Forprojektering - bedre byrum på Nørrebrogade, Nørrebro

Ved Budget 2016 blev der afsat midler til forprojektering af bedre byrum på Nørrebrogade. Forprojekteringen i form af et idékatalog fremlægges hermed til orientering.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) blev 1,8 mio. kr. afsat til forprojektering af bedre byrum på Nørrebrogade, Strøget og Amagerbro Torv samt en kreativ zone på Vesterbro.

Forprojektering i form af et idékatalog til bedre byrum på Nørrebrogade fremlægges til orientering og kan indgå i forhandlingerne om Budget 2017.

Forvaltningen fik i 2005 gennemført en byrumsanalyse af Nørrebrogade med inddragelse af Nørrebro Lokaludvalg. Analysen gav konkrete anbefalinger til Nørrebrogades fremtidige udvikling både på gadeniveau og til tiltag for hvert gadeafsnit. Forvaltningen har i 2016 med udgangspunkt i analysen analyseret og vurderet Nørrebrogades potentialer som bylivs- og handelsgade. Forvaltningen har taget højde for, at der er sket meget på Nørrebrogade siden 2005. Gaden er blevet trafiksaneret og har ændret brug og udformning. Desuden har de omkringliggende kvarterer udviklet sig til stærke selvstændige identiteter med et rigt handels- og cafeliv.

Det er forvaltningens vurdering, at sidegaderne bør integreres, hvis Nørrebrogade skal understøttes som strøggade. Derfor anbefales det at styrke krydsningspunkterne på Nørrebrogade, da det vil styrke handels -og bylivet i gaden og i de omkringliggende kvarterer.

Forvaltningen har udarbejdet et idékatalog for Nørrebrogade, der indeholder 11 byrumsforbedrende indsatser, som kan bidrage til en samlet udvikling og opgradering af Nørrebrogade, jf. bilag 1. Idékataloget består af 11 indsatser, som kan opdeles i to typer af byrumsfor­bedrende tiltag: Geografiske indsatser (A-E) og lokale indsatser (F-K). Indsatserne er kort beskrevet nedenfor.

Geografiske indsatser:

A. Basargrunden (se bilag 1, side 8)
Det foreslås, at Basargrunden omdannes til områdets nye centrale og grønne bytorv med rum til både hverdagsophold og festlige arrangementer. Pladsen kan bl.a. samle de aktiviteter, som i dag foregår spredt på hjørnerne omkring stationen - f.eks. loppemarked, stadehandel m.m. Der kan afsættes midler til udvikling af projektet. Basargrunden indgår som ét af fem byrum i Idéoplæg for byrum omkring Nørrebro Stationsområde, som Borgerrepræsentationen godkendte i august 2015. Estimeret udgift: 850.000 kr.

B. Nørrebros Runddel (se bilag 1, side 9)
Runddelen skal opleves som et samlet byrum bundet op omkring det eksisterende runde motiv, og byrumsmøbler, cykelparkering, belægning og belysning skal følge pladsens runde form. Der skal være plads til både transit og ophold, og der skal skabes et klart hierarki mellem de to. Opholdszonen langs facaderne styrkes og cykelparkerings-mulighederne forbedres. Samtidig indtænkes grønne løsninger og belægning, hvor det er muligt. Estimeret udgift: 1,5 mio. kr.

C. KEAs indgang (se bilag 1, side 10)
Det foreslås, at gaden, der i dag fungerer som indgangen til Københavns Erhvervs Akademi fra Nørrebrogade, styrkes som byrum. Der kan etableres opholdslommer, forbedret cykelparkering, grøn belægning, belysning og grønne facader. Estimeret udgift: 1,5 mio. kr.

D. Elmegade (se bilag 1, side 11)
Gaden blev i 2009 omlagt som trafikforsøg. Efter omlægningen er Elmegade som handels- og cafégade blevet styrket, og gaden fremstår i dag med et mangfoldigt byliv som supplement til Nørrebrogade. En permanent omlægning af gaden foreslås, hvor de positive aspekter af forsøget indarbejdes. Estimeret udgift: 6,1 mio. kr.

E. Peblinge Dosseringen (se bilag 1, side 12)
Det forslås, at der skabes et byrum på Peblinge Dosseringen mellem Nørrebrogade og Baggesensgade, som kan skabe en sammenhæng mellem broens byliv og Nørrebrogade og skabe mulighed for at markere indgangen til Nørrebrogade. Der er samtidig mulighed for at skabe et aktivt byrum, der i forvejen er meget benyttet af brugere af broen, søerne, caféer, og som indeholder et stort potentiale for byliv. Estimeret udgift: 4 mio. kr.

Lokale indsatser:

F. Hjørner (se bilag 1, side 13)
Det foreslås, at der etableres grønne områder, opholdsmuligheder og cykelparkering på gadehjørner, i sidegaderne og i flexzoner.  Grønne områder og opholdsmuligheder tilbyder brugerne en pause fra Nørrebrogades hektiske puls og mulighed for at etablere lokale tilhørsforhold. De bidrager desuden til Nørrebrogades samlede identitet. Estimeret udgift: 1,3 mio. kr.

G. Kvartermanager (se bilag 1, side 14)
Det foreslås, at der ansættes en kvartermanager, som har til opgave at arbejde med at styrke relationer og udbrede kendskab mellem virksomheder, iværksættere og øvrige erhvervsaktører på Nørrebro. Det er erhvervslivets udtrykte ønske, at kvartermanagerfunktionen forankres i tilknytning til Nørrebrogades handelsliv. Funktionen har tidligere succesfuldt været tilknyttet Nørrebrogade, og er det stadig på Amagerbrogade. Estimeret udgift: 600.000 kr.

H. Gavle (se bilag 1, side 14)
Ønsket om udsmykning af gavle og renovering af kunstværker på allerede eksisterende gavle er fremkommet fra Nørrebro Lokaludvalg. Derudover foreslås det også, at gavle beplantes og begrønnes, så kvarteret generelt opleves grønnere. Estimeret udgift: 500.000 kr.

I. Guidelines (se bilag 1, side 14)
Det foreslås, at der udarbejdes guidelines for god interaktion mellem gaden og dens brugere. Estimeret udgift: 50.000 kr.

J. Udsmykning (se bilag 1, side 14)
Det foreslås, at der etableres permanente strømudtag til f.eks. julebelysning, der er med til at opretholde en stærk identitet og lokal stemning i gaden. Estimeret udgift: 320.000 kr.

K. Byrumsbelysning (se bilag 1, side 14)
Der opsættes belysning på udvalgte steder - f.eks. på gadehjørner - som skal skabe varierede byrum med forskelligartede identiteter og initiere ophold og byliv. Estimeret udgift: 500.000 kr.

Nørrebro Lokaludvalg støtter idékataloget, men pointerer, at de to byrum  ved Nørrebro station og på Runddelen bør videreudvikles set i en større kontekst, jf. bilag 2.

Der er ikke forbundet økonomi med denne indstilling.

Idékataloget kan danne grundlag for forhandlingerne om Budget 2017.

Pernille Andersen

                                                           / Anders Møller               

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. juni 2016

Indstillingen blev taget til efterretning.