Mødedato: 20.06.2007, kl. 15:00

Aggersborggade, byfornyelsesforslag

Aggersborggade, byfornyelsesforslag

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Aggersborggade, byfornyelsesforslag

 

TMU 364/2007  J.nr. 2007-33411

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal beslutte at offentliggøre et forslag om forbedring af friarealerne i karreen Aggersborggade, Willemoesgade, Fiskedamsgade og Classensgade ved at etablere et fælles gårdanlæg.

 

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) godkender, < br style='mso-special-character:line-break'>

1. at et byfornyelsesforslag om at etablere et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Aggersborgade 2-6, Willemoesgade 64-66, Fiskedamsgade 3, Classensgade 55-57, bliver offentliggjort.

 

 

PROBLEMSTILLING

De eksisterende gårdarealer fremstår meget nedslidte og er indrettet således, at de ikke tilbyder de opholds- og legemuligheder, som betragtes som nødvendige til moderne boliger.

 

LØSNING

Forvaltningen har udarbejdet et projektforslag (jf. bilag 2) efter ønske fra ejere og beboerrepræsentanter i ejendommene. Det omfatter 5 beboelsesejendomme fordelt på 82 boliger og 4 erhvervslejemål. Der er 177 beboere.

 

Servitutter, der i henhold til gældende lovgivning skal godkendes som konsekvens af projektet, samt tegning af eksisterende forhold er vist på henholdsvis bilag 3 og 4.

 

Udvalget skal godkende, at forslaget bliver offentliggjort, og at det bliver sendt i høring i 8 uger.

 

Projektet er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

Projektet er tilgængelighedsvurderet; jf. bilag 1.

 

ØKONOMI

Det samlede tilskud til at etablere anlægget skønnes at blive 1,6 mio. kr. Det bliver betalt af stat og kommune med hver 50 %.

 

Tilskuddet bliver anvist af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen (BR) har afsat til gårdanlæg på budgettet for 2007 (konto 0.25.15.3*) og af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.

 

Ejerne afholder selv driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.

 

 

VIDERE PROCES

Når udvalget har godkendt indstillingen, bliver forslaget offentliggjort med en indsigelsesfrist på 8 uger, hvori juli og august ikke medregnes.

 

Efter indsigelsesfristens udløb får udvalget en indstilling om endeligt at vedtage byfornyelsesbeslutningen under hensyn til de indkomne høringssvar.

 

Udvalget bliver orienteret om projektets fremdrift ved halvårlige oversigter med status for uafsluttede gårdanlægsprojekter, som udvalget har godkendt.

 

BILAG

1. Tilgængelighed - Aggersborggade.

2. Forslag til fælles gårdanlæg

3. Servitutter der tinglyses

4. Tegning af eksisterende forhold

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Torben Gleesborg


 

Til top