Mødedato: 20.02.2008, kl. 15:00

Minikunstgræsbaner - overførsel af midler

Se alle bilag

Minikunstgræsbaner - overførsel af midler

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. februar 2008

 

 

Sager til beslutning

 

8.      Minikunstgræsbaner - overførsel af midler

TMU  89/2008  J.nr. 2007-31772

 

 

 

I 2006 afsatte Borgerrepræsentationen (BR) midler til 6 minikunstgræsbaner. Det har siden vist sig, der ikke er råd til at anlægge alle banerne inden for den givne bevilling.

Der skal træffes beslutning om overførsel af midler til projekt vedr. Kulbanevej og overførsel af de resterende midler fra Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) til Teknik- og Miljøudvalget (TMU). 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at 1 mio. kr. overføres fra projekt vedr. minikunstgræsbaner, fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2007, til projekt vedr. kunstgræsbane ved Kulbanevej, fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2008

2. at 2,5 mio. kr. anvendes til to minikunstgræsbaner i Bannana Park og ved Enghave Station.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at der overføres et beløb på 2,5 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008.

2. at der anvises kassemæssig dækning for et beløb på 0,5 mio. kr. ved overførsel fra bevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.0 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2007, til projekt vedr. minikunstgræsbaner, Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at der gives en anlægsbevilling udformet som en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 0,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008 - finansieret af tilskud fra henholdsvis DBU (0,2 mio. kr.), Lokale- og Anlægsfonden (0,2 mio. kr.) og SSB Vesterbro (0,2 mio. kr.).

2. at udgifter til projektering og anlæg af banen på Ydre Nørrebro (oprindeligt ved Bispeengbuen), afholdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens budgetramme

3. at Teknik- og Miljøforvaltningen efterfølgende på baggrund af de faktiske driftsudgifter reducerer den givne driftsbevilling som konsekvens af nærværende indstilling.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede denne indstilling den 12. december 2007. Den efterfølgende politiske behandling af sagen har gjort det nødvendigt, at Teknik- og Miljøudvalget atter behandler sagen, jf. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 7. februar 2008. Se vedlagte bilag 1, "Politisk behandling".

I løbet af sommeren 2007 har Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indhentet tilbud på etablering af 4 ud af 6 minikunstgræsbaner i byens rum. De fremkomne tilbud lå langt over budgettet.

Samtidig har KFU - efter indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) - sendt projekt om etablering af klubhusfaciliteter og en kunstgræsbane ved Kulbanevej til forhandlingerne om budget 2008, idet også dette projekt blev dyrere end oprindeligt forudsat. I budget 2008 blev der ikke afsat yderligere midler til dette projekt.

Dermed mangler der midler til begge projekter.

Løsning

KFU behandlede en fællesindstilling fra KFF og TMF den 1. november 2007 (KFU 482/2007). KFU besluttede at indstille til BR, at kunstgræsbanen og klubhuspavillonen på Kulbanevej finansieres ved, at der overføres 1 mio. kr. fra projekt vedr. minikunstgræsbaner, og ved at 1 mio. kr. tages fra merindtægter fra afgifter og gebyrer. Sidstnævnte beløb fremgår blandt andet af 2. at punkt i indstillingen om 3. regnskabsprognose (KFU 483/2007).

Samtidig besluttede KFU, at der skulle udarbejdes en indstilling med en nærmere udredning af, hvorvidt der kan findes midler til endnu en minikunstgræsbane. KFU prioriterede (mini) kunstgræsbanerne som følger:

1.  Bannana Park

2.  Klubhusfaciliteter og kunstgræsbane ved Kulbanevej (ikke en minikunstgræsbane)

3.  Enghave Station

4.  Stengade

5.  Artillerivej

6.  Vanløse

7. Ydre Nørrebro (finansieres af TMF)

Projektering af minikunstgræsbanen på Ydre Nørrebro har afventet de politiske drøftelser om Grøndalsvænge genbrugsstation. TMU har ønsket, at der findes en anden placering til banen, inden opførelsen af genbrugsstationen kan godkendes.

TMF foreslår derfor, at banen omlokaliseres, projekteres og udføres inden for TMFs egen budgetramme. Placeringen af denne bane er endnu ikke besluttet.

Anlægsøkonomi
Anlægsbevillingen på 4,9 mio. kr. til de 6 minikunstgræsbaner (BR 35/06) blev givet under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden (LoA) og DBU hver især giver et tilskud på 0,1 mio. kr. pr. bane, og at Studenter Settlementets Boldklub (SSB) giver et tilskud på 0,2 mio. kr. til banen ved Enghave Station – 1,4 mio. kr. i alt. De resterende 3,5 mio. kr. er afsat på KFUs budget i 2006.

Hvis der afsættes 1 mio. kr. til Kulbanevej fra denne pulje, så er der 2,5 mio. kr. tilbage af den oprindelige anlægsbevilling. Endvidere er der 0,5 mio. kr. fra ubenyttede driftsmidler i 2007, som Teknik- og Miljøforvaltningen vil søge overført til anlæg på et senere tidspunkt.

Desuden ønsker KFU at yde et tilskud på 0,5 mio. kr. fra overskud på regnskabet (KFU 476/2007).

De samlede midler

Anlægsbevilling:              2.500.000 kr.

Driftsmidler 2007:              514.000 kr.

Tilskud (LoA, DBU, SSB):   600.000 kr. 

KFU 476/2007:                   500.000 kr.

I alt:                                   4.114.000 kr.

De samlede anlægsudgifter til Bananna Park og Enghave Station skønnes til:

Bananna Park:                  1.730.000 kr.

Enghave Station:              1.850.000 kr.

I alt:                                   3.580.000 kr.

Det resterende beløb på 534.000 kr. skal dække TMF's udgifter i forbindelse med rådgivning, projektledelse, byggeledelse, lydtest af bander samt forudbestilte leverancer af bygherren.

I forhold til tilskuddene fra DBU og LoA, lægges der vægt på, at de etablerede baner har bander, der muliggør reelt fodboldspil med udnyttelse af tilbageslagseffekten. DBU og LoA fastholder derfor, at nye baner skal være forsynet med bander for at opnå tilskud.

 

Økonomi

KFF indstiller, at 1 mio. kr. overføres fra KFU's bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2007, til projektet vedr. klubhusfaciliteter og en kunstgræsbane ved Kulbanevej, KFU's bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller), i 2008.

Ydermere indstiller KFF, at der findes kassemæssig dækning for et beløb på 0,5 mio. kr. ved overførsel fra bevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.0 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2007, til projekt vedr. minikunstgræsbaner, TMUs bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008.

TMF og KFF indstiller, at de resterende anlægsmidler på 2,5 mio. kr. overføres fra KFU's bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2007, til TMUs bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter), i 2008.

Således samles ansvaret for anlæg af tre minikunstgræsbaner i TMU: Bananna Park, Enghave Station og Ydre Nørrebro.

TMF indstiller, at der gives en anlægsbevilling udformet som en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 0,6 mio. kr. til TMUs bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008 - finansieret af tilskud fra henholdsvis DBU, LoA og SSB.

 

Videre proces

Efter udvalgenes godkendelse vil de to forvaltninger primo 2008 begynde arbejdet med at indhente tilbud på banerne ved ved Bannana Park og Enghave Station. De to baner forventes anlagt i sommeren 2008.

TMF vil endvidere igangsætte omlokaliseringen af banen på Ydre Nørrebro og herefter fremsende en ny indstilling til TMU, hvor der søges om midler til projektering og etablering af banen. Denne indstilling vil også indeholde en ændret driftsramme til de tre baner.

Bilag

1. Politisk behandling

 

 

Carsten Haurum               Hjalte Aaberg



 

Til top