Evaluering af fortovsordningen - revideret indstilling

Teknik- og Miljøudvalget præsenteres for resultaterne af forsøgene med fortovsrenhold og skal på den baggrund tage stilling til, om kommunen igen skal overtage renholdet i forsøgsområderne, samt om der skal igangsættes en proces for at medtage ukrudtsbekæmpelse i fortovsordningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har gennemført forsøg med fortovsordningen, hvor grundejerne helt eller delvist selv har renholdt fortovene. Forsøgene blev besluttet af Teknik- og Miljøudvalget (TMU) 7. oktober 2013 og 12. maj 2014 efter kritik af ordningen fra især Danmarks Almene Boliger (BL). Forvaltningen har evalueret forsøgene (bilag 1). På baggrund af forsøgene samt fire workshops og dialogmøder med interessenter i fortovsordningen (bilag 2) er TMF’s vurdering at det samlede fortovsrenhold bedst løftes ved, at kommunen varetager hele opgaven og, TMF vurderer også, at et forslag fra et af de tværgående interessentmøder om at medtage ukrudtsbekæmpelse vil være en fordel for det samlede renholdsniveau.

TMU har første gang fået forelagt sagen på møde den 11. april 2016. Indstillingen blev sendt tilbage til forvaltningen med henblik på fremlæggelse af yderligere oplysninger.

Fortovsordningen er et centralt element i arbejdet med "Fællesskab København" jf. målet om, at 2/3 af københavnerne skal opleve København som en ren by i 2025. Fortovsordningen blev indført i 1990’erne og er udvidet flere gange pga. et stigende affaldspres i byen og et stigende fokus på at løfte renholdsniveauet. Ordningen har haft en god effekt. Fra 2009 har forvaltningen gennemført målinger af renholdsniveauet, der viser, at der hvor forvaltningen renholder (fortovsordningen) ligger niveauet generelt omkring 4-4,5 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Der hvor grundejerne renholder, ligger niveauet typisk på 3-3,5, og det var også tilfældet for forsøgsområderne.  Især BL har kritiseret ordningen for at være for dyr og har også ønsket, at deres medlemmer - de almene boligselskaber - skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Forsøgene skulle afprøve, om grundejerne kunne overtage dele af fortovsrenholdet uden, at standarden blev sænket.

Forsøgene har vist, at BL´ s medlemmer samlet set har renholdt fortovene til den ønskede standard, mens de private grundejeres renhold har ligget under standarden. BL´ s medlemmer står imidlertid kun for ca. 4 % af det samlede areal i fortovsordningen (se kortet bilag 3), mens de private grundejeres areal udgør ca. 82 % (kommunens andel er 10, mens stat og regions andel er 4 ). Det betyder, at renholdsstandarden i forsøgsområderne samlet er faldet i forsøgsperioden og ligger på et niveau, der svarer til områder, hvor der ikke er fortovsordning.

I forsøgene har TMF og BL erfaret, at det har været svært at engagere de private grundejere i renholdet.  Denne erfaring ligger i forlængelse af, at TMF i den normale drift generelt hverken oplever interesse for eller modstand imod fortovsordningen fra de private grundejere. Eventuelle problemer bliver håndteret i direkte dialog med de lokale driftsenheder, og TMF vurderer, at de private grundejere generelt er tilfredse med ordningen. Samlet set peger erfaringerne med de private grundejere i fortovsordningen i retning af, at det ville blive svært at engagere dem i renholdet, hvis forsøgsordningerne med helt eller delt ansvar blev gjort permanente og udbredt. Resultatet ville være at renholdsniveauet i byen ville falde.

Forvaltningen anbefaler derfor, at forsøgsordningerne ikke gøres permanente, og at ansvaret for renholdet i fortovsordningen varetages fuldt ud af forvaltningen.

Formålet med kommunens fortovsordning er, i overensstemmelse med § 72 i vejloven at sikre et ensartet og højt niveau af renhold i områder og på hele vejstrækninger, hvor kommunen har vurderet, at dette er særligt vigtigt. Efter vejloven er det muligt at lave individuelle aftaler om konkrete fortovsstrækninger med grundejere om undtagelse fra ordningen, så grundejeren selv forestår renholdet på fortovsstrækningen. Den enkelte undtagelsesaftale vil så være betinget at, at en forudgående vurdering sandsynliggør, af grundejeren vil kunne renholde til det ønskede niveau.

Hvis kommunen åbner for dette, skal alle grundejere, der er omfattet af fortovsordningen, have mulighed for at søge om at blive undtaget fra ordningen. Det skyldes, at forvaltningen som myndighed skal følge lighedsprincippet, der konkret betyder, at alle grundejere skal stilles lige. (Juridisk uddybning i bilag 4). På baggrund af generelle erfaringer med renholdet i byen er det imidlertid forvaltningens vurdering, at undtagelse af enkelt-grundejere fra fortovsordningen vil medføre et uensartet og lavere renholdsniveau generelt. Årsagerne til dette skal blandt andet søges i følgende forhold:

Hertil kommer, at m²-prisen for renholdet i fortovsordningen vil stige. Det skyldes, at de samlede driftsudgifter vil være uændrede eller stige lidt, selvom der udgår et antal m² fortov fra ordningen, fordi effektiviteten i driften ikke vil kunne opretholdes (uddybet i bilag 5). Hvis det antages, at 10 % af fortovsarealerne undtages fra ordningen, vurderer forvaltningen, at det vil betyde en takststigning for de tilbageværende grundejere på ca. 10 % for både A- og B-gader

Endelig skal kommunen afsætte ressourcer til ekstra administrative byrder i forbindelse med driftsaftaler med de ejendomme der undtages fra ordningen, som ikke kan finansieres over fortovstaksterne (uddybet i bilag 5). Ud fra erfaringer med administration af driftsaftaler vurderes det, at der ved undtagelse af 10 % af arealerne i ordningen, vil være behov for 2 ekstra årsværk svarende til en udgift på 1,1 mio. kr./ år.

På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen samlet, at muligheden for at undtage enkelte grundejere fra fortovsordningen vil føre til, at ordningen ikke vil kunne videreføres på længere sigt, fordi formålet med ordningen om et ensartet og højt renholdsniveau i de pågældende områder ikke vil kunne opnås med en rimelig ressourceanvendelse. Derfor anbefaler forvaltningen, at enkeltgrundejere ikke skal kunne udtræde af fortovsordningen.

På de afholdte workshops med lokale almene boligselskaber, erhverv og andelsboligforeninger sammen med forvaltningens driftsmedarbejdere, er der fremkommet en række forslag til justering af fortovsordningen (bilag 2). Forvaltningen har vurderet at to forslag om hhv. samarbejde og ukrudtsbekæmpelse aktuelt er særligt relevante:

1. Forslag om udbygget samarbejdet mellem grundejere og forvaltning: Dette forslag er TMF ved at implementere. Forvaltningen vil tage initiativ til årlige møder om fortovsordningen, hvor problemer med ordningen og nye ideer til udvikling af ordningen kan drøftes med interessenterne. På disse møder vil det også være oplagt at drøfte eventuelle forslag om at udvide eller tilbagerulle fortovsordningen for større eller mindre områder som helhed.

2. Forslag om at medtage ukrudtsbekæmpelse i fortovsordningen: I grundejernes forpligtelse til at renholde fortovet, jf. § 64 i lov om offentlige veje, ligger også pligten til at fjerne ukrudt, men det er TMF’ s oplevelse, at mange grundejere ikke overholder dette. Påbud til grundejerne er en forvaltningsmæssigt tung proces, og metoden har vist sig ineffektiv.

Kommunen kan inddrage ukrudtsbekæmpelse som en del af fortovsordningen, jf. § 72 i vejloven, og TMF vurderer, at det vil kunne bidrage væsentligt til at løfte effektiviteten og det samlede indtryk af renholdstandarden. Det vil imidlertid betyde en øget betaling for grundejerne og således gå imod ønsket fra BL og andre grundejere om en billigere ordning. Omvendt kan der være grundejere, evt. også blandt BL´ s medlemmer, der finder en økonomisk fordel ved, at der ikke skal afsættes personale til ukrudtsbekæmpelse. En oplevet merværdi af ordningen vil eventuelt også give en større betalingsvillighed hos grundejere. Forventede effekter af at medtage ukrudtsbekæmpelse i fortovsordningen er:

Indstillingen har ikke i sig selv betydning for kommunens økonomi. For fortovsordningen gælder ’hvile-i-sig-selv’ -princippet, hvor der skal være balance mellem udgifter og indtægter. Hvis kommunen overtager hele renholdn i forsøgsområderne, vil de samlede udgifter til kommunens indsats stige, men dette vil modsvares af øgede takstindbetalinger fra grundejerne.

Prisen for renhold af de mere belastede (med snavs) kategori A-gader og de mindre belastede kategori B-gader er i 2016 på hhv. 157,27 kr. og 118,64 kr. /m² fortov. Indførelse af en ekstra ydelse som ukrudtsbekæmpelse vil betyde en prisstigning for grundejerne på 5,44 kr./ m² fortov, hvilket i forhold til 2016-priser svarer til en stigning på 2,23 % for A og 2,95 % for B-gader.

TMF gennemfører en partshøring af grundejerne i forsøgsområderne om, at kommunen igen overtager hele renholdet, før TMU og Borgerrepræsentationen får forelagt en indstilling til beslutning om, at fortovsordningen genindføres med virkning fra 1. januar 2017.

TMF gennemfører en partshøring af samtlige grundejere i fortovsordningen om forslaget om at medtage ukrudtsbekæmpelse i fortovsordningen. På baggrund af høringssvarene vil forvaltningen vurdere, om der skal fremsættes forslag for TMU og BR til beslutning om medtagelse af ukrudtsbekæmpelse med virkning fra 1. januar 2017.

Pernille Andersen                                                   

                                                 /Jon Pape

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. juni 2016

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse af et supplerende at-punkt til indstillingen:
”at forvaltningen vender tilbage med et forslag til, hvordan der kan laves aftaler med grundejere om renhold af store sammenhængende områder”.

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Indstillingen blev godkendt med 8 stemmer mod 1. 2 undlod at stemme.

For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C.
Undlod at stemme: V.