KBH2025 Klimaplanen, roadmap 2017-2020
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at roadmap for KBH2025 Klimaplanen for perioden 2017-2020, jf. bilag 2, godkendes
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkendte den 23. august 2012 KBH2025 Klimaplanen med målet om, at København skal være CO2-neutral i 2025. Implementeringen af klimaplanen sker i tre perioder, hvoraf den første afsluttes med udgangen af 2016.
En evaluering af den hidtidige klimaindsats, forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 18. januar 2016, viser imidlertid, at der udestår 286.000 ton CO2 for at nå målet i 2025.
Der skal tages stilling til initiativer i den næste implementeringsperiode, som løber fra 2017-2020.
Løsning
KBH2025 Klimaplanen er opdelt i tre implementeringsperioder, fordi der løbende sker ændringer i rammebetingelser og teknologiudviklinger. Det overordnede mål om CO2-neutralitet i 2025 og målene for de enkelte spor bibeholdes frem til 2025.
Teknik- og Miljøudvalget drøftede på udvalgets budgetseminar den 8. marts 2016 mulige veje til CO2-neutralitet med fokus på at dække mankoen på de 286.000 ton. Forvaltningen har efterfølgende kvalificeret beregningerne og sammensat nye tiltag, der reducerer CO2-udledningen med 367.000 ton (se bilag 1). Det dækker dermed mankoen på de 286.000 ton CO2. Forvaltningen vurderer, at der er behov for at iværksætte initiativer udover mankoen, så der sikres en margin, da der kan være usikkerhed i udviklingen af rammevilkår og usikkerhed om effekten af de enkelte initiativer.
Udover de nye initiativer, der dækker mankoen, videreføres eksisterende initiativer, der allerede er på vej i roadmappet. Bilag 2 indeholder samlingen af nye og videreførte initiativer (roadmap), der skal igangsættes for perioden 2017-2020 for at nå målsætningen.
Fordelingen af nye initiativer på KBH2025 Klimaplanens fire spor
|
Spor |
CO2-reduktioner i 2025 (1000 tons CO2) |
Københavns Kommune budget 2017-2025 (mio. kr.) |
Samfunds-økonomisk nutidsværdi (mio. kr.) |
|
|
|
|
|
|
Energiforbrug |
53 |
-20 |
7.000 |
|
Energiproduktion |
202 |
-2 |
-1.700 |
|
Mobilitet |
73 |
-856 |
-4.400 |
|
KK som virksomhed |
39 |
-21 |
-2.000 |
|
Total |
367 |
-899 |
-1.100 |
Tabel 1: CO2 og økonomi for initiativer, der dækker mankoen. Negative værdier i tabellen indikerer kommunale udgifter og samfundsøkonomiske omkostninger. Se bilag 1 for fordelingen på initiativniveau.
De største CO2-reduktioner fra de nye initiativer, jf. bilag 1, kommer fra Energiproduktionssporet, hvor nye initiativer om CO2-neutral forsyning samt etablering af ekstra 100 MW vindmøller, udover de eksisterende 360 MW fra klimaplanen, bidrager med en stor del af CO2-reduktionen. Der pågår dog pt. nationale forhandlinger om rammebetingelserne for kystnære vindmøller og havvindmøller, hvilket vil kunne påvirke mulighederne for at opnå CO2-reduktioner både for nye og eksisterende vindinitiativer.
Der indgår i Energiproduktionssporet også CO2-reduktioner fra affaldsområdet; men på grund af forskellige faktorer bl.a. en eventuel liberalisering af forbrændingsegnet affald, teknologisk udvikling af genanvendelsesløsninger for plast og idriftsættelse af det nye forbrændingsanlæg i Amager Ressourcecenter, som kan påvirke klimaregnskabet både positivt og negativt, så er der kun konkrete initiativer, der håndterer en mindre del af CO2-reduktionspotentialet. Forvaltningen vil følge udviklingen på området, og derefter udarbejde en plan for CO2-reduktioner fra affald, som kan indgå som en del af den næste affalds- og ressourceplan, som bliver gældende i perioden 2019-2024.
Under Energiforbrug kommer de største CO2-reduktioner i tabellen fra Fleksibelt varmeforbrug, Effektiv drift af fjernvarmeanlæg og Elbesparelser i handel og service. Effektiv drift har potentiale for at reducere energiforbruget med 10 % og elbesparelser handel og service handler om at udbrede kendskabet til og implementeringen af eksisterende løsninger.
Under nye initiativer i Mobilitet bidrager Mobility as a Service, CO2-neutral busdrift og Bilfri bylivszone med de største CO2-reduktioner. Mobility as a Service er en abonnementsordning som vil tilbyde let adgang til transport på tværs af bus, delebil, bycykel, taxi og derved udgøre et fleksibelt alternativt til privatbilen. Den Bilfri bylivszone etableres i forbindelse med åbningen af Cityringen, hvor den kollektive trafik i de indre bydele får et løft.
I Københavns Kommune som virksomhed-sporet har initiativet om krav til ikke-vejgående maskiner et potentiale for CO2-reduktioner på 34.000 ton, som dækker størstedelen af CO2-reduktionen fra nye initiativer under KK som virksomhed. Ved at stille krav om alternative drivmidler i ikke-vejgående maskiner såsom kraner, gravemaskiner, etc. i anlægsudbud kan CO2-udledningen reduceres.
De nye initiativer i roadmappet for perioden 2017-2020 har kommunaløkonomiske udgifter på 899 mio. kr. Størstedelen af de budgetterede udgifter ligger på Mobilitetssporet, og vedrører primært anlægsinvesteringer i forbindelse med CO2-neutral busdrift og ombygning af strøggader i initiativet Bilfri bylivszone. Generelt gælder dog for mange af initiativerne under Mobilitet i roadmappet, at hovedformålet ikke primært er at reducere CO2; men foretages af hensyn til trængsel, sundhed, etc.. Det gælder bl.a. de videreførte initiativer for cyklisme.
Det er muligt at sammensætte initiativerne anderledes og stadig nå målet om CO2-neutralitet i 2025. For de fleste indsatser er ”stor model” valgt for at sikre en margin. Forvaltningen har i udvælgelse af nye initiativer prioriteret at opnå størst mulige CO2-reduktioner for færrest kommunale midler; men de nemmeste CO2-gevinster ved at være realiseret. Initiativet om den Bilfri bylivszone og CO2-neutral busdrift er relativt dyre både kommunal- og samfundsøkonomisk i forhold til den opnåede CO2-gevinst; men kan begrundes i andre hensyn som trængsel, støj og bylivsmuligheder. Signaloptimering og ECO-drivning er der ikke beregnet samfundsøkonomi på; men er også relativt dyre initiativer i forhold til CO2-reduktionen. Begge giver dog et bedre flow i trafikken. Det er muligt at skrue op for CO2-reduktionernes størrelse og gå op til større model bl.a. i forhold til indsatser under ”Tung transport” og ”Københavnerpakken” (se bilag 1).
Implementering af roadmap 2017-2020
Det samlede roadmap for KBH2025 Klimaplanen for perioden 2017-2020 indeholder samlet set 61 initiativer fordelt på nye og videreførte initiativer, og gør det muligt for København at blive CO2-neutral i 2025 (se bilag 2). Da nogle CO2-reduktioner tager lang tid at realisere, fx omstilling til alternative drivmidler i visse udbud og indkøb af køretøjer med lang levetid, er det nødvendigt, at iværksætte initiativerne i denne implementeringsperiode for at kunne opnå CO2-neutralitet i 2025.
Målet kan ikke nås alene ved Københavns Kommunes indsats. Størstedelen af CO2-reduktionerne kommer fra HOFORs omstilling af energiproduktionen. Derudover skal mange af initiativerne i roadmappet løftes i partnerskab med bl.a. bygningsejere, vidensinstitutioner og virksomheder. Enkelte af roadmappets initiativer er forankret i andre forvaltninger. Det gælder fx Klimaambassadører, som er forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og CO2-neutral busdrift, som er forankret i Økonomiforvaltningen. De kommunale samarbejder og partnerskaber om konkrete løsninger og demonstrationsprojekter er samtidig med til at stimulere beskæftigelsen, skabe grøn vækst og nye eksportmuligheder.
Økonomi
KBH2025 Klimaplanens mål om CO2-neutralitet i København skønnes fra 2017 og frem til 2025 at medføre fra både videreførte og nye initiativer samlede kommunaløkonomiske investeringer i størrelsesordenen 2,3 mia. kr. udover de 810 mio. kr., der allerede er blevet afsat til klimaindsatsen. I KBH2025 Klimaplanen fra 2012 var det anslået, at de kommunale udgifter ville blive 2,7 mia. kr. Der er således pt. beregnet en stigning på ca. 400 mio. kr. Det skyldes bl.a. at en større del af cykelindsatsen nu indgår i roadmappet og anlægsinvesteringer til initiativet om Bilfri bylivszone, hvor især ombygning af strøggader kræver store investeringer.
For perioden 2017 til 2021 udgør de kommunaløkonomiske udgifter for de 61videreførte og nye initiativer1,3 mia. kr. (se bilag 2).
Nye samt eksisterende initiativer giver et samfundsøkonomisk underskud på 3,7 mia. kr., men det dækker over stor variation initiativerne imellem. Resultatet skal desuden læses med forbehold for de mange komplicerede afgifts- og tilskudsregler, som det kun i et vist omfang har været muligt at vurdere konkret for hvert enkelt initiativ.
Initiativerne skal finansieres via budgetaftaler eller andre bevillingsmæssige beslutninger. Udover de kommunale investeringer kommer investeringer af private hos fx bygningsejere og borgere til energibesparelsestiltag samt investeringer af kommunens selskaber.
Videre proces
Roadmap for KBH2025 Klimaplanen for perioden 2017-2020 forventes at træde i kraft den 1. januar 2017. Herefter vil initiativerne blive implementeret i det omfang, der bliver afsat midler til dem. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om fremdriften i roadmappet i 2018.
Roadmappet for den kommende implementeringsperiode vil blive formidlet til kommende partnere og andre interesserede, når initiativerne er godkendt, jf. bilag 2.
Pernille Andersen
/ Jakob Møller Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. juni 2016
Socialdemokraterne og Venstre fremsatte ændringsforslag om, at der til 1. at-punkt tilføjes:
”dog således at bilfri bylivszoner og strøggader tages ud af roadmappet.”
Ændringsforslaget blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 6 stemmer mod 5. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, C og V
Imod stemte: B, F og Ø
Den således ændrede indstilling blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 0. 3 undlod at stemme.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: -
Undlod at stemme: C og V.
Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Teknik- og Miljøudvalget gør opmærksom på, at de aktuelle forhandlinger om rammebetingelserne for de kystnære vindmøller og havvindmøller vil kunne påvirke mulighederne for at opnå de ønskede CO2-reduktioner i København.”
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”A, B, F og Ø vil bede forvaltningen om at foretage beregninger af de sundhedsmæssige effekter for initiativer, der vurderes at kunne øge københavnernes sundhed.”
Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne støtter målsætningen om København som CO2-neutral i 2025. Socialdemokraterne afviser ikke på forhånd konkrete forslag til omlægning af trafik i Indre By, men mener ikke, at en bilfri bylivszone skal indgå i roadmappet, da klimaeffekten er minimal. Socialdemokraterne giver med sin tilslutning til roadmappet tilslutning til, at der kan udarbejdes konkrete forslag til politisk behandling vedrørende de øvrige tiltag, men har ikke med denne beslutning taget endelig stilling til de enkelte tiltag. Prioriteringen af de konkrete nye initiativer, som er beskrevet i roadmap skal tage hensyn til forholdet mellem CO2-reduktion og omkostninger.”
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre støtter målsætningen om København som CO2-neutral i 2025. Venstre afviser ikke på forhånd konkrete forslag til omlægning af trafik i Indre By, men mener ikke, at en bilfri bylivszone skal indgå i roadmappet, da klimaeffekten er minimal.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi deler målsætningen om nedbringelse af CO2-udledningen. Vi savner initiativer vedr. de dieseldrevne tog i København. Mange af initiativerne er meget løst beskrevet, og vi er betænkelige ved enkelte af initiativerne. Vi kan derfor ikke støtte roadmappen, som den ser ud i øjeblikket. Vi har også behov for at få specificeret finansieringen for at kunne støtte indstillingen.”
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”A, B, F og Ø støtter, at der arbejdes videre med den store model for indsatsen ”Tung transport””.