Terrorsikring på Christiansborg
Indstilling
Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at kommunen modtager det statslige tilbud om at gennemføre en samlet ombygning af Christiansborg Slotsplads som en integreret del af områdesikringen.
Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender,
- at det teoretiske indtægtstab på 0,045 mio. kr. ved omlægning af parkeringspladserne i Vindebrogade søges finansieret i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
- at Statens forslag til permanent sikring sammen med en ny udformning af Slotspladsen, som beskrevet i brevet fra Folketinget og Slots- og Kulturstyrelsen (bilag 1) og forslaget til sikring af Christiansborgs ydre periferi (bilag 2) gennemføres.
Problemstilling
Politiets Efterretningstjeneste har vurderet, at der er behov for en områdesikring af Christiansborg, og vurderet, at denne sikkerhedssituation vil være gældende i mange år frem. Folketinget har derfor, siden 2013, haft en midlertidig tilladelse til, at områdesikre Christiansborg Slot,- og Slotsplads, mod angreb fra motorkøretøjer.
Teknik- og Miljøudvalget behandlede for første gang et forslag den 29. april 2013, som blev sendt tilbage til forvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget har derefter behandlet sagen ad flere omgange og senest den 22. juni 2015, hvor indstillingen blev sendt tilbage til forvaltningen.
Løsning
Den midlertidige områdesikring, som er, og har været løsningen indtil nu, er den første af i alt to faser. Første fase handlede, i hovedtræk om lukning for bilkørsel, uden særlig tilladelse, gennem Rigsdagsgården, og midlertidig opsætning af granitblokke på forpladsen.
Områdesikringens anden fase er nu klar, og omfatter Christiansborg Slotsplads, herunder tilslutningsarealerne ved Christiansborg Slotskirke og området ved Slotsholmsgade / Finansministeriet. Staten ønsker at overdrage en nyanlagt Christiansborg Slotsplads til Københavns Kommune, der samtidig sikrer Christiansborgs ydre periferi. Det er ambitionen, at projektet skal integrere områdesikringen i en smuk og enkel plads til gavn og glæde for byens borgere.
Det nuværende forslag er resultatet af en omfattende proces, hvor Staten har bragt centrale interessenter sammen for at udtænke en vision for Slotspladsen og området omkring.Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab har deltaget i denne proces. Københavns Politi har godkendt de overordnede rammer for det udarbejdede projekt.
Byrumsændringer
Byrumsløsningen for Christiansborgs Slotsplads, er baseret på, at Christiansborg-komplekset skal opleves som bygninger, der står på en ø belagt med granit, og samtidig samler de sikringsmæssige og trafikale krav, hvor Christiansborg og det store rum, som spændes ud på tværs af kanalen, opleves som en ny helhed.
Det centrale omdrejningspunkt for pladsen er Rytterstatuen. Store kugler med en diameter på 110 cm, der placeres i et cirkelslag rundt om pladsen, markerer byrummet og danner en afskærmning mod trafikken. For at sikre sammenhæng i omgivelserne anvendes et homogent granitmateriale i belægningen, og samtidig gives rum til Slotskirken i hjørnet af pladsen.
Som understregning af det nye og mere rolige byrum, genskabes den grønne linje langs vandet, idet der plantesen række gadetræerlangs kanalen, som dem man kan se på historiske billeder af Christiansborg Slotsplads. Det præcise antal træer kender forvaltningen først, når kajkanten og fortovets opbygning er blevet undersøgt nærmere under projekteringen.
Den nye geometri og de trafikale tilpasninger betyder, at der bliver fjernet to hævede cirkulære bede med græs og i alt seks egetræer samt i alt fire lindetræer, henholdsvis på midterhellen på Slotsholmsgade, og ved indkørslen til Christiansborg. Egetræerne, i de hævede bede, står en halv meter over det kommende terræn.Hvis de skulle bevares ville man ikke kunne udforme pladsen som en rolig sammenhængende granitflade.
Lindetræerne i midterhellen står på kanten af hellen, der flyttes for at få trafikken afviklet hensigtsmæssigt. Hvis disse lindetræer skulle bevares, ville dette projekt ikke kunne afvikle trafikken sikkert og lovligt. Det samme gælder for lindetræerne ved indkørslen til Christiansborg, der ligeledes står for yderligt i forhold til den nye vejprofil.
Fremkommelighed
Forbindelsen gennem Rigsdagsgården er en af byens vigtige og særlige forbindelser for cyklister med en hverdagsdøgntrafik på ca. 8.000 cykler, og har stor betydning for den generelle fremkommelighed. Løsningen med at den frie trafik gennem Rigsdagsgården er standset for motorkøretøjer og Folketingets vagter kontrollerer biltrafikken ved brug af sænkbare pullerter ligesom ved adgangen til Christiansborg Slotsplads, Ridebanen og Prins Jørgens Gård, understøtter og forbedrer forholdene for cyklister.
Den vigtigste fodgængertrafik forbliver langs med Christiansborgs facade, ligesom der fortsat bevares et fortov langs med gaden uden for sikringen.
Der vil blive udarbejdet en tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevision af projektet.
Parkering
I forslaget bevares de fire besøgspladser foran Finansministeriet, der ligger indenfor sikringen. På de pladser, der er beliggende på offentligt vejareal, vil der fortsat være kommunal betalingsordning. Rigsdagsgården er, i forhold til parkering, Folketingets område og indgår derfor ikke i de kommunale parkeringsopgørelser.
I forbindelse med første fase af projektet har ni parkeringspladser på Vindebrogade ændret anvendelse fra at være p-pladser for biler hele døgnet til at kunne anvendes af busser i dagtimerne og biler om natten. Det skyldes, at Slotsholmen er et vigtigt mål for turister, der kommer i bus. Der har derfor været behov for at flytte turistbuspladserne ved Slotskirken til Vindebrogade ud for Thorvaldsens Museum samt til Slotsholmsgade.
Forvaltningen har valgt at anbefale løsningen med, at biler og busser deler pladsen på Vindebrogade for at tilgodese flest mulige interessenters behov.
Belægningsprocenten i de omkringliggende gader er som følger;
- Vindebrogade 100 % kl. 12, 80-100n % kl. 17 og under 60 % kl. 22
- Slotsholmsgade 80-100 % kl. 12, under 60 % kl. 17 og kl. 22.
Forvaltningen overvejer at udvide muligheden for standsning med af- og påstigning for turistbusser i Slotsholmsgade.
Økonomi
Staten ønsker omlægningen og finansierer derfor projektet. Kommunen skal derfor ikke bidrage til projektet med andet end den nødvendige myndighedsbehandling. Det fremgår af bilag 1, hvor Folketinget og Slots- og Kulturstyrelsen redegør for, at de varetager økonomien. Kommunen har fortsat ansvaret for driften af pladsen, der økonomisk set forventes uændret.
Den nye anvendelse af parkeringspladserne i Vindebrogade vil medføre et teoretisk indtægtstab, da pladserne i museernes åbningstid nu er reserveret til busser fremfor til biler. Pladserne ligger i Grøn Zone og forvaltningen skønner, at det teoretisk drejer sig om ca. 0,045 mio. kr. pr år.
Omlægningen af biltrafikken er gennemført som en del af den nuværende sikring, og Folketinget har tidligere givet tilsagn om at betale 0,450 mio. kr. til de afledte og allerede gennemførte krydsforbedringer til sikring af fremkommeligheden (jf. Teknik- og Miljøudvalget den 3.februar 2014 og Borgerrepræsentationen den 13. marts 2014).
Videre proces
Når indstillingen er godkendt, færdigprojekterer Statens rådgivere løsningen, der herefter bliver myndighedsbehandlet af forvaltningen, der ligeledes indhenter samtykke fra politiet inden den endelige myndighedsgodkendelse. Forvaltningen vil, i forbindelse med færdigprojekteringen, om nødvendigt, forlænge den midlertidige tilladelse til sikring.
Når der foreligger en endelig myndighedsgodkendelse for projektet, står Staten som er bygherrer for projektet, for at anlægge projektet på sædvanlige vilkår.
Staten står ligeledes for tilrettelæggelse af arbejdet samt naboorientering i anlægsperioden.
Pernille Andersen
/Anne-Sofie Degn
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. juni 2016
Indstillingens blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.