Udvikling af Basargrunden, Nørrebro (udsat sag)
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udviklingen af et nyt byrum på Basargrunden ved Nørrebro Station.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager betaling fra Danica Ejendomsselskab ApS på 1,05 mio. kr. til omdannelse af Basargrunden. Der skal på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 1,05 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 0,86 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg samt en udgiftsbevilling på 0,18 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til betaling af fondsmoms, jf. økonomiafsnittet.
- at midlerne afsat i Budget 2020 på 4,70 mio. kr. til etablering af byrum på Basargrunden omdisponeres til udvikling og anlæg af et nyt byrum på Basargrunden, jf. løsningsafsnittet.
- at forvaltningen samler tre bevillinger på samlet 6,92 mio. kr. bestående af betaling fra Danica Ejendomsselskab ApS, midlerne afsat i Budget 2020 samt 1,35 mio. kr. fra Overførselssagen 2017-2018 afsat til etablering af fast belægning (asfalt) og belysning, og igangsætter projektudviklingen af et byrum på Basargrunden, jf. økonomiafsnittet.
- at der frigives en anlægsbevilling på 6,12 mio. kr. til anlæg af projektet. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Basargrunden blev den 19. december 2019 overdraget fra Metroselskabet til Københavns Kommune efter at have været brugt som byggeplads under metrobyggeriet på Nørrebro Station. Pladsen blev afleveret med en grov grusbelægning og er indhegnet med byggepladshegn.
I Budget 2020 (31. oktober 2019) (A, B, F, V, Ø og Å) vedtog Borgerpræsentationen at afsætte 4,70 mio. kr. til etablering af et byrum på Basargrunden med forventet ibrugtagning i februar 2022. Nørrebro Lokaludvalg ønsker, at projektområdet udvides, så pladsen udvides til at omfatte det tidligere vejareal ved Føtex, jf. bilag 2. For hurtigt at kunne anlægge et byrum på Basargrunden, anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at midlerne anvendes til udvikling og anlæg på det udvidede areal.
Københavns Kommune indgik i 2015 en udbygningsaftale med Danica Ejendomsselskab ApS, hvor Danica forpligtede sig til at betale 1,05 mio. kr. til omdannelse af Basargrunden til en permanent samlende og åben plads i bydelen.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at samle tre bevillinger på i alt 6,92 mio. kr. og igangsætte udviklingen af byrummet på Basargrunden, jf. økonomiafsnittet. For den samlede bevilling anbefaler forvaltningen, at der etableres en byrumsløsning på et udvidet projektområde, jf. bilag 2, i et robust og enkelt design, der tager højde for, at pladsen er et knudepunkt for cyklister, fodgængere og passagerer fra metro, bus og tog. Der indarbejdes 5-10 træer, grønne elementer, ophold samt belægninger med slotsgrus og genbrugsgranit. Der er desuden et stort behov for cykelparkering i området, der skal indarbejdes i projektet, jf. lokaludvalgets ønsker herom beskrevet i bilag 3. Forvaltningen forelægger en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på godkendelse af projektforslag ultimo 2020.
Ibrugtagningstidspunktet for byrumsprojekt på Basargrunden fremrykkes fra februar 2022 til september 2021. Den fremrykkede tidsplan er under forudsætning, at der ikke findes forurenet jord, at ledninger ikke skal omlægges eller der viser sig lignende uforudsete udfordringer.
Lokaludvalget og lokalområdet
Forvaltningen har den 20. februar 2020 afholdt møde med Nørrebro Lokaludvalg. På mødet var der enighed om projektets arealmæssige udbredelse, jf. bilag 2, og forventninger til byrummets karakter blev drøftet. Forvaltningen og Lokaludvalget er enige om, at der nedsættes en referencegruppe bestående af Lokaludvalget og repræsentanter fra lokalområdet, der vil følge og kommentere projektudviklingen. Derudover vil referencegruppen forberede og gennemføre et åbent orienteringsmøde i lokalområdet, hvor to til tre forskellige skitseforslag præsenteres. Det er desuden aftalt, at der gennemføres en høring af skitseforslagene via Lokaludvalgets Borgerpanel medio 2020.
Toiletter ved Nørrebro Station
I Budget 2015 (A, B, F, O og Ø) (BR den 2. oktober 2014) blev der afsat midler til opsætning af et handicapvenligt toilet på metroforpladsen ved Nørrebro Station. Dette toilet forventes ibrugtaget første halvdel af 2021. I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets udmøntning Budget 2020 blev der truffet beslutning om endnu et toilet i området omkring Nørrebro Station. Den konkrete placering af dette toilet er ikke endelig besluttet, men forventes fastlagt i forbindelse med en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget i juni 2020. Placeringen koordineres med projektet på Basargrunden.
Økonomi
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at samle tre bevillinger på i alt 6,92 mio. kr. og igangsætte udviklingen af et byrum på Basargrunden. De tre bevillinger er en betaling fra Danica Ejendomsselskab ApS, midler fra Budget 2020 og midler fra Overførselssagen 2017-2018 (3. maj 2018) (A, F, O og Ø).
Københavns Kommune indgik i 2015 en udbygningsaftale med Danica Ejendomsselskab ApS, hvor Danica forpligter sig til at betale 1,05 mio. kr. til omdannelse af Basargrunden til en samlende åben plads i bydelen. Der skal betales fondsmoms (17,5 %) af de 1,05 mio. kr. svarende til 0,18 mio. kr. jf. tabel 1.
I Budget 2020 blev der afsat 4,70 mio. kr. til et byrum på Basargrunden, hvoraf 0,80 mio. kr. blev stjernemarkeret og dermed frigivet. Der søges omdisponeret 4,70 mio. kr. til udvikling af byrum på Basargrunden, jf. tabel 1.
I Overførselssagen 2017-2018 blev det besluttet at tilføre Metroselskabet 1,35 mio. kr. (2020 p/l) til udførsel af fast belægning og belysning, så området kan åbnes for offentlig adgang. Borgerrepræsentationen godkendte den 12. december 2019 at omplacere midlerne til Teknik- og Miljøforvaltningen til etablering af et byrum på Basargrunden. De 1,35 mio. kr. søges overført til udviklingen af det samlede projekt på Basargrunden, jf. tabel 1.
De bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabel 1. nedenfor:
Tabel 1. Bevillingsmæssige ændringer
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2020 p/l) |
Varig? |
||
2020 |
2021 |
2025 |
||||||
1. |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg (Basargrunden nyt byrum) |
2.22.01.3 |
I |
-1.047 |
0 |
|
Nej |
1. |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg (Basargrunden nyt byrum) |
2.22.01.3 |
U |
0 |
864 |
|
Nej |
1. |
ØU |
Finansposter (betaling af fondsmoms) |
7.65.87.7 |
U |
183 |
0 |
0 |
Nej |
2. |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg (Basargrunden ved Nørrebro Station, byrum) |
2.22.01.3 |
U |
-465 |
-4.080 |
-155 |
Nej |
3. |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg (Basargrunden – Etablering af fast belæg) |
2.22.01.3 |
U |
-1.351 |
0 |
|
Nej |
2. og 3. |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg (Basargrunden nyt byrum) |
2.22.01.3 |
U |
1.816 |
4.235 |
0 |
Nej |
1., 2., og 3. |
ØU |
Finansposter |
8.22.05.5 |
U |
864 |
-1.019 |
155 |
Nej |
I alt |
|
|
|
|
0 |
0 |
0 |
|
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Med indstillingen søges den samlede anlægsbevilling frigivet, den samlede bevilling består af 0,86 mio. kr. fra Danica Ejendomsselskab ApS, 1,35 mio. kr. fra Overførselssagen 2017-2018 og de resterende 3,90 mio. kr. fra Budget 2020. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. nedenstående tabel.
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/ |
Bevilling |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2020 p/l) |
||
2020 |
2021 |
I alt |
||||
TMU |
Basargrunden nyt byrum |
2000 – Ordinær anlæg |
2.22.01.3 |
2.035 |
4.080 |
6.115 |
I alt |
- |
- |
- |
2.035 |
4.080 |
6.115 |
Tabel 3. Afsat anlægsbudget, forbrug og restbudget (alle beløb i mio. kr. og 2020 p/l)
Finansiering |
Afsat budget |
Afholdt forbrug |
Resterende budget |
Budget 2020 |
4,7 |
0,0 |
4,7 |
Overførselssagen 2017-2018 |
1,4 |
0,1 |
1,2 |
Betaling fra Danica Ejendomsselskab ApS |
0,9 |
0,0 |
0,9 |
Samlede midler |
6,9* |
0,1 |
6,8 |
*Der er afrundet i tabellen. Det samlede tal er korrekt.
Der er ikke prioriteret anlægsmåltal til midlerne fra Danica Ejendomsselskab ApS (0,86 mio. kr.) og til de 0,15 mio. kr., der skal fremrykkes fra 2025. Der udestår derfor prioritering af anlægsmåltal for 1,02 mio. kr., som Teknik- og Miljøforvaltningen vil søge dækket til Budget 2021.
Der er afsat budget til afledte driftsudgifter frem til 2027. Den afsatte driftsbevilling forventes at kunne dække driften for den samlede anlægsbevilling i denne periode, hvilket forvaltningen vurderer nærmere ved detailprojekteringen. Forvaltningen vil til Budget 2021 søge om driftsmidler fra 2027 og frem.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, igangsætter forvaltningen projekteringen af byrummet på Basargrunden. Projektet forventes ibrugtaget i september 2021.
Søren Wille
/Lone Byskov
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. april 2020
Sagen blev udsat