Smart City infrastrukturanalyse 2016

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til rapporten ”Smart City infrastrukturanalyse 2016” og drøfte fremtidige initiativer på området. Rapporten kortlægger behovet for investeringer i Smart City infrastruktur.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Smart City infrastrukturanalyse 2016 samt anbefalingerne fra analysen (bilag 1) tages til efterretning. 

Problemstilling

I Budget 2015 (BR beslutning 2. oktober 2014) (A, B, F, O og Ø) blev det vedtaget, at ”Parterne er enige om, at smarte digitale byløsninger er en del af arbejdet med at skabe bedre fremkommelighed i byen. Der afsættes: 0,5 mio. kr. i anlæg i 2015 til at udarbejde en plan for opbygning af infrastruktur til brug for etablering af smarte digitale byløsninger”.  På baggrund heraf har forvaltningens eksterne rådgiver udarbejdet rapporten ”Smart City infrastrukturanalyse 2016” (bilag 1). Forvaltningen er i det væsentlige enige i rapportens konklusioner og anbefalinger.

Løsning

Det øgede antal digitale sensorer, der kan måle temperatur, trafik, luftkvalitet og lignende giver et øget antal data. For at udnytte potentialet i disse data er der behov for, at kommunen har en tidssvarende infrastruktur, der kan sikre, at de mange og værdifulde data bliver leveret tilbage til forvaltningen, så de kan indgå i forvaltningens arbejde med at forbedre kommunens service. Det forudsætter forskellige former for infrastruktur som eksempelvis trådløse modtagere eller opkobling med kabler og datanetværk.

Ønsket med ”Smart City infrastrukturanalyse 2016” (bilag 1) var at kortlægge behovet for infrastruktur, så nuværende og fremtidige digitaliseringsprojekter kan baseres på en tidssvarende og tilstrækkelig infrastruktur. 

Konklusioner om behov for infrastruktur

I rapporten konkluderes i forhold til behovet for infrastruktur:

• Ikke behov for etablering af egen smart city infrastruktur

Der er ikke et selvstændigt behov for, at kommunen etablerer sin egen infrastruktur, idet en række leverandører forventes at etablere sig af egen drift. Det vil derfor være muligt at købe infrastruktur som en service, hvilket vurderes at dække kommunens behov.

• Wifi er ikke er relevant som teknologi

Wifi ikke er relevant som teknologi til smart city infrastruktur, da wifi har mange juridiske bindinger. Udviklingen har samtidig betydet, at wifi ikke er konkurrencedygtigt ift. at anvende mobilnetværket, der ventes at blive billigere. Dette hindrer dog ikke, at wifi kan etableres på turist hot spots, hvilket ikke forudsætter grundlæggende infrastrukturinvesteringer.

• Styring af opbevaring og distribution af elektronisk udstyr til borgere og medarbejdere.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at fokusere på lavthængende frugter omkring styring af opbevaring og udbredelse af elektronisk udstyr til borgere og medarbejdere. 

Konklusioner om behov for styrkelse af strategi og organisering 

Selvom rapporten ikke lægger op til, at kommunen selv skal investere i infrastruktur, er det stadig væsentligt, at kommunen sikrer et beredskab, som kan forholde sig til de nye leverandører og deres forskellige infrastruktur-løsninger. På samme måde skal kommunen være en ligeværdig part over for leverandørerne, og skal kunne forholde sig til, hvordan disse løsninger kan spille sammen indbyrdes, og i relation til de projekter og løsninger, som kommunen ønsker at implementere. 

Rapporten indeholder fem anbefalinger, der kan styrke dette arbejde. I anbefalingerne lægges vægt på, at der udarbejdes en smart city-projektstrategi (1) og en smart city-datastrategi (2). Herudover anbefales, at der sker en samling og styrkelse af arbejdet omkring smart city i én enhed (3). 

• Udarbejdelse af Smart City-projektstrategi (1)

Formålet med projektstrategien er at tænke projekterne ind i en samlet strategi, der er koblet til kommunens øvrige mål og planer. Der skal lægges en plan for, hvilke projekter der er væsentlige at få løftet, og hvordan projekterne tænkes på tværs af forvaltningerne. Derved bliver det muligt at prioritere de projekter, der skaber størst værdi for kommunen. Rapporten anslår, at omkostningerne hertil er 0,5-1 mio. kr. 

• Udarbejdelse af Smart City-datastrategi (2)

Formålet med datastrategien er at fastlægge rammerne for håndtering af data.  Da arbejdet med Smart City vil generere en stigende mængde data, skal der fastlægges en række principper for dette, for at data også kan udnyttes optimalt. Dette indebærer også et klart fokus på privacy. Strategien udgør derved en del af grundlaget for Smart City Data-Hub, der kan sikre, at smart city projekter bliver tilgængelige for virksomheder, institutioner og kommunen selv. Rapporten anslår, at omkostningerne hertil er 1-1,5 mio. kr. 

• Planlægning, etablering og drift af Smart City Center (3)

Formålet med Smart City Centeret er at etablere en effektiv organisation, der kan sikre, at Smart City-projektstrategien og datastrategien virkeliggøres. Rapporten anslår at omkostningerne hertil er 5 mio. kr. 

Forvaltningen vurderer, at den nuværende organisering på tværs af Teknik og Miljøforvaltningen og Koncern IT(Økonomiforvaltningen) er en styrke, da samarbejdet fungerer godt, og der sikres en koordination og et ejerskab på tværs af forvaltningerne, som er vanskelig at løfte centralt. En styrkelse af arbejdet rent personalemæssigt er dog nødvendig for at kunne give arbejdet med smart city det fornødne løft.

Udover disse tre anbefalinger indeholder rapporten en lidt åben anbefaling vedrørende ’Specifikation og udbud af første Smart City-projekt kvalificeret ud fra Smart City-projektstrategien’ (4). I anbefalingen specificeres ikke omkostningerne herved, og anbefalingen skal mere anskues som en naturlig konsekvens af udarbejdelse af datastrategien. 

Endelig anbefales etablering af Smart City Data-Hub (5). Med dette menes et centralt sted, hvor data lagres, og hvor der er de fornødne kompetencer omkring håndtering smart city data. Denne anbefaling er delvist indfriet, da der dels er et åben data program i Teknik- og Miljøforvaltningen, dels er iværksat programmer omkring business intelligence og big datawarehouse i Koncern IT.

Økonomi

Indstillingen i sig selv har ikke økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil, med bidrag fra Koncern IT (Økonomiforvaltningen), udarbejde et budgetnotat, der indeholder anbefalingerne.

                                Pernille Andersen     

                        / Jakob Møller Nielsen     

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. juni 2016

Indstillingen blev taget til efterretning.