Mødedato: 20.06.2007, kl. 15:00

Indkomne forslag til lokale trafik- og miljøprojekter

Indkomne forslag til lokale trafik- og miljøprojekter

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

Sager til beslutning

 

16.      Indkomne forslag til lokale trafik- og miljøprojekter

 

TMU 386/2007  J.nr. 2007-43440

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, hvilke ansøgere forvaltningen kan indlede dialog med om trafik- og miljøprojekter.

 

BESLUTNING


Teknik- og Miljøforv altningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender listerne over de trafik- og miljøprojekter, der arbejdes videre med. 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007

Godkendt

 

 

PROBLEMSTILLING

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 25. april 2007, at 1,5 mio. kr. udmøntes til lokale trafik- og miljøprojekter, således at lokaludvalg, samt lokale trafik- og miljøgrupper kan komme med forslag til projekter, der i 2007 kan lanceres under Miljøfestivalen i september 2007.

 

LØSNING

Der er i alt indsendt 32 ansøgninger. Heraf drejer de 26 ansøgninger sig om forslag til lokale trafikforsøg, mens seks projekter handler om forslag til projekter, der kan fremme integration via cykling eller sætte fokus på ændring af transportvaner.

 

Geografisk set er forslagene spredt over det meste af kommunen, og de holder sig stort set alle indenfor det formål, der er opstillet for trafik- og miljøprojekterne, om at de skal understøtte indsatsområderne i Trafik- og Miljøplan 2004. Forslagene har fokus på at fremme forholdene for fodgængere, cyklister, øge trafiksikkerheden og nedsætte trafikkens miljøbelastning.

 

Forvaltningen har gennemgået alle indkomne forslag. Af bilag 1 fremgår, hvilke forslag til trafikforsøg, der med mindre justeringer kan gennemføres, hvilke der kræver  større justeringer for at kunne gennemføres, og hvilke der ikke umiddelbart kan gennemføres.

Af bilag 2 fremgår, hvilke forslag, der er indsendt om aktiviteter for etniske grupper om trafik og miljø og forslag til projekter, der kan fremme miljøvenlig transportadfærd.

 

Forslag til trafikforsøg

Ud fra vurderingen af forslagene til trafikforsøg anbefaler forvaltningen, at der gennemføres 2 større trafikforsøg- et på Strandboulevarden og et på Amagerbrogade. For bedre at kunne høste erfaringer fra forsøgene og skabe et godt grundlag for den lokale debat, anbefaler forvaltningen, at de større trafikforsøg  løber over 1 til 2 måneder.

 

Desuden foreslås, at der gennemføres  17 mindre trafikforsøg inden for katagorierne: Cykelforhold, sikkerhed og tryghed, hastighedshedsættelse og afprøvning af intentioner fra eksisterende lokale planer. De mindre trafikforsøg gennemføres over en periode på 1 til 2 uger.

 

Ni af de foreslåede trafikforsøg, kan forvaltningen ikke anbefale, at der arbejdes videre med. De ni projekter fremgår ligeledes af bilag 1.

 

Forslag til aktiviteter for etniske grupper om trafik og miljø og forslag, der kan fremme miljøvenlig transportadfærd

På baggrund af vurderingen af forslagene til aktiviteter for etniske grupper om trafik og miljø og forslag, der kan fremme miljøvenlig transportadfærd, vil forvaltningen indlede en dialog med projektansøgerne om de indsendte forslag.

 

Forvaltningen vil stå for at koordinere de forskellige forslag til aktiviteter, der kan få flere indvandrere til at cykle. Desuden vil forvaltningen i samarbejde med ansøgerne tilrettelægge en fælles aktivitet under Miljøfestivalen, som skal sætte fokus på, at flere indvandrere lærer at cykle.

 

Cykelkurser for indvandrere afholdes allerede flere steder i byen både forår og efterår. Forvaltningen vil i forbindelse med gennemførelsen af trafik- og miljøprojekterne samle op på, hvor mange invandrere, der i årets løb har lært at cykle på kurserne, og hvordan kurserne kan forbedres, så flere indvandrere kommer til at bruge cyklen i det daglige. Forvaltningen  vil desuden undersøge økonomien i at gøre cykelkurser gratis for alle deltagerne.

 

Der er kun indkommet ganske få forslag, der sætter fokus på at fremme miljøvenlig transportadfærd. Forvaltningen vil kontakte større virksomheder for sammen med dem at gennemføre aktiviteter, der kan fremme en miljøvenlig transportadfærd blandt virksomhedernes ansatte.

 

Desuden er der indkommet et enkelt forslag om at oprette en klimaenhed i kommunen. Forvaltningen anbefaler, at der ikke arbejdes videre med dette forslag, da der allerede i Center for Miljø er ved at blive etableret en enhed, der skal arbejde med klimaspørgsmål i kommunen.

 

ØKONOMI

Alle aktiviteter gennemføres indenfor det afsatte budget.< o:p>

Afgiftsfrie arrangementer

Kommunen opfordrer til, og støtter lokale arrangementer økonomisk, som falder inden for trafik- og miljøprojekternes formål. Nogle af disse arrangementer bliver normalt afkrævet en afgift af kommunen for råden over vejareal. Det vil sige, at en del af det økonomiske bidrag fra kommunen vil skulle gå til at betale afgift til kommunen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det anbefales, at de arrangementer, der godkendes, indgår i den samlede aktivitetsliste over arrangementer, der holdes afgiftsfrie.

 

VIDERE PROCES

Forvaltningen vil i august orientere udvalget om, hvilke projekter der gennemføres.

 

BILAG

Bilag 1: Notat om indkomne trafikforsøg

Bilag 2: Notat om indkomne forslag om aktiviteter for etniske grupper om trafik og miljø og forslag til aktiviteter, der kan fremme miljøvenlig transportadfærd

 

 

BILAG FREMLAGT TIL GENNEMSYN PÅ RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36

Bilag 3: De indkomne forslag

 

 

 

Hjalte Aaberg                                           Mikkel Aarø-Hansen


 

Til top