Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter
Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
15. Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter
TMU 603/2006 J.nr. 1410.0024/06
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender
at anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter tages til
efterretning som grundlag for den videre planlægning og udbygning af grønne
cykelruter i København
at forvaltningen igangsætter udviklingen af et
skiltekoncept for de grønne cykelruter
RESUME
Planlægningen af De Grønne
Cykelruter startede omkring år 2000. Der er siden da foretaget en del
justeringer og indhentet mange erfaringer. Anlægsrækkefølgen i denne indstilling
indeholder et forslag til, hvilke cykelruter, der efter den igangværende udbygning
af Nørrebroruten, skal prioriteres anlagt og i hvilken rækkefølge. Rækkefølgeplanen
er delt i to faser.
I en 1. fase over f.eks. en
8-årig periode prioriteres det centrale
cykelrutenet, som har et stort potentiale af cyklister bl.a. pendlere til
større arbejdspladser og uddannelsesinstitutionere og som samtidig har en stor
rekreativ værdi.
Desuden prioriteres dele af
ruter ind mod centrum, som har en vigtig funktion som pendlerruter. Tre radialruter fra kommunegrænsen til
centrum gøres således "cykelbare" ved at fjerne "missing links". Missing
links er strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles, fx fordi der
mangler en sti, en bro eller måske blot en signalregulering.
I løbet af 1. fase anlægges
også - når mulighederne opstår - cykelrutestrækninger
i byudviklingsområder som en del af områdets udbygning. Der vil også i
forbindelse med den løbende drift ske en opgradering
af eksisterende ruter, der i dag har lav standard. Endelig foretages en skiltning af eksisterende og nye
cykelrutestrækninger.
I takt med, at der skaffes
finansiering udbygges det centrale cykelrutenet og de tre radialer.
I 1. fase foreslås etableret
følgende ruter i det centrale cykelrutenet i prioriteret rækkefølge:
- Søruten, centrale del
- Havneruten
- Svanemølleruten mv
- Den nordlige del af Søruten
- Den sydlige del af Søruten
- Universitetsruten
- Christianshavnsruten
- Den vestlige del af Amagerruten
- Den nordlige del af Kalvebodruten
- Den nordlige del af Ørestadsruten
Der er foreslået en
prioriteret rækkefølge for udbygningen i 1. fase, men efterhånden som byen
udvikler sig, kan der vise sig muligheder som kan gøre en justering af rækkefølgen
hensigtsmæssig. Det forventes, at anlægsrækkefølgen revideres hvert fjerde år.
I rækkefølgen af udbygningen
lægges der vægt på at skabe de bedst mulige sammenhænge i cykelrutenettet på
ethvert tidspunkt og at knytte an til nyanlagte dele af cykelrutenettet så som
Langeliniebroen, Bryggebroen, Amagerruten på Ny Tøjhusgrunden, Nørrebroruten og
Ørestadsruten for således at nyttiggøre disse anlæg for flest mulige cyklister.
Desuden gøres følgende
radialruter cykelbare (ved at fjerne missing links):
- Hareskovruten
- Carlsbergruten
- Den østlige del af Amagerruten
I en 2. fase over f.eks. en
10 årig periode anlægges øvrige dele af
cykelrutenettet. Herved vil hele det grønne cykelrutenet kunne bringes op
på den ønskede standard i løbet af 18 år.
Det samlede grønne
cykelrutenet er på
Enkelte større
infrastrukturprojekter af overordnet karakter, som skønnes at blive anlagt i
anden sammenhæng indgår ikke i dette prisoverslag for cykelrutenettet. Det
drejer sig bl.a. om en eventuel pendulfærge eller en bro til Operaen og
Refshalerutens forbindelse over havnen på bro eller i tunnel. Udgiften til
cykelruter i byudviklingsområder indgår i prisoverslaget indtil der foreligger
konkrete aftaler om eventuel ekstern finansiering.
De Grønne Cykelruter
koordineres med kommunens øvrige planlægning for bedre byrum. De Grønne
Cykelruter befolker i sig selv byrum med aktiviteter og bevægelse. Udformning
af de enkelte cykelruter skal understøtte lokale byrumskvaliteter. Indpasning
af cykelrutenettet sker med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed for
både fodgængere, cyklister og bilister. For biltrafikken kan det betyde krav om
særlig agtpågivenhed ved krydsende cykelruter og i begrænset omfang nedlæggelse
af P-pladser.
Det indstilles, at
forvaltningen igangsætter udviklingen af et skiltekoncept for De Grønne Cykelruter.
Derudover er der fortsat et
behov for udvikling af konceptet for De Grønne Cykelruter, og det er derfor
tanken at udarbejde et administrationsgrundlag i forvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Grønne cykelruter blev introduceret i
Kommuneplan 1997 som et nyt element i infrastrukturen for cykeltrafik.
Cykelruterne indgår i kommunens bestræbelser for at forbedre cyklisternes
forhold i byen og få flere til at cykle. De grønne cykelruter danner et
sammenhængende trafiknet, der er velegnet til cykling og gang over længere afstande.
Cykelruterne forløber så vidt muligt i grønne omgivelser væk fra de trafikerede
veje, og de enkelte ruter har i forskellig grad et rekreativt formål og et
bolig- arbejdsstedsformål. Cykelruterne er således et supplement til cykelstier
langs trafikerede veje.
Planen for de grønne cykelruter i
København blev godkendt i januar 2000. Rapporten "Forslag til Grønne cykelruter
- bolig- arbejdsstedsruter og rekreative ruter" blev godkendt som grundlag for
den videre planlægning af grønne cykelruter i København. Udvalget tog ikke
stilling til anlægsrækkefølge for ruter ud over den igangværende Nørrebrorute.
I april 2005 godkendte udvalget "Status
for de grønne cykelruter og revideret cykelrutenet i København" med henblik på
input til Kommuneplan 2005 og Trafik- og Miljøplan for København. De grønne
cykelruter indgår i dag som en integreret del af kommunens planlægning.
Cykelruterne er indarbejdet i relevante lokalplaner og frednings- og plejeplaner
for at sikre, at cykelruterne kan gennemføres på længere sigt.
Den grønne cykelrute Nørrebroruten, der
udbygges i etaper, er i dag anlagt fra Lersøparkallé til Jagtvej. I 2007
gennemføres to planlagte etaper af Nørrebroruten, dels en etape fra Jagtvej til
bro over Ågade, og dels en etape i Valby fra Valbylanggade til kommunegrænsen
til Frederiksberg Kommune. Cykelrutens forløb i Frederiksberg Kommune
færdiggøres i løbet af 2006-2007. I 2007 vil Nørrebroruten derfor have et
sammenhængende forløb fra Lersøparkallé til Valbylanggade. Dog mangler en forholdsvis
kort strækning mellem Rantzausgade og Jagtvej, der afventer resultatet af en
igangværende retssag.
Etableringen af Nørrebroruten har givet
forvaltningen mange erfaringer, både vedrørende udformning og økonomi.
Cyklisterne har taget cykelruten omkring Nørrebrogade til sig. Ved den seneste
tælling for et par år siden blev den brugt af godt 3.000 cyklister i døgnet.
Der forventes et trafikspring i cykeltrafikken når broen over Ågade etableres,
og der dermed skabes en meget attraktiv cykelforbindelse til det centrale
Frederiksberg.
C
ykelruterne og især cykelrutenettet
som helhed har et stort potentiale for at få flere til at cykle i København. De
har dels en væsentlig funktion i forhold til pendling - hvor de vil blive en
del af det tilbud kommunen giver trafikanterne som alternativ til brugen af bil
(f.eks. i forbindelse med kørselsafgifter). Dels har de en vigtig rekreativ
funktion og er et tilbud om at opleve byen på en anden måde end som et led i
den hektiske trafik.
Det forventes, at nogle af de mest
centrale cykelruter vil få en cykeltrafik på 8.000-9.000 cyklister i døgnet. På
Sørutens centrale del forventes 5.000. På Bryggebroen, der netop er
færdigbygget forventes 4.000 cyklister og 1.000 fodgængere. På de mere perifere
dele af cykelrutenettet forventes et niveau på 1.000-2.000 cyklister i døgnet.
Forvaltningen foreslår en
anlægsrækkefølge for udbygningen af de øvrige ruter opdelt i to faser. Den
første fase indeholder udbygning af det centrale cykelrutenet og fjernelse af
missing links på udvalgte radialruter fra kommunegrænsen til centrum. For 2.
fase, som må forventes at ligge omkring 8 år frem i tiden, fastlægges der ikke
en anlægsrækkefølge. Det vil ske i forbindelse med en løbende ajourføring af
anlægsrækkefølgen. Det forventes, at anlægsrækkefølgen revideres hvert fjerde
år.
Uddybning af
indstilling og evt. alternativer hertil
Den overordnede
strategi for udbygningen af de Grønne Cykelruter tager udgangspunkt i
kerneværdierne oplevelser og rejsehastighed. Desuden prioriteres "succesruter",
der har et stort potentiale, og som således vil komme mange cyklister til gode.
I rækkefølgen for
udbygningen af cykelruter prioriteres ruter, der kan medvirke til at nå
kommunens målsætninger om generelt større tilfredshed blandt borgerne med
cyklistforhold og nå målsætningerne i Cykelpolitik for cykeltrafikken i 2012.
De vigtigste mål i relation til cykelruterne er at:
·
andelen af
pendlere til arbejdspladser i Københavns Kommune, der vælger at cykle til og
fra arbejde skal øges fra 34 til 40%
·
cyklisternes
rejsehastighed skal øges med 10%
·
risikoen for at
komme alvorligt til skade eller blive dræbt reduceres med 50%.
Som grundlag for
prioriteringen af cykelruter har forvaltningen desuden foretaget en række
analyser af uheld, skoleveje, lokalisering af uddannelsesinstitutioner og kollegieboliger
for unge samt arbejdspladskoncentrationer m.v.
Der prioriteres
rutestrækninger med et stort potentiale for bolig- arbejdsstedstrafik for
cyklister, som f.eks. ruter med forbindelse til større uddannelsesinstitutioner
og kollegier for unge. Samtidig prioriteres rutestrækninger med store
oplevelsesmuligheder, som f.eks. ruter langs vandet og gennem grønne omgivelser
med stor herlighedsværdi. Dette peger tilsammen på de centralt beliggende
cykelruter.
Desuden prioriteres
at vigtige bolig-arbejdsstedsruter fra omegnen til arbejdspladskoncentrationer
i centrum gøres cykelbare og der prioriteres en større sammenhæng og bedre
fremkommelighed i cykelrutenettet. Dette peger på anlæg af delstrækninger på
tre radialruter ved fjernelse af "missing links", dvs. strækninger, hvor der i
dag ikke kan cykles eller hvor cykling ikke er tilladt.
Dele af cykelruter
vil også blive etableret i forbindelse med byudvikling, ligesom der vil ske en
opgradering af eksisterende cykelruter af lav standard i forbindelse med løbende
drift og vedligeholdelse. Skiltning af ruterne skal medvirke til at gøre
cykelruterne kendte og brugbare for cyklisterne.
For kortoversigt over anlægsrækkefølge se bilag 1: Anlægsrækkefølge for
Grønne Cykelruter - kortbilag
Prioritering af anlægsrækkefølgen i 1. fase, 2007-2014:
- Centralt beliggende cykelruter med et stort
potentiale af cyklister bl.a. pendlere til store arbejdspladser og
uddannelsesinstitutioner, som samtidig har en stor rekreativ værdi
gennemføres i cykelrute-standard. Der tilstræbes en sammenhæng i det
centrale cykelrutenet og en tilknytning til nyanlagte dele af cykelrutenettet,
broer o.a.
- Radialruter fra kommunegrænsen til
centrum, som er vigtige bolig-arbejdsstedsruter gøres
cykelbare og sammenhængende ved fjernelse af "missing links". Dvs. at
strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles anlægges i
cykelrute-standard, medens strækninger, der er cykelbare ikke ændres i 1.
fase.
Det centrale
cykelrutenet, 1. fase:
I priserne for de
enkelte ruter indgår skiltning.
1. Søruten, delstrækning (fra Østerbrogade til
Gl. Kongevej). Cykelruten langs Søerne er en meget central del af
cykelrutenettet, idet den vil opsamle cykeltrafik fra de radiale cykelstier og
cykelruter og skabe en direkte cykelforbindelse mellem brokvartererne på tværs
af byen. Desuden ligger den tæt på store arbejdspladser som Rigshospitalet og
dele af Universitetet. TMU har igangsat en borgerdialog om cykelrute langs
søerne. En politisk stillingtagen forventes i november 2006. I cykelruten indgår
bl.a. en krydsning af Gyldenløvesgade i niveau og en udvidelse af stien på
Svineryggen. Pris ca. 8-40 mio. kr. Prisen afhænger af den politiske behandling
efter den igangværende borgerdialog.
2. Havneruten, delstrækning (fra
Langeliniebroen til Dybbølsbro).
Cykelruten vil medvirke til at skabe en sammenhængende cykel- og
gangforbindelse langs vandet og skabe liv langs havnen. Der skabes forbindelse
til Langeliniebroen og Bryggebroen. I cykelruten indgår bl.a. fællesstier på
havnepromenader og cykel- og gangbro over Nyhavn, Pris ca. 18 mio. kr.
3. Svanemølleruten og del af Ryvangsruten og
den nordlige del af Nørrebroruten (fra Langeliniebroen til Ryvang
Station og til Nørrebroruten). Cykelruten er en vigtig pendlerforbindelse fra
de nordlige omegnskommuner til de centrale bydele i København. Cykelruten
skaber en større forbindelse i cykelrutenettet ved at knytte Nørrebroruten til
Havneruten. Cykelruten omfatter bl.a. til og frakørsel og renovering af
eksisterende tunnelforbindelse under Østerbrogade ved Svanemøllen og en
broforbindelse over Lyngbyvej til Nørrebroruten. Pris ca. 54 mio. kr.
4. Søruten, nordlige del (fra Østerbrogade til
Østbanegade). Denne cykelrutestrækning vil skabe en yderligere sammenhæng i
cykelrutenettet med forbindelse mellem den centrale del af Søruten og
Svanemølleruten. Cykelruten indeholder bl.a.
fra- og tilkørsler til
eksisterende tunnelføring under Østerbrogade. Pris ca. 11 mio. kr.
5. Søruten, sydlige del (fra Gl. Kongevej til
Dybbølsbro). Denne cykelrutestrækning vil skabe en yderligere sammenhæng i
cykelrutenettet med forbindelse på tværs af byen fra Svanemølleruten til
Bryggebroen og Havnestaden på Amager. Samtidig skabes forbindelse til
Havneruten langs vandet. Pris ca. 13 mio. kr.
6. Universitetsruten (fra Bryggebroen
over Fælleden til Metro stationen, Universitetet). Ruten vil forlænge den
tværgående forbindelse fra Søruten via Bryggebroen over Amager Fælled til
Ørestadsruten. Pris ca. 12 mio. kr.
7. Christianshavnsruten (fra Dokøen til
Ved Amagerbanen). Ved anlæg af denne rute skabes forbindelse fra Havneruten på
Sjællandssiden via bådforbindelse til Dokøen, eller en evt. fremtidig
broforbindelse, og med videre forbindelse til det nordlige Amager. Ruten
indeholder bl.a. forbindelse over Christianshavns voldanlæg og gennem
Christiania. Pris ca. 18 mio. kr.
8. Amagerruten, vestlige del (fra
Kalvebod Brygge til Ved Amagerbanen). Der skabes forbindelse mellem Havneruten
på Sjællandssiden til Christianshavnsruten. Cykelruten indeholder bl.a. cykel-
og gangbro over Havnen langs Langebro. Pris ca. 58 mio. kr.
9. Kalvebodruten, nordlige del
(Islands Brygge fra Reykjavigsgade og langs HF Nokken). Cykelruten vil medvirke
til at skabe en sammenhængende cykel- og gangforbindelse langs vandet. Der
skabes forbindelse mellem Amagerruten , Universitetsruten og en fremtidig bro
til Teglholmen. Pris ca. 4 mio. kr.
10. Ørestadsruten, nordlige del (fra
Amagerruten til Universitetet Metro station). Cykelruten vil skabe forbindelse
mellem Amagerruten og den eksisterende del af Ørestadsruten. Pris ca. 4 mio.
kr.
Det centralt cykelrutenet, 1. fase, i alt
ca. 240 mio. kr., inklusiv skiltning af eksisterende og nye cykelruter.
Radialruter - "missing links", 1. fase:
·
Hareskovruten
(fra kommunegrænsen til Søruten). Indeholder følgende
delstrækninger: Ophævelse af ensretning for cyklister på sti langs Hareskovvej
- midterhelle eller signalregulering ved Tomsgårdsvej - byudviklingsområde omkring
Enigheden - tunnel under baneanlæg/evt. midlertidig forbindelse (via Bispebjerg
Station til Nørrebroruten i Leersøparken) - stiforløb ved Mjølnerparken -
ophævelse af ensretning for cyklister i Sankt Hansgade. Pris ca. 25 mio. kr.
·
Carlsbergruten
(fra Nørrebroruten ved Søndre Allé og Danshøj Station
til Søruten og Hovedbanegården). Cykelrutestrækningen ved Carlsberg skal indgå
i kommende lokalplan for byudvikling af Carlsbergs grund. Rutestrækningen anlægges
på jernbaneskråning eller integreres i nyt boligområde. Pris ca. 5 mio. kr.
·
Amagerruten, østlige del (fra
Ved Amagerbanen til kommunegrænsen). Indeholder følgende delstrækninger: Krydsning
af Øresundsvej ved Øresundsvej Metro station – anlæg af cykelrute og
ekspropriation af en strimmel af haveforeningen Strandbo. Pris ca. 10 mio. kr.
Radialruter - "missing links", 1. fase, i alt
ca. 40 mio. kr. inklusiv skiltning af cykelrutestrækninger og
cykelforbindelser.
Investeringen i 1. fase forventes at ligge på ca. 280
mio. kr.
Følgende infrastrukturprojekter - som så vidt de anlægges - finansieres
på anden måde, indgår ikke i prisoverslaget for cykelrutenettet: Bro over
havnen til Operaen, bro over kanal ved Fisketorvet og promenade ved den sydlige
del af Havnestaden samt en bro mellem Nyholm og Nordre Toldbod (alternativ til
østlig havnetunnel), pris i alt ca. 210 mio. kr.
I både 1. fase og 2. fase vil der desuden være følgende aktiviteter:
·
Cykelrutestrækninger
i byudviklingsområder anlægges som en integreret del af
byudviklingsprojekter. Priser på cykelrutestrækninger i byudviklingsområder
indgår i prisoverslaget. Aftaler om ekstern finansiering af disse ruter ville
kunne reducere den samlede udgift betydeligt.
- Opgradering i forbindelse
med løbende drift og vedligeholdelse af eksisterende ruter i lav standard.
F.eks. kunne Universitetsruten over Amager Fælled anlægges som et
pilotprojekt med eksperimentering med fast grusbelægning. Erfaringer vil
kunne anvendes i andre naturområder.
- Skiltning af
eksisterende og nye cykelrutestrækninger.
De cykelruter, der prioriteres i 2. fase ligger mellem de centrale
ruter og kommunegrænsen. De er vigtige, fordi de er med til at føde de mere
centrale ruter, fordi de har forbindelse til Københavns Amts hovedstier og
fordi de i nogle tilfælde også indgår i det nationale cykelrutenet (tre af de
nationale ruter ender i centrum af København). Mange af ruterne har
selvfølgelig også en lokal betydning og vil bl.a. være et tilbud til børn og
børnefamilier.
Prioriteringen af anlægsrækkefølgen i 2. fase, 2015-2024:
- Øvrige dele af cykelrutenettet planlægges
senere i forbindelse med den løbende ajourføring af anlægsrækkefølgen.
Investeringen i 2. fase forventes at
ligge på ca. 350 mio. kr.
Investeringen
i det samlede cykelrutenet vil være i alt ca. 630 mio. kr.
Priserne er ikke
baseret på en egentlig projektudvikling men er overslag beregnet med
udgangspunkt i enhedspriser for forskellige strækningstyper og for skiltning.
Enhedspriserne er baseret på erfaringspriser fra tidligere og igangværende
cykelruteprojekter og andre anlægsprojekter.
De Grønne Cykelruter koordineres med kommunens øvrige planlægning for
bedre byrum, herunder bevægelsesruter, tilgængelighedsruter og øvrige grønne
forbindelser. Cykelruterne tilpasses omgivelserne, således at de bliver en
berigelse for lokalområderne½. De kan som for eksempel i Nørrebroparken indgå i
mere aktivitetsprægede områder eller de kan forløbe i naturområder med respekt
for områdets karakter.
Cykelruterne er tænkt som trafiksikre ruter for både gående og
cyklende. Hvor ruterne krydser eller
løber langs veje med biltrafik tilstræbes størst mulig trafiksikkerhed og
fremkommelighed for alle trafikanter. Indpasning af cykelruterne kan betyde at
gang- og cykeltrafikken prioriteres før biltrafik i kryds, og at der i
begrænset omfang nedlægges p-pladser på f.eks. lokalveje. Den endelige
udformning og eventuelle konsekvenser undersøges i forbindelse med
projektudvikling og belyses i udvalgsindstillinger om de enkelte projekter.
Planlægningen af De Grønne Cykelruter startede omkring år 2000. Der er
siden da foretaget en del justeringer og indhentet mange erfaringer. Senest
udstikker denne indstilling en mulig anlægsrækkefølge, herunder prioriteringen
af en række centrale og radiale cykelruter. Der er fortsat et behov for
udvikling af konceptet for De Grønne Cykelruter, og det er derfor tanken at
udarbejde et administrationsgrundlag bl.a. for de følgende forhold:
·
Rækkefølgeplan (indeholdt i denne udvalgsindstilling):
Strategier for prioritering af grønne cykelruter - anlægsrækkefølge for
1. og 2. fase - prisoverslag.
·
Skiltning: Udviklingen af et skiltekoncept
igangsættes i 2006.
·
Planlægning og koordinering: Retningslinier for
fastlæggelse af cykelruter i lokalplaner og fredningsplaner - koordinering af
cykelruter med andre projekter - retningslinier for cykelruter på offentlige og
private veje (juridisk grundlag).
·
Anlæg af cykelruter: Best practice for
anlæg af cykelruter og tekniske anvisninger - missing links - trafiksikkerhed
og tryghed - social tryghed.
·
Identitet og lokal forankring: Koncept for
udvikling af identitet for de enkelte cykelruter og for at skabe lokal forankring.
·
Guide til cykelkommunikation: Inspiration til
god cykelkommunikation - kommunikation ved projektudvikling, projektering/anlæg
og drift – information om cykelruter til borgerne på Vej & Parks hjemmeside.
Økonomi
Miljøvurdering
Udbygningen af det grønne cykelrutenet vil få en positiv miljøeffekt,
idet det forventes at bidrage til at andelen af trafikanter i København, der
vælger at cykle, stiger. En stigning i cykeltrafikken er en målsætning bl.a. i
Trafik og Miljøplan 2004, i Kommuneplan 2005 samt i Cykelpolitik 2002 - 2012.
I forbindelse med indstillinger om de enkelte projekter vil der blive
foretaget en miljøvurdering af disse.
Høring
Planen er
udviklet i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Vej & Parks
kontorer og fra Plan & Arkitektur, Økonomi-forvaltningen og Kultur &
Fritidsforvaltningen. Desuden deltager Malmø Kommunes Gatukontor i
arbejdsgruppen som et led i København-Malmø samarbejdet. Anlægsrækkefølgen er
desuden drøftet med Dansk Cyklist Forbund. Den opdatererde plan for De Grønne
Cykelruter vil blive sendt i intern høring i kommunens forvaltninger.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Anlægsrækkefølge for
Grønne Cykelruter - kortbilag