Servicemarkering af 10 m-reglen

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

Sager til drøftelse

 

26.      Servicemarkering af 10 m-reglen

 

TMU 379/2007  J.nr. 2007-17893

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Den 10. februar 2005 vedtog Borgerrepræsentationen, at et medlemsforslag om en markering af 10 meter reglen skulle henvises til Bygge- og Teknikudvalget. På den baggrund drøftede Bygge- og Teknikudvalget den 24. august 2005 muligheden for at servicemarkere 10 meter reglen. Forvaltningen blev bedt om at udarbejde et konkret forslag til en fysisk servicemarkering af reglen i alle vejkryds, hvor forvaltningen er vejmyndighed.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,   1.      at Teknik- og Miljøudvalget drøfter alternative måder, som kommunen kan håndhæve og servicemarkere 10 meter reglen på   Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2007 Sagen blev udsat.   Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007 Drøftet

 

Problemstilling

På baggrund af drøftelserne i Bygge- og Teknikudvalget i efteråret 2005 har forvaltningen søgt og fået dispensation fra Vejdirektoratet til at gennemføre et 1-årigt forsøg, hvor 10 meter reglen markeres med en gul trekant på kantstenen i 10 meter punktet. Forudsætningen er, at markeringen skal etableres i et sammenhængende byområde i alle vejkryds, altså alle steder hvor10 meter reglen gælder.

 

Den præcise definition af, hvor 10 meter reglen skal markeres, har imidlertid givet anledning til overvejelser i forvaltningen. Færdselsloven giver nemlig ikke en klar definition på "vejkryds". 

På den ene side definerer Færdselsloven et "vejkryds" som et møde mellem to færdselsarealer, hvor færdselsloven gælder. Denne definition omfatter også et stort antal ind- og udkørsler til private arealer. Det er denne administration, som Parkering København hidtil har lagt til grund for sin parkeringskontrol. Parkering København har gennem Ombudsmandens udtalelser i konkrete sager fået bekræftet, at denne administrationspraksis er lovlig. [Færdselslovens § 29, stk. 1 nr. 2]

 

På den anden side indeholder færdselsloven bestemmelser om regulering af parkering ved ind- og udkørsler. I følge Færdselsloven må parkering således ikke ske ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller således, at kørsel til og fra ejendom væsentligt vanskeliggøres.  [Færdselslovens § 29, stk. 3 nr. 2]

 

I praksis er det svært at fastlægge - og det er svært at forstå for borgerne - om der er tale om et vejkryds (hvor 10 meter reglen gælder) eller en ind- og udkørsel (hvor 10 meter reglen ikke gælder).

 

Der er tale om en skala, hvor det ene yderpunkt er det klassiske eksempel på et lysreguleret vejkryds, som utvivlsomt er omfattet af 10 meter reglen – og det modsatte yderpunkt er en indkørsel til et parcelhus, som utvivlsomt ikke er omfattet af 10 meter reglen.

 

Løsning

Forvaltningen har gennem dialog med Justitsministeriet og Vejdirektoratet forsøgt at opnå en mere klar definition af reglerne. Vejdirektoratet giver Københavns Kommune ret i, at der ikke er en klar definition på vejkryds. Justitsministeriet har imidlertid tilkendegivet, at det er kommunernes ansvar at foretage et konkret skøn, om hvorvidt der er tale om et vejkryds eller ej. [Færdselslovens § 29]

 

På den baggrund indstiller forvaltningen følgende alternativer til drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget. Uanset hvilket alternativ, der arbejdes videre med - anbefaler forvaltningen at lovligheden af en ændret fremtidig praksis fremsendes til Justistministeriets godkendelse - herunder også forsøgsdesign og -periode.

 

1)      Kommunens håndhæver og servicemarkerer fremover 10 meter reglen med udgangspunkt i mødet mellem to færdselsarealer, hvor færdselsloven gælder. Det indebærer at ind- og udkørsler til private ejendomme med en vis trafik opfattes som vejkryds, hvor 10 meter reglen håndhæves. Det er i princippet den praksis, som Parkering-København anvender i dag

2)      Kommunen håndhæver og servicemarkerer fremover 10 meter reglen i vejkryds, hvor to regulære veje mødes. Regulære veje kan for eksempel karakteriseres ved at have vejnavneskilte, kørebaner og fortove. Dette er således en indskrænket praksis, som ikke omfatter ind- og udkørsler til private arealer

3)      Kommunen fortsætter den hidtidige praksis og afventer en eventuel tydeliggørelse af definitionen af vejkryds. I det tilfælde gennemføres servicemarkeringen af 10 meter reglen ikke.  

 

KONSEKVENSER

Som grundlag for Trafik- og Miljøudvalgets drøftelse kan man sammenfatte følgende konsekvenser:

·         En servicemarkering af 10 meter reglen være til stor hjælp og vejledning for trafikanterne

·         Borgernes retssikkerhed og forståelse af reglen taler for at servicemarkere kommunens praksis, således at 10 meter reglen kun håndhæves i vejkryds, der nemt kan identificeres af borgerne

·         Trafiksikkerhedsmæssige hensyn taler ikke imod at ændre kommunens måde at håndhæve og servicemarkere 10 meter reglen på. Der sker stort set ingen trafikulykker ved ind og udkørsler.

·         Tages hensyn til den realistiske belægning i betalingszonerne skønner forvaltningen at løsning 1 vil reducere antallet af lovlige parkeringspladser med mindst 1.800. Provenutabet kan anslås til 15-20 mio. kr. årligt. I løsning 2 "lovliggøres" det tilsvarende antal pladser uden umiddelbare provenu konsekvenser.  Løsning 3 er ligeledes uden økonomiske konsekvenser.

·         Servicemarkering som forsøg i løsning 1 og 2 vil kræve særskilt finansiering  

 

En mere detaljeret gennemgang af fordele og ulemper kan ses i bilag 2

 

Forvaltningen har desuden overvejet spørgsmålet om en eventuel tilbagebetaling af pålagte parkeringsafgifter ud fra et erstatningssynspunkt. Den situation kunne opstå, hvis en trafikant ser, at en ind- og udkørsel, hvor han eller hun har fået pålagt en afgift, ikke er blevet servicemarkeret fordi kommunen har ændret praksis for at håndhæve 10 meter reglen.

 

Efter en juridisk vurdering er det er overvejende sandsynligt, at kommunen ikke handler ansvarspådragende ved en eventuel ændring af praksis. Dette bygger på at:

·        Ændringen er til gavn for trafikanterne

·        Den nuværende administration af 10 meter reglen er lovlig

·        Færdselslovens § 29 stk. 1. nr. 2 åbner mulighed for at foretage et skøn

 

Der er imidlertid delte opfattelser af risikoen for erstatning, også blandt eksterne advokater. På denne baggrund foreslår forvaltningen at Justitsministeriet siger god for en eventuel ændring af kommunens praksis.

 

Økonomi

Som grundlag for servicemarkering af 10 meter reglen har forvaltningen vurderet, at servicemarkeringen kan komme til at omfatte ca. 2.500 regulære vejkryds og 2.500 ind- og udkørsler (som i løsning 1 er vejkryds i Færdselslovens forstand).

 

Ved løsning 1 skal servicemarkeringen således gennemføres ca. 5.000 steder i byen. Desuden skal der opsættes gentagelsestavler for standsnings- og parkeringsforbud efter alle vejkryds. Forvaltningen skønner at der er tale om ca. 400 gentagelsestavler. De samlede udgifter ved løsning 1 beløber sig til ca. 5.0 mio. kr. inklusiv udgifter til kampagner og adfærdsstudier. Såfremt ordningen senere gøres permanent, forventes øgede driftsudgifter på ca.  1,0 mio. kr. om året til vedligeholdelse af servicemarkeringen.

 

Ved løsning 2, hvor 10 meter reglen ikke håndhæves ved ind- og udkørsler skal servicemarkeringen gennemføres ca. 2.500 steder i byen. De samlede udgifter beløber sig til 1,8 mio. kr. inklusiv udgifter til kampagner og adfærdsstudier. Såfremt ordningen senere gøres permanent, forventes øgede driftsudgifter på ca.  0,5 mio. kr. om året til vedligeholdelse.

 

Løsning 3 har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser

 

Videre proces

På baggrund af drøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget vil forvaltningen indstille en af de to alternative måder, at håndhæve 10 meter reglen på til Teknik- og Miljøudvalget og samtidig foreslå en finansiering af et 1-årigt forsøg med en servicemarkering af 10 meter reglen.

 

Forinden vil forvaltningen henvende sig til Justitsministeriet, og sikre at beslutningen om kommunens fremtidige praksis for at håndhæve 10 meter reglen er lovlig.

 

Forvaltningen vil desuden udføre studier af trafikanternes adfærd før og efter etableringen af servicemarkeringen for at belyse den sikkerhedsmæssige effekt. Ligesom der gennemføres målinger af trafikanternes tilfredshed og forståelse for markeringen. I forbindelse med udførelsen af servicemarkeringen vil forvaltningen gennemføre en kampagne og holde en intensiv pressekontakt.

 

Efter gennemførelse af det 1-årige forsøg med servicemarkering af 10 meter-reglen vil forvaltningen udarbejde en fornyet indstilling til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på eventuelt at gøre ordningen permanent.

 

Politiet er hørt, og har bemærket, at der intet er til hinder for forsøget under forudsætning af, at det i kampagner og pressemeddelelser tydeliggøres, at servicemarkeringen er uden selvstændigt retligt indhold, og at servicemarkeringen sker så samtidigt som muligt.

 

Bilag

Bilag 1             Fotos som grundlag for drøftelsen

Bilag 2             Tabel med sammenfatning af fordele og ulemper

Bilag 3             Vejdirektoratets dispensation jf. brev af 5. juli 2006.

Bilag 4             Politiets høringssvar jf. brev af 19. oktober 2005.

Bilag 5             Brev af 21. september 2006 fra Justitsministeriet vedrørende færdselslovens definition af vejkryds.

Bilag 6             Notat fra Bech-Bruun, dateret april 2007.

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2007

 

 

Hjalte Aaberg                                         Niels Tørsløv