Fælles gårdhaver - konsekvenser af Budget 2019

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag om prioritering af projekter om fælles gårdhaver som følge af reduktionen af den økonomiske ramme fra Budget 2019.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at gårdhaveprojekter, hvor dialogen med ejere og beboere er igangsat, og der er valgt rådgiver, videreføres.

2. at nye gårdhaveprojekter i budgetperioden 2019-2022 prioriteres fra ventelisten ud fra kriterierne: Projekter i et udsat byområde/i igangværende områdefornyelser eller projekter med særligt klimatilpasningspotentiale, og at projekter i karréer med flest ejendomme prioriteres, hvis projekterne på ventelisten overstiger den økonomiske ramme i budgetperioden.

3. at der ikke optages nye karréer på ventelisten til fælles gårdhaver i 2019-2022.

4. at Teknik- og Miljøudvalget fremover godkender igangsættelse af nye gårdhaveprojekter i forbindelse med den årlige byfornyelsesredegørelse, hvorved Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse af høring og afstemning flyttes fra 1. behandling til den årlige byfornyelsesredegørelse.  

Problemstilling

Ved Budget 2019 (4. oktober 2018) (A, B, C, F, I, O og V) blev der besluttet en reduktion af bevillingen til gårdhaver på 13,5 mio. kr. i 2019-2022.

Løsning

Med Budget 2019 er rammen til fælles gårdhaver reduceret til 12,7 mio. kr. årligt i 2019-2022. I 2019 tilføres yderligere 9,5 mio. kr., som er en ekstraordinær statslig støtte til byfornyelse til fælles gårdhaver i området for områdefornyelsen Sydhavnen, og 10 mio. kr. til Fremtidens Gårdhaver med LAR fra Budget 2013 og statslig byfornyelsesstøtte. I 2019 kan der igangsættes fem projekter, mens der i resten af budgetperioden forventes at kunne igangsættes 2-3 projekter om året. Samlet set forventes det, at der kan igangsættes ca. 12 gårdhaveprojekter i budgetperioden 2019-2022.

Udvælgelse af fælles gårdhaver i budgetperioden – projekter, hvor dialog med ejere og beboere er igangsat, og der er valgt en rådgiver
I seks projekter (Christianshavns Torv, Glinkasvej, Verdisvej, Valbyhøj, Beethovensvej og Tomsgaardsvej) er der igangsat et samarbejde med ejere og beboere - i nogle af projekterne er der indgået en rådgiverkontrakt og i andre er der givet besked om valg af rådgiver, men kontrakterne er endnu ikke indgået, jf. bilag 2. Disse seks projekter var planlagt endeligt politisk vedtaget i 2019.

Forvaltningen indstiller, at disse seks projekter gennemføres, da der er anvendt ressourcer på at udvikle projekterne, som vil være spildt, hvis projekterne ikke gennemføres. I karréerne har beboere og ejere investeret tid i udviklingen af projektforslagene, og rådgivere skal have honorar for udført arbejde. Forvaltningen vil fremlægge projekterne til endelig politisk vedtagelse i 2019/2020 i takt med, at der er økonomisk ramme til det.

Udvælgelse af fælles gårdhaver i budgetperioden – prioritering af projekter fra ventelisten til fælles gårdhaver
Forvaltningen har som en administrativ praksis opbygget en venteliste bestående af karréer, som har ansøgt om at komme i betragtning til støtte til en fælles gårdhave. På ventelisten er der på nuværende tidspunkt 22 karréer, jf. bilag 3. Alle karréerne lever op til byfornyelseslovens krav for at komme i betragtning.

Forvaltningen forventer, at det vil være muligt at igangsætte ca. seks gårdhaver fra ventelisten i budgetperioden 2019-2022. Forvaltningen indstiller, at projekterne på ventelisten prioriteres ud fra kriterierne: Projekter i et udsat byområde eller i igangværende områdefornyelser eller projekter med særligt klimatilpasningspotentiale. Det vil understøtte:

• 2025-målsætningen i Politik for Udsatte Byområder om, at ”antallet af boliger med tidssvarende grønne friarealer og plads til leg og ophold ved boligen nærmer sig niveauet for København”

• Københavns Klimatilpasningsplan, da gårdhaverne kan bidrage til at ”reducere og forebygge regnvandsoversvømmelse ved at absorbere og forsinke regnvand”

• Fællesskab Københavns 2025 mål om, at 75% af københavnerne oplever København som en grøn by og om, at risikoen for oversvømmelser reduceres med 30%.

Hvis flere karréer, end der er budget til at igangsætte, lever op til de nævnte kriterier, vælges karréer med flest ejendomme. Dette er begrundet i, at det i karréer med flere ejendomme erfaringsmæssigt er sværere for beboerne selv at etablere et gårdfællesskab og udnytte karréens friareal mest optimalt for alle beboere.

Forvaltningen har i juni og august 2018, dvs. før Budget 2019, orienteret ejendomsejerne i karréerne Kapelvej, Rådmandsgade og Sortedams Dosseringen på Nørrebro og Møntmestervej i Nordvest om, at de ville blive sat i gang som de næste projekter på ventelisten. Da projekterne pt. ikke er sat i gang, dvs. der ikke er dialog med beboerne eller valgt rådgiver, vil disse projekter på lige fod med de andre projekter på ventelisten skulle indgå i den samlede prioritering. Dette vil ikke være i overensstemmelse med ejendomsejernes forventning om, at processen for gårdhaverne starter i efteråret 2018. Forvaltningen har orienteret ejerne af ejendommene om, at rammen til fælles gårdhaver er reduceret, og at konsekvenserne heraf skal afklares.

Stop for optagelse af nye karréer på ventelisten i budgetperioden 2019-2022
Karréer på ventelisten, der ikke igangsættes i budgetperioden 2019-2022, skal vente en længere årrække på at få en fælles gårdhave. Det foreslås derfor, at der ikke optages nye karréer på ventelisten i 2019-2022. De eksisterende karréer på ventelisten orienteres om de nye kriterier og deres udsigt til at blive igangsat i budgetperioden. Med virkning fra 2023 kan der optages nye karréer på ventelisten efter de gældende kriterier.  

Forenkling af den politiske beslutningsproces om fælles gårdhaver
Med den gældende politiske beslutningsproces tager Teknik- og Miljøudvalget ved 1. behandlingen stilling til, om et projektforslag til en fælles gårdhave skal sendes i høring og til afstemning. Ved 2. behandling tager Teknik- og Miljøudvalget stilling til, om et gårdhaveprojekt inkl. anlægsøkonomi skal anbefales til endelig politisk godkendelse af Borgerrepræsentationen. Denne proces har været gældende siden 2007.

Med henblik på at afkorte gårdhaveprojekternes forløb, jf. bilag 4, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget fremover godkender igangsættelse af nye gårdhaveprojekter i forbindelse med den årlige byfornyelsesredegørelse, der forelægges Teknik- og Miljøudvalget i foråret hvert år. Projekterne sendes herefter til høring og afstemning, når projektforslaget er udviklet. Dermed bortfalder Teknik- og Miljøudvalgets 1. behandling. Det indebærer, at Teknik- og Miljøudvalget kan tage stilling til, hvilke projekter der skal igangsættes før beboere og ejere involveres. Ved byfornyelsesredegørelsen vil Teknik- og Miljøudvalget få fremlagt en liste med oplysninger om de gårdhaver, der lever op til de skærpede kriterier, og som forvaltningen vil igangsætte det kommende år. Efter endt høring og afstemning vil Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen få fremlagt de konkrete projektforslag til endelig vedtagelse, såfremt der er tilstrækkelig opbakning fra beboere, ejere og erhvervsdrivende.

Dette vil forenkle og forkorte den politiske proces og dermed projektforløbene med ca. tre af de ni måneder den politiske beslutningsproces inklusiv høring og afstemning almindeligvis varer. Processen vil være i overensstemmelse med godkendelsesprocessen for ordinære anlægsprojekter.  

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. 

Videre proces

Forvaltningen vil orientere karréerne på ventelisten om de nye kriterier og den videre proces i 2019-2022. I Byfornyelsesredegørelsen 2019 vil forvaltningen indstille de gårdhaveprojekter fra ventelisten til fælles gårdhaver, der foreslås prioriteret og igangsat med henblik på anlæg i 2021-2022. I 2020 indstilles de projekter, der planlægges anlagt i 2022-2023 og så fremdeles.

Projektforslagene til de seks projekter, der er igangsat med ejere og beboer, sendes i høring og afstemning i takt med, at projektforslagene færdigudvikles. Hvis der er tilstrækkelig opbakning til projektforslagene, indstilles de herefter til endelig vedtagelse i Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen.

Pernille Andersen

                                            /Lone Byskov