Medlemsforslag om forbud mod opvarmning af udendørsarealer (henvist fra Borgerrepræsentationen)
Medlemsforslag om forbud mod opvarmning af udendørsarealer (henvist fra Borgerrepræsentationen)
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. februar 2008
Sager til beslutning
15. Medlemsforslag om forbud mod opvarmning af udendørsarealer (henvist fra Borgerrepræsentationen)
TMU 84/2008 J.nr. 2008-22933
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Det foreslås, 1.
at Københavns
Kommune retter henvendelse til regeringen med henblik på at få tilladelse til
at forbyde cafeer og restaurationer at opvarme udendørsarealer. (Stillet af Et
forslag fra Enhedslisten om direkte udvalgshenvisning til Teknik- og
Miljøudvalget blev vedtaget med 37 stemmer imod 8. For
stemte: A, B, F, O, Imod stemte: C og V. |
MOTIVERING
I takt med at der kommer
flere fortovscafeer og der kommer mere gang i København, så oplever vi også en
voldsom stigning i anvendelsen af terrasse-,
gas- og elvarmere, og hvad det
ellers kaldes.
Hvor behageligt det end er at
sidde ude om aftenen og nyde sin fadøl og/eller cafe latte, så kommer vi ikke
uden om at det er et helt urimeligt energiforbrug, der går til denne kunstige
opvarmning af luften.
Vi befinder os i en tid, hvor
det er gået op for alle, at vi står overfor ganske alvorlige klimaforandringer.
Alt for længe har magthaverne nægtet at se realiteterne i øjnene. Det er derfor
ikke længere et spørgsmål om at forhindre klimaforandringerne; det er et
spørgsmål om, at vi skal sænke vores energiforbrug betragteligt for blot at
mindske omfanget af de uundgåelige konsekvenser.
Enhedslisten ønsker, at
København går forrest i kampen mod klimaforandringerne og den globale
opvarmning. Derfor ønsker vi at starte med at droppe al overflødigt
energiforbrug i byen. Herunder at fyre
for gråspurvene, som man vist sagde engang.
Udover den faktiske betydning
for udledelsen af CO2, så vil forbuddet også have en symbolsk effekt, der
erindrer københavnerne og byens gæster om nødvendigheden af at gøre noget ved
klimaforandringerne: Vi siger nej til opvarmning af luften i København for at
undgå den globale opvarmning.