Mødedato: 20.06.2007, kl. 15:00

Forslag til lokalplan "Kagshusene" med tillæg til Kommuneplan 2005

Se alle bilag

Forslag til lokalplan "Kagshusene" med tillæg til Kommuneplan 2005

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Forslag til lokalplan "Kagshusene" med tillæg til Kommuneplan 2005

 

TMU 373/2007  J.nr. 2007-43323

 

 

 

Borgerrepræsentationen forelægges forslag til lokalplan og kommune­plantillæg med henblik på offentliggørelse. Forslagene muliggør en ud­bygning af den eksisterende bebyggelse med henblik på fremtidssik­ring og en bredere beboersammensætning.

 

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at lokalplanforslag "Kagshusene" vedtages med henblik på offentlig­gørelse

 

Økonomiforvaltning indstiller, at Økonomiudvalget og Borgerrepræ­sentationen anbefaler,

2.      at forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kagshusene" vedta­ges med henblik på offentliggørelse fælles med lokalplanforslaget

 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

3. at planforslagene offentliggøres i 2 måneder

4. at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalpresse

5. at der etableres en hjemmeside for planerne og et borgermøde tilret­telagt som et orienteringsmøde

 

 

PROBLEMSTILLING

På baggrund af en helhedsplan blev Postfunktionærernes Andelsbolig­forening "Kagshusene" i 2004 udpeget som demonstrationsprojekt af Landsbyggefonden. Helhedsplanen foreslår den eksisterende bebyg­gelse udbygget med en fuld etage på de enkelte blokke og tilføjelse af karnaptårne med værelser. Det samlede etageareal forøges med 7.124 m². Det eksisterende antal boliger reduceres ved sammenlægninger fra i alt 290 til 275, og der tilføres 60 nye boliger.

 

Udbygningen afviger fra kommuneplanens rammer med hensyn til etageantallet, som forøges fra 3 til 4 eksklusiv tagetage.

 

 

LØSNING

Lokalplanforslaget omfatter området begrænset af Frederikssundsvej, Vestvolden, jernbanens terræn, kommunegrænsen til Herlev og Åfløjen. Anvendelsen fastlægges til helårsboliger.

 

I bebyggelsen i lokalplanområdets nordvestlige hjørne fastlægges stueetagen til publikumsorienterede servicefunktioner bl.a. butikker. Den gennemsnitlige boligstørrelse skal være 95 m² og ingen nye boliger må være mindre end 75 m².

 

Ved sammenlægning af eksisterende boliger må ingen bolig være mindre end 68 m², idet det byggeteknisk ikke er hensigtsmæssigt at overholde de politiske ambitioner om en mindste boligstørrelse på 75 m².

 

Den eksisterende bebyggelse består af i alt 11 blokke.

 

Lokalplanforslaget muliggør påbygning af karnaptårne på blokke med øst-vestvendte facader og en fuld etage på 8 af de 11 eksisterende 3-etages blokke.

 

Udover at muliggøre et mere varieret udbud af lejlighedstyper til forskellige brugere skal lokalplanen sikre en genopretning af bebyggelsens fysiske forhold samt forbedre friarealer og adgangs- og parkeringsforhold.

 

Den overordnede idé i friarealplanen er at gøre ankomstvejen mod nord til det primære ankomst- og parkeringsområde, således at arealerne mellem de nord-syd gående blokke fredeliggøres og tilføres nye landskabelige elementer.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det teknisk kan lade sig gøre at etablere en ekstra etage på de eksisterende boligblokke. Lysafstanden mellem blokkene er god, hvilket giver gode ligligheder uden en forringelse af blokkenes proportioner eller en for kraftig fortætning af området. Den for sin tid så karakteristiske, åbne parkagtige bebyggelsesplan bevarer sit særpræg, men tilføres også en diskret arkitektonisk fornyelse.

 

I forbindelse med den interne høring undrer Bymuseet sig over, hvordan en ekstra etyage er en fremtidssikring af bebyggelsen.

 

Ved påbygning af bl.a. en ek stra etage skabes mulighed for andre større, mere attraktive lejlighedstyper og dermed en mere varieret boligsammensætning, som kan danne grundlag for en bred beboersammensætning af både yngre, ældre familier og handicappede.

 

Inden for lokalplanområdet forløber sammenfaldende beskyttelsesli­ner i forhold fortidsmindet Vestvolden, åen og skoven. Ved det endelige byggeprojekts behandling vurderes forholdet til disse beskyttelseslinier.

 

Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

VIDERE PROCES

Planforslagene skal efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen sendes ud i offentlig høring. Under offentlighedsperioden foretages der bor­gerinddragelse. Efter høringen fremlægger forvaltningerne indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene for Teknik- og Miljøudval­get, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

BILAG

Vurderinger:

Bilag 1: Vurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Bilag 2:  Tilgængelighedsvurdering

Høring:

-

Politisk behandling:

-

Øvrige bilag:

Bilag 3:  Lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantil­læg

 

 

 

 

 

Claus Juhl                                                                          Hjalte Aaberg



 

Til top