Modtagelse og frigivelse af anlægsmidler til Klimakarréen, Østerbro
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til modtagelse af fondsmidler fra Grundejernes Investeringsfond og frigivelse heraf til evaluerings- og kommunikationsarbejde vedr. Klimakarréens multifunktionelle gårdfacade.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager 2,30 mio. kr. fra Grundejernes Investeringsfond, og der på den baggrund gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 2,30 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg fordelt med 0,92 mio. kr. i 2017, 0,38 mio. kr. i 2018, 0,20 mio. kr. i 2019 og 0,80 mio. kr. i 2020, jf. Økonomiafsnittet.
- at der frigives en anlægsbevilling på 2,30 mio. kr. til evaluering og kommunikation om Klimakarréens multifunktionelle gårdfacade. De 2,30 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg fordelt med 0,92 mio. kr. i 2017, 0,38 mio. kr. i 2018, 0,20 mio. kr. i 2019 og 0,80 mio. kr. i 2020, jf. Økonomiafsnittet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har efter ansøgning modtaget 2,30 mio. kr. i støtte fra Grundejernes Investeringsfond til evaluering og kommunikation om Klimakarréens multifunktionelle gårdfacade.
Der skal tages stilling til, om Teknik- og Miljøforvaltningen skal modtage støttebeløbet til det nævnte formål.
Løsning
Primo november 2016 har Teknik- og Miljøforvaltningen søgt Grundejernes Investeringsfond om midler til at evaluere demonstrationsprojektet med den multifunktionelle gårdfacade i Klimakarréen. Teknik- og Miljøforvaltningen har fået tilsagn om midlerne den 2. december 2016.
Midlerne skal i henhold til tilsagnet anvendes til ekstern bistand til at opsamle erfaring og byggeteknisk viden af demonstrationsprojektet med den multifunktionelle gårdfacade. Gårdfacaden er en platform med bl.a. udvendig facadeisolering og begrønning i moduler, der kan forbedre indeklimaet og reducere energiforbruget i den ældre boligmasse.
Resultaterne skal formidles til interessenter, herunder særligt som læring og inspiration til producenter, rådgivere og entreprenører til videreudvikling og udbredelse af facadens systemløsning. Derudover skal resultaterne kommunikeres til beboere og beslutningstagere i etageejendomme, der står over for at skulle renovere deres ejendom, så disse får et godt beslutningsgrundlag. Fx udarbejdes der til beboere et gennemskueligt og let læseligt katalog over løsninger og tilsvarende økonomi. For byggeindustrien gennemføres workshops, konferencer og et afsluttende symposium om opsamlet erfaring og viden.
Økonomi
Med denne indstilling skal der budgetteres med 2,30 mio. kr. fra Grundejernes Investeringsfond. Investeringsfonden er finansieret af henlagte midler i henhold til § 18 i boligreguleringsloven fra de private udlejningsejendomme. Grundejernes Investeringsfonds målgruppe er således private udlejningsejendomme, og midlerne anvendes derfor i henhold til fondens vedtægter om at forbedre boligmassen. Der skal således ikke betales fondsmoms af tilskud fra Grundejernes Investeringsfond.
De 2,30 mio. kr. skal frigives til at evaluere og kommunikere om Klimakarréens multifunktionelle gårdfacade. Midlerne skal bl.a. gå til at aflønne en ekstern rådgiver, der skal forestå de konkrete målinger i lejlighederne og til at ansætte en medarbejder, der skal forestå projektledelsen, udarbejde evalueringen, kommunikere og udbrede projektets demonstrationsværdier.
De bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabel 1 nedenfor:
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2017 p/l) |
Varig?
|
|||
År 2017 |
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
||||||
1. |
TMU |
3444 – Byfornyelse anlæg |
0.25.15.3 |
I |
-920 |
-375 |
-200 |
-805 |
Nej |
1. |
TMU |
3444 – Byfornyelse anlæg |
0.25.15.3 |
U |
920 |
375 |
200 |
805 |
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
De 2,30 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. tabel 2 nedenfor:
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2017 p/l) |
|||
År 2017 |
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
||||
TMU |
Evaluering og kommunikation om Klimakarréens multifunktionelle gårdfacade |
3444 – Byfornyelse anlæg |
0.25.15.3 |
920 |
375 |
200 |
805 |
I alt |
- |
|
|
920 |
375 |
200 |
805 |
Videre proces
Den multifunktionelle gårdfacade forventes at stå færdig i efteråret 2017. Dataindsamling, målinger og evaluering vil foregå fra primo 2017. Der installeres målere i et repræsentativt udvalg af de lejligheder, der får den multifunktionelle gårdfacade. Målinger foretages indtil to år efter færdiggørelsen af projektet. Den endelige afrapportering forventes derfor færdig primo 2020.
Pernille Andersen
/Anders Møller
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 19. december 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med otte stemmer mod tre. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C, I og V.