Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 307-1 "Sundby Station Øst" med kommuneplantillæg
Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 307-1 "Sundby Station Øst" med kommuneplantillæg
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. juni 2007
Sager til beslutning
11. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 307-1 "Sundby Station Øst" med kommuneplantillæg
TMU 380/2007 J.nr. 2007-43330
Borgerrepræsentationen
forelægges forslag til lokalplan- og kommuneplantillæg med henblik på
offentliggørelse.
Forslagene
muliggør erhvervsbebyggelse i Ørestad nord for Vejlands Allé på et areal, der i
de gældende planer er fastlagt til offentlige formål.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 307-1 "Sundby
Station Øst" vedtages med henblik på offentliggørelse. Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 2. at forslag til tillæg til Kommuneplan
2005 for "Sundby Station Syd" vedtages med henblik på offentliggørelse fælles
med lokalplanforslaget. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 3. at planforslagene offentliggøres i 2 måneder, eksklusive juli måned, samt 4. at vedtage den foreslåede
dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planerne samt en
offentliggørelse i områdets lokalaviser. |
PROBLEMSTILLING
Entreprenørfirmaet KPC Byg A/S har indgået en aftale
med Ørestadsselskabet om at købe et areal mellem Amager Hospitals Psykiatriske
Afdeling og Vejlands Allé med henblik på at opføre et erhvervsdomicil, tegnet
af Henning Larsen Arkitekter.
Arealet skulle oprindeligt sikre hospitalet
muligheden for at udvide, men denne option har man imidlertid ikke ønsket at
udnytte. Ørestadsselskabet er herefter gået i forhandling med KPC.
Arealet er udlagt til offentlige formål i lokalplan
nr. 307 "Sundby Station Øst" og i kommuneplanens rammer (O2*-område). For at et
byggeri til kontorformål kan opføres på arealet, er det derfor nødvendigt at udarbejde
et tillæg til lokalplan nr. 307 og et tillæg til Kommuneplan 2005 (bilag nr.
1), der ændrer områdets anvendelse fra offentlige formål til serviceerhverv
(S1-område).
Der er gennemført en intern høring blandt de
relevante forvaltninger vedrørende ændringerne i kommuneplanens rammer fra O2*-
til S1-område. Blandt de indgåede høringssvar var der ingen tilkendegivelse om
sektorplaner for anvendelse af lokalplanområdet til offentlige formål.
Med udgangspunkt i anmodningen fra Ørestadsselskabet om at ændre plangrundlaget for området indstiller forvaltningerne at ændre rammebestemmelserne for del af Sundby Station Syd fra offentlige formål til serviceerhverv.
Arealet er velegnet til kontorformål
på grund af bl.a. den gode kollektive trafikbetjening og de gode
vejforbindelser til området. I landsplandirektivet for hovedstadsområdets
planlægning er der med hensyn til bæredygtig transport fastlagt, at alle
kontorvirksomheder over
Kommuneplantillægget omfatter den del af Sundby
Station Syd-området, der ligger mellem Amager Hospitals Psykiatriske Afdeling
og Vejlands Allé, og fastlægger den sydligste del af Sundby Station Syd-område
til serviceerhverv (S1-område).
S1-områder anvendes til serviceerhverv, såsom
administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervs- og
fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder,
der naturligt kan indpasses i området. Den maksimale bebyggelsesprocent er 110,
den maksimale bygningshøjde
Lokalplantillægget omfatter samme område og muliggør opførelse af et kontordomicil i 4 – 5 etager.
Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser er fastlagt på
baggrund af stedets særlige forudsætninger. Ved at placere kontorhuset op ad
den tilgrænsende metrovold og -højbane skabes der plads til et urbant landskab
mellem nybyggeriet og omgivelserne i form af Metro, Amager Hospital,
villabebyggelse, Vejlands Allé og DONGs domicil på den anden side af vejen. Desuden fastlægger lokalplantillægget en offentlig
fodgængersti, der muliggør passage langs kontorbygningen og metro i forlængelse
af den nordsydgående del af Ørestad cykelruten og videre hen til krydset
Ørestads Boulevard og Vejlands Allé.
Der kan med bebyggelsesprocenten 110 opføres ca.
MILJØVURDERING
Der er foretaget en vurdering i relation til Teknik-
og Miljøforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivliste til miljøvurdering
og til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Konklusionen er, at planerne
ikke udløser behov for en miljøvurdering (bilag nr. 2).
Der er desuden foretaget en vurdering af
tilgængeligheden i området (bilag nr. 3).
ØKONOMI
VIDERE PROCES
Planforslagene skal efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen offentliggøres i to måneder eksklusive juli måned. Efter høringen fremlægger forvaltningerne indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Konsekvenserne af
planforslagene for omgivelserne er begrænset til, at muligheden for udvidelse
af Amager Hospital ændres til muligheden for opførelse af et kontorhus af
begrænset omfang. Derfor foreslås dialogstrategien alene at omfatte en
hjemmeside samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.
BILAG
Bilag 1: Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan
nr. 307-1 "Sundby
Station
Øst" med tilhørende kommuneplantillæg.
Bilag 2: Miljøvurdering.
Bilag 3: Tilgængelighedsvurdering
Claus Juhl Hjalte Aaberg