22 anlægsregnskaber for 32 anlægsbevillinger samt tre korrektioner
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at bevillingerne ”Højklasset busløsning på Frederikssundsvej og busgade ved Nørrebro station (TMF889)”, ”CP - CFA – Frederikssundsvej (TMF10163)”, ”CP IV - Farumruten (Frederikssundsvej) (TMF10162)”, ”CP IV – Farumruten (TMF424)”, ”CP IV - Farumruten (Gothersgade) (TMF10009)”, ”CP - CFA – Gothersgade (TMF10164)”, ”CP V - Cykelsupersti - CSS Ballerupruten, Frederikssundvej (TMF791)”, ”CP V - Cykelsupersti - CSS Ballerupruten, Frederikssundvej (TMF894)” på ordinær anlæg lægges sammen.
- at 22 anlægsregnskaber for 32 anlægsbevillinger samt tre korrektioner af tidligere aflagte anlægsregnskaber godkendes, jf. bilag 5.
- at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.
Problemstilling
Med denne indstilling aflægger forvaltningen 22 anlægsregnskaber for 32 anlægsbevillinger samt tre korrektioner af tidligere aflagte anlægsregnskaber, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser og sammenlægning af bevillinger for Teknik- og Miljøudvalget.
Efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling forelægges anlægsregnskaberne for Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.
De 22 anlægsregnskaber samt tre korrektioner er fordelt med 15 anlægsregnskaber, én korrektion af tidligere aflagt anlægsregnskab samt ét annulleret anlægsprojekt på ordinær anlæg. Herudover aflægges tre anlægs regnskaber samt to korrektioner af tidligere aflagte anlægsregnskaber på byfornyelse anlæg. Ydermere aflægges ét anlægsregnskab på det takstfinansierede område og endelig aflægges to anlægsregnskaber på klima anlæg.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet 22 anlægsregnskaber for i alt 32 anlægsbevillinger (samt tre korrektioner), da flere anlægsbevillinger regnskabsaflægges samlet. De 15 anlægsregnskaber og én korrektion på bevillingen ordinær anlæg afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (O/U-model). Det annullerede anlægsprojekt på ordinær anlæg afregnes med kommunekassen. De tre anlægsregnskaber og to korrektioner omhandlende byfornyelse afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme. Det ene anlægsregnskab på det takstfinansierede område afregnes med affaldsområdet. Endelig afregnes to anlægsregnskaber på bevillingen klima anlæg med kommunekassen.
Som det fremgår af at-punkt 1 indstilles det, at otte anlægsbevillinger, der alle omfatter cykelprojekter og busløsninger på det samme geografiske område på Frederikssundsvej, Farumruten og Ballerupruten lægges sammen, da der er tale om projekter, som naturligt hænger sammen og derfor regnskabsforklares samlet. Bevillingerne har ikke tidligere været sammenlagt, men det gøres med denne indstilling.
Anlægsprojekterne er alle ibrugtaget i perioden fra 2013 til 2022, med undtagelse af korrektionen vedrørende ”Gårdhave Sæterdalsgade (TMF1264)”, som er ibrugtaget i 2006.
Overblik over den politiske behandling fremgår af bilag 1. Forklaringer på ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2, retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3, og et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4. Selve anlægsregnskaberne fremgår af bilag 5 og de bevillingsmæssige konsekvenser af bilag 6.
Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (ordinær anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet 15 anlægsregnskaber for 22 anlægsbevillinger (22 anlægsprojekter) på ordinær anlæg med en samlet udgiftsbevilling på 167,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 30,0 mio. kr. Derudover er der en korrektion til anlægsregnskabet ”Stibro over Inderhavnen (TMF168)”, som blev forelagt Borgerrepræsentationen den 24. marts 2022, men grundet fejl ved udarbejdelsen af regnskabet blev forbruget for 2008 ikke medtaget i det samlede forbrug. Anlægsprojekterne, inkl. korrektion, er gennemført med et samlet nettomerforbrug på 2,4 mio. kr., som dækkes af Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, jf. tabel 1.
Tabel 1. Anlægsprojekter, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen (1.000 kr.)
Anlægsprojekt |
Afvigelse, udgifter* |
Afvigelse, indtægter** |
Afvigelse, netto* |
Afvigelse overføres til/tages fra |
15 anlægsregnskaber for 22 bevillinger (22 anlægsprojekter) samt én korrektion af anlægsprojektet ”Stibro over Inderhavnen (TMF168)” behandlet af Borgerrepræsentationen d. 24. marts 2022 – jf. anlægsregnskab nr. 1-16 |
-3.835 |
1.409 |
-2.426 |
Over-/underskudsmodellen |
I alt |
-3.835 |
1.409 |
-2.426 |
Over-/underskudsmodellen |
* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.
** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.
De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.
Anlægsprojekter, som afregnes med kommunekassen (ét annulleret anlægsprojekt på ordinær anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt) på bevillingen ordinær anlæg, som blev annulleret af Borgerrepræsentationen den 2. december 2021. Anlægsprojektet omfatter ”CP – Tagensvejkorridoren (TMF10275)” og har en udgiftsbevilling på 3,6 mio. kr. og ingen indtægtsbevilling. Med Borgerrepræsentationens annullering af projektet blev der overført 29,9 mio. kr. til kommunekassen. Forvaltningen har efterfølgende konstateret, at der er overført 0,2 mio. kr. for meget til kommunekassen. Projektet udviser således et samlet netto-merforbrug på 0,2 mio. kr., som afregnes med kommunekassen, jf. tabel 2.
Tabel 2. Annulleret anlægsprojekt (ordinær anlæg), som afregnes med kommunekassen (1.000 kr.)
Anlægsprojekt |
Afvigelse, udgifter* |
Afvigelse, indtægter** |
Afvigelse, netto* |
Afvigelse overføres til/tages fra |
Ét anlægsregnskab for én annulleret bevilling (ét annulleret anlægsprojekt) – jf. anlægsregnskab nr. 17 |
-199 |
0 |
-199 |
Kommunekassen |
I alt |
-199 |
0 |
-199 |
Kommunekassen |
* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.
** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.
Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme (byfornyelse anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet tre anlægsregnskaber for seks bevillinger (seks anlægsprojekter), som afregnes med byfornyelsesrammen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 57,2 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 16,4 mio. kr. Derudover er der to korrektioner af hhv. anlægsregnskabet ”Byfornyelse Gammel Valby, 1. runde (TMF1290-TMF1295)”, der blev forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 24. august 2015, og anlægsregnskabet ”Gårdhave Sæterdalsgade (TMF1264)”, der blev forelagt Borgerrepræsentationen den 25. august 2022.
Korrektionen til anlægsregnskabet ”Byfornyelse Gammel Valby, 1. runde (TMF1290-TMF1295)” skyldes, at der ved en fejl ikke var medtaget en statsrefusion (indtægt) i forbindelse med projektet ”Gammel Jernbanevej 4-6” (TMF1291). Korrektionen til anlægsregnskabet ”Gårdhave Sæterdalsgade (TMF1264)” skyldes, at forvaltningen har opdaget fejlposteringer på et andet anlægsprojekt, som efterfølgende er blevet omposteret til dette anlægsprojekt.
Projekterne har et samlet nettomindreforbrug på 8,6 mio. kr., som afregnes med Teknik- og Miljøudvalgets byfornyelsesramme, jf. tabel 3.
Tabel 3. Anlægsprojekter, som afregnes med byfornyelsesrammen (1.000 kr.)
Anlægsprojekt |
Afvigelse, udgifter* |
Afvigelse, indtægter** |
Afvigelse, netto* |
Afvigelse overføres til/tages fra |
Tre anlægsregnskaber for seks bevillinger (seks anlægsprojekter) samt to korrektioner af hhv. anlægsprojekt ”Byfornyelse Gammel Valby, 1. runde (TMF1290-1295)” behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 24. august 2015 samt anlægsprojekt ”Gårdhave Sæterdalsgade (TMF1291)” behandlet af Borgerrepræsentationen den 25. august 2022 – jf. anlægsregnskab nr. 18-22 (samt anlægsregnskab 5b). |
-3.025 |
11.662 |
8.637 |
Byfornyelsesrammen |
I alt |
-3.025 |
11.662 |
8.637 |
Byfornyelsesrammen |
* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.
** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.
De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.
Anlægsprojekter, som afregnes med affaldsområdet (takstfinansieret anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt), som afregnes med affaldsområdet. Anlægsprojektet har en udgiftsbevilling på 73,4 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 73,4 mio. kr. Projektet har et samlet nettomindreforbrug på 25-tusinde kr., som overføres til Teknik- og Miljøudvalgets affaldsområde, jf. tabel 4.
Tabel 4. Anlægsprojekter, som afregnes med affaldsområdet (1.000 kr.)
Anlægsprojekt |
Afvigelse, udgifter* |
Afvigelse, indtægter** |
Afvigelse, netto* |
Afvigelse overføres til/tages fra |
Ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt) – jf. anlægsregnskab nr. 23. |
7.164 |
-7.139 |
25 |
Affaldsområdet |
I alt |
7.164 |
-7.139 |
25 |
Affaldsområdet |
* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.
** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.
De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.
Anlægsprojekter, som afregnes med kommunekassen (klima anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet to anlægsregnskaber for to bevillinger på klima anlæg (to anlægsprojekter), som afregnes med kommunekassen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 19,9 mio. kr. og ingen indtægtsbevilling. Projekterne har et samlet nettomindreforbrug på 8,0 mio. kr., som overføres til kommunekassen, jf. tabel 5.
Tabel 5. Anlægsprojekter, som afregnes med kommunekassen (1.000 kr.)
Anlægsprojekt |
Afvigelse, udgifter* |
Afvigelse, indtægter** |
Afvigelse, netto* |
Afvigelse overføres til/tages fra |
To anlægsregnskaber for to bevillinger (to anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 24-25. |
8.013 |
-0 |
8.013 |
Kommunekassen |
I alt |
8.013 |
0 |
8.013 |
Kommunekassen |
* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.
** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.
De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.
Politisk handlerum
Anlægsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukkede og mangler blot aflæggelse af anlægsregnskab.
- Udvalget kan vælge ikke at godkende enkelte regnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå det pågældende regnskab igen.
- Udvalget kan endvidere vælge ikke at sammenlægge de otte bevillinger, hvorefter forvaltningen vil gennemgå det pågældende anlægsregnskab på ny og opdele regnskabet.
Økonomi
De 22 anlægsregnskaber samt tre korrektioner har en samlet nettobevilling på 201,9 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet nettomindreforbrug på 14,0 mio. kr., hvoraf forvaltningens overskuds-/underskudsmodel dækker 2,4 mio. kr. (merforbrug), forvaltningens byfornyelsesramme tilføres 8,6 mio. kr. (mindreforbrug), forvaltningens affaldsområde tilføres 25-tusinde kr. (mindreforbrug) og kommunekassen tilføres samlet 7,8 mio. kr. (mindreforbrug).
Midler, der overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel kan bl.a. anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for ordinær anlæg. Midler, der overføres til byfornyelsesrammen kan på tilsvarende vis anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for byfornyelse anlæg.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.
Forvaltningen forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen i første halvår af 2023.
Søren Wille
/Thomas Højlt
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 19. december 2022
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.