Mødedato: 20.06.2007, kl. 15:00

Helhedsplan for Nørrebrogade

Helhedsplan for Nørrebrogade

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Helhedsplan for Nørrebrogade

 

TMU 365/2007  J.nr. 2007-29341

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) skal træffe beslutning om bevilling på 1,5 mio. kr. til udvikling af helhedsplan for Nørrebrogade.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at TMU over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,

1.  at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 2.28.11.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektudvikling af helhedsplan for Nørrebrogade.

 

Problemstilling

I 2006 blev der givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af omkostninger til forundersøgelser i forbindelse med Nørrebrogadeprojektet.

Midlerne er anvendt til forundersøgelser forud for igangsætning af den rådgiverydelse, der skal tilvejebringe helhedsplanen for Nørrebrogade. Den videre udvikling af projektet er derfor afhængig af, at der gives en bevilling til udarbejdelse af helhedsplanen.

 

Løsning

Forvaltningen anbefaler, at der gives en b evilling til udvikling af 2-3 alternative dispositionsforslag, som vil repræsentere forskellige trafikale løsningsmodeller og byrumspotentialer.

På baggrund af dispositionsforslagene vil udvalget kunne tage beslutning om en helhedsplan for Nørrebrogade, hvorved den trafikale løsning vil blive fastlagt og nye byrum udpeget.

Dispositionsforslagene vil være prissat.

 

Økonomi

Forvaltningen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 2.28.11.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til udvikling af de 2-3 dispositionsforslag.

 

Videre proces

Såfremt TMU beslutter at der skal gives en anlægsbevilling til udvikling af dispositionsforslag, vil sagen efterfølgende blive forelagt ØU og BR.

Dispositionsforslagene planlægges forelagt udvalget i foråret 2008.

 

Bilag

Ingen

 

 

Hjalte Aaberg                                                   Torben Gleesborg



 

Til top