Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-22

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udkast til ny Integrationspolitik 2019-22. Lad os investere i integration. Politikken indeholder fem pejlemærker og 12 mål, som går på tværs af udvalgene i Københavns Kommune. Integrationspolitikken har i højere grad end tidligere fokus på, at flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job og uddannelse, samt at indsatserne skal være effektive og langsigtede for at nå målene i politikken.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Borgerrepræsentationen godkender Integrationspolitik 2019-22. Lad os investere i integration (bilag 1), herunder politikkens pejlemærker og mål, principperne for det videre arbejde og opfølgningen på politikken.
2. at Borgerrepræsentationen tager resume af høringen af Integrationspolitik 2019-22 (bilag 2), oversigt over den samlede høringsliste (bilag 3) og høringssvar i deres fulde længde (bilag 4) til efterretning.

Problemstilling

Selvom det går fremad med integrationen i København, viser statistikken, at en gennemsnitlig familie med minoritetsbaggrund (dvs. indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande) står overfor en lang række udfordringer, som de øvrige københavnere ikke står overfor.

Flere københavnere med minoritetsbaggrund er midlertidigt forsørget af kommunen sammenlignet med københavnere med dansk baggrund. Ligeledes har færre unge med minoritetsbaggrund en ungdomsuddannelse sammenlignet med deres etnisk danske kammerater, og færre børn og unge med minoritetsbaggrund deltager i byens forenings- og kulturliv. Endvidere har københavnere med minoritetsbaggrund en øget risiko for diabetes. 

Flere københavnere med minoritetsbaggrund føler sig desuden diskriminerede eller oplever, at de ikke selv kan vælge deres ægtefælle eller kæreste. Hertil kommer, at flere københavnere med minoritetsbaggrund er sigtet for en kriminel handling.

Den nuværende Integrationspolitik 2015-18. Social mobilitet og sammenhængskraft udløber med udgangen af 2018, og der er derfor behov for en ny integrationspolitik. Med denne indstilling skal der tages stilling til Københavns Kommunes nye Integrationspolitik for 2019-22.

Løsning

Integrationspolitikkens pejlemærker og mål

Integrationspolitik 2019-22 går som noget nyt på tværs af alle udvalg i Københavns Kommune. Udvalgene er således gået sammen om at have fælles pejlemærker og mål. I den forrige integrationspolitik var der ingen fælles pejlemærker og mål, og hvert udvalg havde særskilte mål. Udkast til Integrationspolitik 2019-22 indeholder fem pejlemærker og 12 mål på tværs af udvalgene:

I forhold til Integrationspolitik 2015-18 lægges der med den nye politik op til en mere fokuseret politik med få, retningsgivende pejlemærker og færre mål. Antallet af mål er reduceret fra 26 mål i den forudgående Integrationspolitik 2015-18 til 12 mål i Integrationspolitik 2019-22. Endvidere er der i den nye Integrationspolitik 2019-22 et øget fokus på tværgående indsatser, samt at københavnere med minoritetsbaggrund kommer til at opleve en mere sammenhængende og koordineret indsats.

Fem grundlæggende principper for det videre arbejde med integrationspolitikken

Med den nye Integrationspolitik introduceres nye måder at arbejde med integrationen på i København. Fremadrettet foreslås følgende fem principper for kommunens arbejde med integration:

1. Investering i integration: Vi vil investere i de steder, hvor integration vil have en reel og positiv effekt for både københavnerne og kommunen, frem for at der igangsættes mindre integrationsprojekter, som ikke har en påviselig effekt. Integrationspolitik 2019-22 indeholder dog også områder, hvor der ikke direkte kan henføres et økonomisk potentiale, men som på trods heraf har en positiv indvirkning på borgernes livsbetingelser.

2. Dét, der virker: Vi vil sætte målrettet ind med dét, vi ved, virker. Det kræver, at vi orienterer os i den nyeste forskning, samt hvad andre kommuner eller lokale byområder gør særligt godt. Vi skal også være parate til at lukke det, der ikke virker.

3. Få og langsigtede indsatser: Vi vil have få og langsigtede integrationsindsatser, fordi integrationsudfordringerne ikke kan løses på den korte bane.

4. Helhedsorienterede og koordinerede løsninger: Vi vil samarbejde på tværs af forvaltningerne for at skabe helhedsorienterede og koordinerede løsninger, så københavnere med minoritetsbaggrund ikke falder mellem to stole.

5. Bryde den negative sociale arv: Vi vil sætte tidligt ind med forebyggende indsatser for at bryde den negative sociale arv, som kan gå fra forældre til deres børn. 

Principperne danner fælles ramme for arbejdet med integrationen i København. Alle udvalg er forpligtet til at arbejde for at styrke og udvikle indsatsen på området på baggrund af principperne.

Opfølgning på integrationspolitikken

Følgende opfølgning på Integrationspolitik 2019-22 foreslås:

• Årlig drøftelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget af status på alle mål i Integrationspolitik 2019-22. De øvrige forvaltninger indleverer status på egne mål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

• Midtvejsstatus i de enkelte fagudvalg af status på arbejdet med at indfri integrationspolitikkens mål. 

• Forvaltningerne foreslår, at der på baggrund af midtvejsstatussen afholdes en temadrøftelse i Borgerrepræsentationen i 2020 med status på målene i Integrationspolitik 2019-22. Forvaltningerne vil derfor melde dette ønske ind til Gruppeformandskredsen i forbindelse med vedtagelsen af Borgerrepræsentationens mødeplanen for 2020. På temadrøftelsen kan der være eksterne oplæg fra eksperter eller praktikere, ligesom der kan udvælges særlige temaer på integrationsområdet, som der arbejdes i dybden med.

Borgerinddragelse og håndtering af høringssvarene

Integrationspolitik 2019-22 er blevet til i tæt inddragelse af københavnere, eksperter, praktikere, lokaludvalg og organisationer. I april 2018 blev der afholdt tre dialogmøder for københavnere på henholdsvis Nørrebro, Amager og i Tingbjerg. Der er endvidere hentet viden fra eksperter, civilsamfundsaktører og praktikere, som har delt deres erfaringer med at arbejde med borgere med minoritetsbaggrund. Herudover er Københavns Integrationsråd og Københavns Medborgerforum kommet med anbefalinger til den kommende integrationspolitik. På baggrund heraf er der udarbejdet et udkast til Integrationspolitik 2019-22. Udkastet har været i ekstern høring fra den 14. august til den 19. september 2018 hos relevante virksomheder, organisationer, lokaludvalg, råd m.fl. samt hos københavnerne via høringsportalen (blivhoert.kk.dk).

Høringssvarene viser overordnet stor opbakning til Integrationspolitik 2019-22, herunder opbakning til pejlemærkerne og principperne for det fremadrettede arbejde. Høringssvarene relaterer sig til forskellige emner, bl.a. beskrivelse af målgruppen, udfordringer med diskrimination, inddragelse af civilsamfundet, brug af branche- og virksomhedsrettede forløb samt sprogundervisning til børn. Udkastet til Integrationspolitik 2019-22 er justeret på baggrund af høringssvarene. Nedenfor gives eksempler på præciseringer i politikken, som høringssvarene har givet anledning til:

• Det er tydeliggjort, at gruppen af minoritetsborgere har forskellige forudsætninger og udfordringer

• Udfordringen med diskrimination er adresseret bl.a. i forhold til at få et job og en praktikplads

• Inddragelse af civilsamfundet er tydeliggjort bl.a. på arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og kultur- og fritidslivet

• Det er præciseret, at integrationsgrunduddannelsen ikke er den rette indsats for alle nyankomne flygtninge, hvis de har kompetencerne til at få et ordinært job

• Det er fremhævet, at formålet med virksomhedspraktik og løntilskud er, at borgerne nærmer sig arbejdsmarkedet, og at det er vigtigt med forventningsafstemning mellem borger og virksomhed

• Der er fjernet et mål under pejlemærke 1 om job vedr. ”Andelen af virksomhedsrettede indsatser, der går til københavnere med minoritetsbaggrund, skal svare til andelen af københavnere med minoritetsbaggrund i arbejdsstyrken”, da det har vist sig ikke at være muligt at indgå beskæftigelses- og uddannelsesklausuler

• Det er tilføjet, at der skal være fokus på tidlige og opsøgende indsatser for børn med minoritetsbaggrund, der understøtter sproglige kompetencer. Det er desuden tilføjet, at nyankomne børn med minoritetsbaggrund i højere grad end tidligere skal integreres i almenklasser med sprogstøtte frem for modtagehold, når det vurderes, at de vil profitere af det.

En opsamling af alle indkomne høringssvar samt forvaltningernes håndtering heraf kan ses i bilag 2. Bilag 3 viser høringslisten, mens bilag 4 viser alle indkomne høringssvar i deres fulde længde.

Relation til FN’s verdensmål

I Københavns Kommunes handlingsplan for bidrag til FN’s verdensmål er det politisk vedtaget, at alle nye relevante politikker skal vurderes på, hvordan de påvirker byens bidrag til realiseringen af verdensmålene (indsats 2). Økonomiforvaltningen har sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderet Integrationspolitik 2019-22 i relation til verdensmålene. Det er vurderingen, at Integrationspolitikken samlet har en positiv påvirkning på Københavns Kommunes bidrag til verdensmålene. Det gælder især i forhold til at sætte fokus på, at flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job (verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst) og klare sig bedre i uddannelsessystemet (verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse).

Økonomi

Vedtagelsen af Integrationspolitik 2019-22 har ikke økonomiske konsekvenser for udvalgene eller Borgerrepræsentationen. Det er de enkelte udvalg, som har ansvaret for at udmønte Integrationspolitik 2019-22 inden for de økonomiske rammer, som de har. Der følger ikke selvstændige midler med integrationspolitikken, og eventuel finansiering kan rejses ved overførselssagen, budgetforhandlingerne eller via investeringspuljen.

Videre proces

Når politikken er behandlet i fagudvalgene og Økonomiudvalget, skal Borgerrepræsentationen behandle sagen. 

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender udkastet til Integrationspolitik 2019-22 samt opfølgningen på politikken, vil der være en midtvejsstatus i fagudvalgene efterfulgt af en eventuel temadrøftelse om integration i Borgerrepræsentationen, såfremt dette godkendes i forbindelse med vedtagelsen af Borgerrepræsentationens mødeplanen for 2020.

Tanja Franck

Tobias Børner Stax

Nina Eg Hansen

Mette Touborg

Pernille Andersen

Katja Kayser

Peter Stensgaard Mørch