Fælles græsenhed (udsat på sidste møde)

Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en eventuel ”Fælles Græsenhed” på tværs af de to forvaltninger.

I Københavns Kommune står både Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen for drift af fodboldbaner, og der er i begrænset omfang et samarbejde mellem de to driftsenheder. De to forvaltninger har i samarbejde undersøgt potentialer og udfordringer ved etablering af en fælles græsenhed.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 8 december 2011:

”At Kultur- og Fritidsudvalget retter henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at oprette en fælles græsenhed. Enheden skal gennem effektiviseringer tilvejebringe et råderum til fastholdelse og forbedring af banestandarden for boldbaner i København”.

På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøgt, om der med en sammenlægning af baneplejen i København kan opnås driftsbesparelser og/eller forbedret banekvalitet.

I undersøgelsen er der lagt vægt på banefordeling, driftsbudgetter, snitflader og effektiviseringspotentialer.

Af byens 160 fodboldbaner er de 110 beliggende på idrætsanlæg og de 50 beliggende i parker. For kunstgræsbaner er de tilsvarende tal for idrætsanlæg ca. 20,5 baner og for parker ca. 3,5 baner. Der er tale om et samlet areal på 135 ha, hvoraf 93 ha ligger på idrætsanlæg, og 42 ha ligger i parker. Fordelingen af baner er opgjort i det, der svarer til 11-mandsbaner.

Da mandskabet, som udfører baneplejen, også er beskæftiget med andre opgaver både i parker og på idrætsanlæg, er det vanskeligt at sige, præcis hvor meget personel, der anvendes til pleje af græsbaner. Det anslås, at der samlet i Kultur- og Fritidsforvaltningen er ca. 6 årsværk og Teknik- og Miljøforvaltningen er ca. 2 årsværk knyttet til opgaverne. Heraf anvendes der i Kultur- og Fritidsforvaltningen 0,5 årsværk og i Teknik- og Miljøforvaltningen 0,1 årsværk til ledelse og driftsplanlægning/-koordinering.

Hverken i Kultur- og Fritidsforvaltningen eller i Teknik- og Miljøforvaltningen løses de nævnte opgaver i samlede enheder. I Kultur- og Fritidsforvaltningen er mandskabet og maskiner placeret på de enkelte idrætsanlæg, som er organiseret i 2 geografiske områder. I Teknik- og Miljøforvaltningen er mandskabet og maskiner placeret i 5 geografiske områder, der står for græsklipning og mindre hulreparationer samt et 6. tværgående område, der udfører særlige græsplejeopgaver som vertikalskæring (fjernelse af dødt græs i bunden af banen), gødskning (spredning af gødning) mm.

Driftsudgifter pr. bane til banepleje

* Udover lønninger er alle udgifter til materialer og materiel indregnet i beløbet.

Af de udspecificerede udgifter til baneplejen fremgår det, at udgifterne pr. bane er sammenlignelige i forvaltningerne. De samlede driftsudgifter for Teknik- og Miljøforvaltningen er ca. 1,8 mio. og 5,0 mio. i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Særskilte investeringer i græspleje
Teknik- og Miljøudvalget har med de strategiske prioriteringer i budgettet for 2012 og frem valgt at afsætte yderligere 1,1 mio. til forbedret banekvalitet på parkboldbanerne. Det er disse midler, som har gjort, at Teknik- og Miljøforvaltningen har kunnet løfte driften til et niveau, der svarer til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

I perioden 2006-2011 har Kultur- og Fritidsforvaltningen anvendt ca. 3,2 mio. kr. årligt til genopretning/omlægning af græsbanerne på idrætsanlæggene.

Snitflader

En fælles græsenhed kan efterlade nye og til dels uhensigtsmæssige snitflader. Det mandskab, som i dag er beskæftiget med græsplejeopgaver - både på idrætsanlæg og i parker - udfører også andre opgaver de pågældende steder. Det drejer sig om renholdelse (som skal koordineres tæt med græsplejen), gartnerisk pleje af beplantninger, vedligeholdelse af stier og inventar mm.

 
Græsplejen i parkerne udføres i dag med stort set det samme mandskab og de samme maskiner på parkens sportsbaner og øvrige græsarealer, der bruges til ophold og en række andre aktiviteter. Skilles plejen af sportsbaner fra i en særlig enhed, vil plejen af det øvrige græs blive fordyret og besværliggjort, og der vil skulle ske en koordinering med sportsbaneplejen, som ikke er nødvendig i dag. Derved mistes en væsentlig synergieffekt i forhold til den nuværende organisering af arbejdsopgaverne i parkerne.

Ved større reparationer af parkbaner skal der efterfølgende spærres af for øvrige parkbrugere, for at give græsset ro og tid til at etablere sig. Det gøres nemmest af en forvaltning med ansvar for hele parken og dagligt opsyn.

Besparelser
Som det fremgår af ovenstående, er driftsudgifterne stort set identiske for baneplejen i Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Forvaltningerne forventer, at stordriftsfordelene ved en sammenlægning af baneplejen kan genere en besparelse på  i størrelsesordenen 5% af de samlede driftsudgifter, svarende til - alt andet lige - ca. 340.000 kroner årligt.

Effektiviseringspotentialet

Vurderingen er, at en sammenlægning kun i begrænset omfang kan opnå driftsbesparelser og/eller løfte banekvaliteten. Det forventes imidlertid, at der vil kunne opnås nogle faglige synergier, samt give en bedre og mere koordineret dialog med brugerne via en fælles indgang til kommunen.

Følgende vil begrænse effektiviseringspotentialet:

• Stordriftsfordele vedr. maskiner og mandskab er vanskelige at opnå, da banerne skal plejes i samme periode.
• Store, samlede materielenheder medfører øgede transportomkostninger og transporttid samt behov for nye, større opbevaringssteder.
• Mandskabstimer for bestemte plejeopgaver er ens uanset hvilken forvaltning, der er ansvarlig.
• Transaktionsomkostninger ved oprettelse af en tværgående enhed mellem de to forvaltninger. 

I parkerne er det – uanset driftsansvarlig enhed - vanskeligere at fastholde en høj banekvalitet, da disse baner anvendes til andre parkaktiviteter og større arrangementer. Det forårsager et stort slid på banerne og et efterfølgende behov for opretning.

Set i lyset af begrænsningerne ved en sammenlægning og de relativt lave budgetter for banepleje i Københavns Kommune vil der opnås en begrænset effekt ved en sammenlægning af baneplejen.

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 31. maj 2012 at nedsætte et strukturudvalg, hvor man bl.a. vil se nærmere på Københavns Kommunes forvaltningsstruktur. Den begrænsede økonomiske gevinst ved en eventuel sammenlægning betyder, at forvaltningerne indstiller, at der ikke arbejdes videre med denne 'Fælles grænsenhed', og at eventuelle sammenlægninger på tværs af de to forvaltninger indgår i strukturudvalgets arbejde, hvor man ser på sammenlægninger i en bredere sammenhæng.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Godkendes indstillingen af Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget vil forvaltningerne ikke gå videre i arbejdet med etablering af en fælles græsenhed. Eventuelle sammenlægninger på tværs af forvaltningerne indgår i strukturudvalgets arbejde.

         Hjalte Aaberg                             /                                Carsten Haurum