddannelsesinstitutioner og kollegier for unge. Samtidig prioriteres rutestrækninger med store oplevelsesmuligheder, som f.eks. ruter langs vandet og gennem grønne omgivelser med stor herlighedsværdi. Dette peger tilsammen på de centralt beliggende cykelruter.

 

Desuden prioriteres at vigtige bolig-arbejdsstedsruter fra omegnen til arbejdspladskoncentrationer i centrum gøres cykelbare og der prioriteres en større sammenhæng og bedre fremkommelighed i cykelrutenettet. Dette peger på anlæg af delstrækninger på tre radialruter ved fjernelse af "missing links", dvs. strækninger, hvor der i dag ikke kan cykles eller hvor cykling ikke er tilladt.

 

Dele af cykelruter vil også blive etableret i forbindelse med byudvikling, ligesom der vil ske en opgradering af eksisterende cykelruter af lav standard i forbindelse med løbende drift og vedligeholdelse. Skiltning af ruterne skal medvirke til at gøre cykelruterne kendte og brugbare for cyklisterne.

 

For kortoversigt over anlægsrækkefølge se bilag 1: Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter - kortbilag

 

Prioritering af anlægsrækkefølgen i 1. fase, 2007-2014:

  • Centralt beliggende cykelruter med et stort potentiale af cyklister bl.a. pendlere til store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, som samtidig har en stor rekreativ værdi gennemføres i cykelrute-standard. Der tilstræbes en sammenhæng i det centrale cykelrutenet og en tilknytning til nyanlagte dele af cykelrutenettet, broer o.a.
  • Radialruter fra kommunegrænsen til centrum, som er vigtige bolig-arbejdsstedsruter gøres cykelbare og sammenhængende ved fjernelse af "missing links". Dvs. at strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles anlægges i cykelrute-standard, medens strækninger, der er cykelbare ikke ændres i 1. fase.

 

Det centrale cykelrutenet, 1. fase:

I priserne for de enkelte ruter indgår skiltning.

1.      Søruten, delstrækning (fra Østerbrogade til Gl. Kongevej). Cykelruten langs Søerne er en meget central del af cykelrutenettet, idet den vil opsamle cykeltrafik fra de radiale cykelstier og cykelruter og skabe en direkte cykelforbindelse mellem brokvartererne på tværs af byen. Desuden ligger den tæt på store arbejdspladser som Rigshospitalet og dele af Universitetet. TMU har igangsat en borgerdialog om cykelrute langs søerne. En politisk stillingtagen forventes i november 2006. I cykelruten indgår bl.a. en krydsning af Gyldenløvesgade i niveau og en udvidelse af stien på Svineryggen. Pris ca. 8-40 mio. kr. Prisen afhænger af den politiske behandling efter den igangværende borgerdialog.

2.      Havneruten, delstrækning (fra Langeliniebroen til Dybbølsbro).  Cykelruten vil medvirke til at skabe en sammenhængende cykel- og gangforbindelse langs vandet og skabe liv langs havnen. Der skabes forbindelse til Langeliniebroen og Bryggebroen. I cykelruten indgår bl.a. fællesstier på havnepromenader og cykel- og gangbro over Nyhavn, Pris ca. 18 mio. kr.

3.      Svanemølleruten og del af Ryvangsruten og den nordlige del af Nørrebroruten (fra Langeliniebroen til Ryvang Station og til Nørrebroruten). Cykelruten er en vigtig pendlerforbindelse fra de nordlige omegnskommuner til de centrale bydele i København. Cykelruten skaber en større forbindelse i cykelrutenettet ved at knytte Nørrebroruten til Havneruten. Cykelruten omfatter bl.a. til og frakørsel og renovering af eksisterende tunnelforbindelse under Østerbrogade ved Svanemøllen og en broforbindelse over Lyngbyvej til Nørrebroruten. Pris ca. 54 mio. kr.

4.      Søruten, nordlige del (fra Østerbrogade til Østbanegade). Denne cykelrutestrækning vil skabe en yderligere sammenhæng i cykelrutenettet med forbindelse mellem den centrale del af Søruten og Svanemølleruten. Cykelruten indeholder bl.a. fra- og tilkørsler til eksisterende tunnelføring under Østerbrogade. Pris ca. 11 mio. kr.

5.      Søruten, sydlige del (fra Gl. Kongevej til Dybbølsbro). Denne cykelrutestrækning vil skabe en yderligere sammenhæng i cykelrutenettet med forbindelse på tværs af byen fra Svanemølleruten til Bryggebroen og Havnestaden på Amager. Samtidig skabes forbindelse til Havneruten langs vandet. Pris ca. 13 mio. kr.

6.      Universitetsruten (fra Bryggebroen over Fælleden til Metro stationen, Universitetet). Ruten vil forlænge den tværgående forbindelse fra Søruten via Bryggebroen over Amager Fælled til Ørestadsruten. Pris ca. 12 mio. kr.

7.      Christianshavnsruten (fra Dokøen til Ved Amagerbanen). Ved anlæg af denne rute skabes forbindelse fra Havneruten på Sjællandssiden via bådforbindelse til Dokøen, eller en evt. fremtidig broforbindelse, og med videre forbindelse til det nordlige Amager. Ruten indeholder bl.a. forbindelse over Christianshavns voldanlæg og gennem Christiania. Pris ca. 18 mio. kr.

8.      Amagerruten, vestlige del (fra Kalvebod Brygge til Ved Amagerbanen). Der skabes forbindelse mellem Havneruten på Sjællandssiden til Christianshavnsruten. Cykelruten indeholder bl.a. cykel- og gangbro over Havnen langs Langebro. Pris ca. 58 mio. kr.  

9.      Kalvebodruten, nordlige del (Islands Brygge fra Reykjavigsgade og langs HF Nokken). Cykelruten vil medvirke til at skabe en sammenhængende cykel- og gangforbindelse langs vandet. Der skabes forbindelse mellem Amagerruten , Universitetsruten og en fremtidig bro til Teglholmen. Pris ca. 4 mio. kr.

10.  Ørestadsruten, nordlige del (fra Amagerruten til Universitetet Metro station). Cykelruten vil skabe forbindelse mellem Amagerruten og den eksisterende del af Ørestadsruten. Pris ca. 4 mio. kr.

Det centralt cykelrutenet, 1. fase, i alt ca. 240 mio. kr., inklusiv skiltning af eksisterende og nye cykelruter.

 

Radialruter - "missing links", 1. fase:

·        Hareskovruten (fra kommunegrænsen til Søruten). Indeholder følgende delstrækninger: Ophævelse af ensretning for cyklister på sti langs Hareskovvej - midterhelle eller signalregulering ved Tomsgårdsvej - byudviklingsområde omkring Enigheden - tunnel under baneanlæg/evt. midlertidig forbindelse (via Bispebjerg Station til Nørrebroruten i Leersøparken) - stiforløb ved Mjølnerparken - ophævelse af ensretning for cyklister i Sankt Hansgade. Pris ca. 25 mio. kr.

·        Carlsbergruten (fra Nørrebroruten ved Søndre Allé og Danshøj Station til Søruten og Hovedbanegården). Cykelrutestrækningen ved Carlsberg skal indgå i kommende lokalplan for byudvikling af Carlsbergs grund. Rutestrækningen anlægges på jernbaneskråning eller integreres i nyt boligområde. Pris ca. 5 mio. kr.

·        Amagerruten, østlige del (fra Ved Amagerbanen til kommunegrænsen). Indeholder følgende delstrækninger: Krydsning af Øresundsvej ved Øresundsvej Metro station – anlæg af cykelrute og ekspropriation af en strimmel af haveforeningen Strandbo. Pris ca. 10 mio. kr.

 

Radialruter - "missing links", 1. fase, i alt ca. 40 mio. kr. inklusiv skiltning af cykelrutestrækninger og cykelforbindelser.

 

Investeringen i 1. fase forventes at ligge på ca. 280 mio. kr.

 

Følgende infrastrukturprojekter - som så vidt de anlægges - finansieres på anden måde, indgår ikke i prisoverslaget for cykelrutenettet: Bro over havnen til Operaen, bro over kanal ved Fisketorvet og promenade ved den sydlige del af Havnestaden samt en bro mellem Nyholm og Nordre Toldbod (alternativ til østlig havnetunnel), pris i alt ca. 210 mio. kr.

 

I både 1. fase og 2. fase vil der desuden være følgende aktiviteter:

·        Cykelrutestrækninger i byudviklingsområder anlægges som en integreret del af byudviklingsprojekter. Priser på cykelrutestrækninger i byudviklingsområder indgår i prisoverslaget. Aftaler om ekstern finansiering af disse ruter ville kunne reducere den samlede udgift betydeligt.  

  • Opgradering i forbindelse med løbende drift og vedligeholdelse af eksisterende ruter i lav standard. F.eks. kunne Universitetsruten over Amager Fælled anlægges som et pilotprojekt med eksperimentering med fast grusbelægning. Erfaringer vil kunne anvendes i andre naturområder.
  • Skiltning af eksisterende og nye cykelrutestrækninger.

 

De cykelruter, der prioriteres i 2. fase ligger mellem de centrale ruter og kommunegrænsen. De er vigtige, fordi de er med til at føde de mere centrale ruter, fordi de har forbindelse til Københavns Amts hovedstier og fordi de i nogle tilfælde også indgår i det nationale cykelrutenet (tre af de nationale ruter ender i centrum af København). Mange af ruterne har selvfølgelig også en lokal betydning og vil bl.a. være et tilbud til børn og børnefamilier.

 

Prioriteringen af anlægsrækkefølgen i 2. fase, 2015-2024:

  • Øvrige dele af cykelrutenettet planlægges senere i forbindelse med den løbende ajourføring af anlægsrækkefølgen.

 

Investeringen i 2. fase forventes at ligge på ca. 350 mio. kr.

 

Investeringen i det samlede cykelrutenet vil være i alt ca. 630 mio. kr.

 

Priserne er ikke baseret på en egentlig projektudvikling men er overslag beregnet med udgangspunkt i enhedspriser for forskellige strækningstyper og for skiltning. Enhedspriserne er baseret på erfaringspriser fra tidligere og igangværende cykelruteprojekter og andre anlægsprojekter.

 

De Grønne Cykelruter koordineres med kommunens øvrige planlægning for bedre byrum, herunder bevægelsesruter, tilgængelighedsruter og øvrige grønne forbindelser. Cykelruterne tilpasses omgivelserne, således at de bliver en berigelse for lokalområderne½. De kan som for eksempel i Nørrebroparken indgå i mere aktivitetsprægede områder eller de kan forløbe i naturområder med respekt for områdets karakter. 

 

Cykelruterne er tænkt som trafiksikre ruter for både gående og cyklende.  Hvor ruterne krydser eller løber langs veje med biltrafik tilstræbes størst mulig trafiksikkerhed og fremkommelighed for alle trafikanter. Indpasning af cykelruterne kan betyde at gang- og cykeltrafikken prioriteres før biltrafik i kryds, og at der i begrænset omfang nedlægges p-pladser på f.eks. lokalveje. Den endelige udformning og eventuelle konsekvenser undersøges i forbindelse med projektudvikling og belyses i udvalgsindstillinger om de enkelte projekter.

 

Planlægningen af De Grønne Cykelruter startede omkring år 2000. Der er siden da foretaget en del justeringer og indhentet mange erfaringer. Senest udstikker denne indstilling en mulig anlægsrækkefølge, herunder prioriteringen af en række centrale og radiale cykelruter. Der er fortsat et behov for udvikling af konceptet for De Grønne Cykelruter, og det er derfor tanken at udarbejde et administrationsgrundlag bl.a. for de følgende forhold:

·        Rækkefølgeplan (indeholdt i denne udvalgsindstilling): Strategier for prioritering af grønne cykelruter - anlægsrækkefølge for 1. og 2. fase - prisoverslag.

·        Skiltning: Udviklingen af et skiltekoncept igangsættes i 2006.

·        Planlægning og koordinering: Retningslinier for fastlæggelse af cykelruter i lokalplaner og fredningsplaner - koordinering af cykelruter med andre projekter - retningslinier for cykelruter på offentlige og private veje (juridisk grundlag).

·        Anlæg af cykelruter: Best practice for anlæg af cykelruter og tekniske anvisninger - missing links - trafiksikkerhed og tryghed - social tryghed.

·        Identitet og lokal forankring: Koncept for udvikling af identitet for de enkelte cykelruter og for at skabe lokal forankring.

·        Guide til cykelkommunikation: Inspiration til god cykelkommunikation - kommunikation ved projektudvikling, projektering/anlæg og drift – information om cykelruter til borgerne på Vej & Parks hjemmeside.

 

 

Økonomi

Forvaltningen igangsætter udviklingen af et skiltekoncept for de grønne cykelruter. Til gennemførelse af arbejdet afsættes 150.000 til konsulentbistand, gennemførelse af eventuelle analyser mv. Udgifterne finansieres af midler fra Vej & Parks driftsbevilling i 2006. Realisering af de enkelte ruter sker først efter forvaltningens anmodning til TMU om igangsættelse og finansiering.

 

 

Miljøvurdering

Udbygningen af det grønne cykelrutenet vil få en positiv miljøeffekt, idet det forventes at bidrage til at andelen af trafikanter i København, der vælger at cykle, stiger. En stigning i cykeltrafikken er en målsætning bl.a. i Trafik og Miljøplan 2004, i Kommuneplan 2005 samt i Cykelpolitik 2002 - 2012.

 

I forbindelse med indstillinger om de enkelte projekter vil der blive foretaget en miljøvurdering af disse.

 

 

Høring

Planen er udviklet i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Vej & Parks kontorer og fra Plan & Arkitektur, Økonomi-forvaltningen og Kultur & Fritidsforvaltningen. Desuden deltager Malmø Kommunes Gatukontor i arbejdsgruppen som et led i København-Malmø samarbejdet. Anlægsrækkefølgen er desuden drøftet med Dansk Cyklist Forbund. Den opdatererde plan for De Grønne Cykelruter vil blive sendt i intern høring i kommunens forvaltninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter - kortbilag

 

 

Ole Bach


 

Til top