Sikre skoleveje
Sikre skoleveje
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. februar 2008
Sager til beslutning
1. Sikre skoleveje
TMU 87/2008 J.nr. 2007-46437
Udvalgene skal tage
stilling til forslag til indsatser for, at københavnske folkeskolebørn kan
komme sikkert i skole, herunder sikre og trygge skoleveje omkring de skoler og
institutioner, der indgår i strukturomlægning
en.
Teknik- og
Miljøforvaltningen (TMF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) og Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) over for
Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler, 1.
at anlægsrammen
på 50 mio. kr. (2008 p/l) til sikre skoleveje overføres fra Børne- og
Ungdomsudvalgets anlægsbudget for 2008, funktion 3.22.01.3, folkeskoler, til
Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektstyring og realisering
af projekter, information og kampagner i 2008, 2009 og 2010 med hhv. 12,5
mio.kr. i 2008, 25 mio.kr. i 2009 og 12,5 mio.kr. i 2010 2.
at TMFs og BUFs
fælles programudkast for sikre skoleveje 2008-10 godkendes 3.
at indstilling
om anlægsbevilling til de enkelte projekter forelægges Teknik- og
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Heri vil finansiering
af eventuelle p-pladsnedlæggelse også blive anvist 4.
at mindre
anlægsprojekter under 5 mio. kan overdrages til udførelse ved kommunens egen
driftsorganisation jf. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi 5.
at der frigives
2,5 mio. kr. (2008 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær
Anlæg), funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2008,
til dækning af omkostninger til projektstyring, myndighedsbehandling,
kampagner og information i 2008 6.
at der
nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra BUF og TMF 7.
at
anlægsbevillingerne forinden drøftes i den fælles følgegruppe 8.
at der årligt
fremlægges en status på iværksatte trafiksikkerhedsinitiativer for Teknik- og
Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget Bevillingerne i 2009 og 2010 gives under
forudsætning af, at Borgerrepræsentationen vedtager budgetterne for de
pågældende år. |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2008 |
Problemstilling
Bevillingen
på 50 mio. kr. i budgettet for 2008 er givet til BUU, som en del af de afsatte
anlægsmidler, der skal sikre, at skole- og institutionsstrukturen tilpasses den
demografiske udvikling. Strukturændringen vil ændre på de ruter, som børn
hidtil har benyttet for at komme til og fra skoler og institutioner.
Satsningen
på sikre skoleveje ligger desuden i god tråd med tankerne i"Miljømetropolen
- vores vision CPH 2015". En af målsætningerne er, at antallet af dræbte og
alvorligt kvæstede cyklister skal reduceres fra 118 i 2005 til 56 i 2015. Andelen
af cyklister, der føler sig trygge i trafikken skal øges fra 58 % til 80 % i
samme periode.
En
betydelig del af Københavns cyklister er skolebørn, og andelen af elever, der
går eller cykler til skole, er stor i forhold til landsgennemsnittet. Omvendt
har København en lav andel af børn, der bliver kørt til skole i bil. Dette
understøttes med de øgede midler på skolevejsområdet.
På
baggrund af et medlemsforslag vedtog TMU den 7. marts 2007 at undersøge forskellige
muligheder for "bilfri skoleveje". Forslaget blev forelagt BUU til høring på et
ordinært møde den 20. april 2007. Bilfri
skoleveje indgår i grundlaget for at sikre skolevejene bedre.
Løsning
TMF
og BUF har udarbejdet et notat, hvor arbejdsproces, tidsplan, brugerinddragelse
og projektstyring er beskrevet, se bilag 1.
Borgerinddragelse
Arbejdet
gennemføres med størst mulig borgerinddragelse. Bestyrelser, forældre, lærere
m.v. vil blive inddraget mest muligt med henblik på at sikre optimal
brugerinspiration på de konkrete forslag til forbedring af skole- og
institutionsveje. Med henblik på at igangsætte relevante tiltag og fra starten
at involvere skoler og skolebestyrelser, skal der snarest indkaldes til
stormøde/workshops med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere, efter at
sagen er tiltrådt i BR. Desuden vil TMF orientere lokaludvalgene om projektet
og foreslå dialog om de konkrete skolevejsprojekter.
Midler
og kriterier
De
midler, der blandt andet kan blive taget i anvendelse, er:
· Bilfri skoleveje
· Hastighedsdæmpning
· Ulykkesbekæmpelse
· Cykelstier
· Undervisning og kampagner
· punktløsninger ved utryghedsproblemer
Dialogen med skolerne og lokaludvalgene vil, sammen med de ønsker, som
forvaltningerne har fået i løbet af 2007, danne grundlag for de projektpakker,
der vil blive forelagt for følgegruppen og TMU. Forvaltningerne foreslår, at
følgende kriterier indgår i valget af de enkelte projekter:
· Sikringer af skole- og institutionsveje, der påvirkes
af skole- og institutionssammenlægninger eller -nedlæggelser
· Trafiksikringer på steder, hvor der reelt er øget
risiko for ulykker med børn
· Tryghedsprojekter på steder hvor trafikmængder,
andelen af tung trafik, oversigtsforhold mv. taler for det
Der oprettes en følgegruppe bestående af TMF og BUF, hvor projektudviklingen
følges og diskuteres. TMF udarbejder én gang årligt en status på de gennemførte
trafiksikkerhedsinitiativer. Den årlige status fremlægges for både BUU og TMU.
Bro over Vasbygade (Sydhavn/ Bavnehøj Skole)
En
evt. bro over Vasbygade for at skabe en sikker adgang fra Sydhavn til Bavnehøj
Skole, som følge af udskydelsen af den ny skole i Sydhavn, er en selvstændig
problemstilling. Broetablering belyses hurtigst muligt, herunder den præcise
linjeføring samt muligheden for hel eller delvis ekstern finansiering. Finansiering af en evt. broforbindelsen er
ikke en del af rammebeløbet på 50 mio. kr.
Økonomi
I budget 2008 er der
afsat 50 mio. kr. til formålet. Midlerne
forventes fordelt på følgende måde over de kommende tre år:
· 12,5 mio.kr. i 2008 (2008 p/l)
· 25 mio.kr. i 2009(2008 p/l)
· 12,5 mio.kr. i 2010 (2008 p/l).
Det
foreslås desuden, at der frigives 2,5 mio. kr. (2008 p/l) til dækning af
omkostninger til projektstyring, myndighedsbehandling, kampagner og information
i 2008. I hvert af årene 2009 og 2010 forventes yderligere 2,5 mio. kr. (2008
p/l) indstillet til frigivelse.
Jf.
nedenfor forelægges projektpuljer med skitser af skolevejsprojekter og
prisoverslag til godkendelse og frigivelse af midler til de pågældende
projekter i TMU, ØU og BR. Forinden er projekterne forelagt den fælles
følgegruppe.
Videre proces
Efter
forelæggelse for TMU og BUU samt Økonomiudvalget, skal sagen i BR, hvor den
forventes vedtaget den 3. april 2008.
Forvaltningerne
inviterer til dialog med skolebestyrelser, færdselskontaktlærere og lokaludvalg
i april 2008. I maj vil forvaltningerne invitere skolerne til at deltage i en
stor fælles trafiksikkerhedsuge, hvor der blandt andet uddeles cykelhjelme til
børnene ved et fælles arrangement på trafiklegepladsen i Fælledparken.
Der
er i alt 29 projekter under overvejelse. Første pakke med konkrete projekter
forventes forelagt til politisk behandling i april 2008, så projekterne kan
tages i brug i august 2008. Der vil være tale om konkrete indsatser 5-10
steder.
Endnu
en pakke forventes forelagt til politisk behandling senere på året. I hvert af
årene 2009 og i 2010 vil Teknik- og Miljøforvaltningen forelægge 2-3
projektpakker til politisk behandling.
Bilag
1.Teknik- og Miljøforvaltningens og Børne- og
Ungdomsforvaltningens fælles oplæg til program for sikker skolevej 2008-10
Hjalte Aaberg Else Sommer