Mødedato: 19.11.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

3. kvartalsprognose 2012

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende 3. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2012.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 
  1. at 3. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2012 tages til efterretning 
  2. at regnskab for Amager Strandpark I/S 2011 tages til efterretning

Problemstilling

Kommunens politiske udvalg skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen samler bidrag fra alle udvalg og forelægger herefter en prognose for kommunens samlede regnskab for Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet 3. kvartalsprognose for Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2012. Prognosen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 31. september 2012, samt viden om ændrede budgetforudsætninger og øvrige forhold af betydning for forventet regnskab 2012. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forvaltningens prognose for det forventede regnskab 2012.

Ud over prognosen for Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab og regnskab for Amager Strandpark I/S 2011 oplyser forvaltningen om status på udviklingen i Teknik- og Miljøforvaltningens sygefravær og brug af administrative konsulenter.

Løsning

Hovedtal fra Teknik- og Miljøudvalgets budget og forventede regnskab 2012 er vist i tabellen nedenfor.


Tabel 1. Teknik- og Miljøforvaltningens budget og forventede regnskab 2012
(3. kvartalsprognose, mio. kr., 1 decimal)


Bevilling

Vedtaget budget 2012

Korri-geret budget 2012

Forventet regnskab 2012

Forventet afvigelse 2012 i kr.

Forven-tede korrekt-ioner

Forventet afvigelse efter forven-tede korrekt-ioner

Forventede overførsler til 2013-16

Ordinær drift

981,6

1.034,2

1.040,0

-5,8

5,8

0,0

 

Byfornyelse, ydelsesstøtte

185,0

196,5

196,5

0,0

0,0

0,0

 

Parkering, drift

-375,7

-377,2

-362,3

-14,9

14,9

0,0

 

Rammebelagt drift i alt

790,9

853,5

874,2

-20,7

20,7

0,0

 

Boligsikring

3,0

3,0

3,0

0,0

0,0

0,0

 

Takstfinansieret drift

-0,5

30,5

-19,0

49,5

0,0

49,5

49,5

Efterspørgselsstyrede ovf.

2,5

33,5

-16,0

49,5

0,0

0,0

49,5

Ordinær anlæg

1.140,4

1.283,3

1.128,3

155,1

-155,1

0,0

139,0

Byfornyelse, anlæg

195,8

155,8

105,1

50,7

-50,7

0,0

50,7

Takstfinansieret anlæg

0,0

38,5

25,4

13,1

-13,1

0,0

13,0

Anlæg i alt

1.336,1

1.477,6

1.258,7

218,9

-218,9

0

202,8

Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. (HK 7)

6,0

6,0

6,0

0,0

0,0

0,0

 

Langfristede balanceposter *

66,0

143,9

143,9

0,0

0,0

0,0

 

Andre balance-forskydninger 

2,0

2,0

2,0

0,0

0,0

0,0

 

Finansposter i alt

74,0

151,9

151,9

0,0

0,0

0,0

0,0

TMU i alt

2.203,5

2.516,5

2.268,8

247,7

-198,2

49,5

252,3

Serviceudgifter

790,9

853,5

874,2

-20,7

20,7

0,0

0,0

Nettoudgifter eller mindreforbrug angives med positivt fortegn. Nettoindtægter eller merforbrug angives med negativt fortegn
* Hovedfunktionerne 8.32 og 8.55


Drift

Ordinær drift

Forvaltningen forventer at overholde det korrigerede budget for bevillingen Ordinær drift.

Byfornyelse, ydelsesstøtte 

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2012 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

Parkering drift

De første tre kvartaler har vist en negativ udvikling på betalingsparkering samt en stigning i antallet af afskrivninger på parkeringsafgifter. Dette betyder, at forvaltningen forventer mindreindtægter på bevillingen på 14,9 mio. kr. før korrektioner. Disse udfordringer blev håndteret ved, at Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2012 gav forvaltningen servicemåltal således, at bevillingen igen forventes at balancere.

Bevillingen Parkering drift bliver uddybet herunder som en del af det forventede regnskabs opmærksomhedsområder. Området gennemgås også i et uddybende notat (Se bilag 5).

Takstfinansieret drift

Forvaltningen forventer et samlet mindreforbrug på bevillingen på 49,5 mio. kr. ud fra et korrigeret budget på 30,5 mio. kr. efter regnskabsoverførsler. Det samlede mindreforbrug dækker over et merforbrug på affaldsområdet på 33,6 mio. kr., og et mindreforbrug på jorddeponering på 83,1 mio. kr. Baggrunden for merforbruget på affaldsområdet er en udfordring med nye erhvervsaffaldsgebyrer samt takstniveauet på ordningen vedr. Storskrald og Genbrugspladser. Mindreforbruget på jorddeponering skyldes en meget større end forventet tilgang af forurenet jord i 2011 og 2012.

 

Det takstfinansierede område skal hvile i sig selv på den enkelte affaldsordning (funktion) over en årrække, hvilket betyder, at et oparbejdet overskud eller underskud skal reguleres enten over taksterne eller udgifterne. Dette uddybes i bilag 9.

 

Forvaltningen og Intern Revision har igangsat en proces for at gennemgå omkostningsberegninger for det takstfinansierede område i perioden 2008-2012. Dette skal sikre en efterlevelse af hvile-i-sig-selv princippet.


Anlæg

Ordinær, Byfornyelse og Takstfinansieret anlæg

Det vedtagne budget for 2012 har indeholdt en stor stigning i forhold til 2011 i den samlede projektportefølje på ca. 45 %. De seneste 9 måneder har forvaltningen anvendt 631,4 mio. kr., hvilket er 25,6 % mere end på samme tid i 2011.

 

Op til halvårsregnskabet gennemgik forvaltningen hele anlægsporteføljen og vurderede hver enkelt sag ud fra tid og økonomi. Denne vurdering gav anledning til at tilpasse budgetterne til en ny realistisk tidsplan, hvor effekten blev, at der i 3. reperiodisering, der blev behandlet d. 11. oktober i Borgerrepræsentationen, blev flyttet 188,7 mio. kr. til overslagsårene. Da reperiodiseringen blev behandlet d. 11. oktober, har det ikke været muligt at nå at indarbejde ændringen i kvartalsprognosens korrigerede budget.

 

I oktober har forvaltningen igen vurderet anlægsbudgetterne i forbindelse med 4. reperiodisering. Den 4. reperiodisering behandles på sagen ’Anlægsoversigten’, som lægges frem i Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2012, i Økonomiudvalget den 4. december samt i Borgerrepræsentationen den 13. december. Den 4. reperiodisering lægger op til en mindre forskydning på 14 mio. kr. for at tilpasse budgetterne til de opdaterede tidsplaner.

 

I denne 3. kvartalsprognose er desuden medtaget de forventede bevillingsmæssige ændringer indenfor kommunens budget 2012. Disse bevillingsmæssige ændringer er ikke angivet i 4. reperiodisering, og de har ingen betydning for tidsplanerne i forvaltningens anlægsprojekter. De bevillingsmæssige ændringer betyder, at nettorammen nedbringes med yderligere 16,1 mio. kr., og vedrører hovedsageligt lukning af projekter for 11 mio. kr. i forbindelse med vedtaget budget 2013.

Øvrigt

Boligsikring (efterspørgselsstyret overførsler) og finansposter

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2012 er i overensstemmelse med de korrigerede budgetter på bevillingerne.

Servicemåltal

Forvaltningen forventer samlet set at kunne overholde udvalgets servicemåltal efter korrektioner i de kommende bevillingsmæssige ændringer er indarbejdet.

Den forventede mindreindtægt på bevillingen parkering på 14,9 mio. kr. blev korrigeret ved tildeling af servicemåltal i Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2012.  

Opmærksomhedsområder

Forvaltningens forventninger til regnskab for 2012 hviler på en række forudsætninger. Nogle af disse forudsætninger er behæftet med en vis usikkerhed. Forvaltningen følger løbende disse risikofaktorer. De væsentligste er følgende:


Anlægseksekvering

Det stigende anlægsbudget fra 2011 til 2012 på 45,5 % har medført, at forvaltningen har fokuseret på en betydelig udvidelse af kapaciteten for planlægning og igangsættelse af de vedtagne projekter. Forvaltningen har frem mod 3. kvartalsprognose genovervejet anlægsområdet efter en gennemgående analyse frem mod 2. kvartalsprognose for at indfri et stigende anlægsbudget samtidig med, at der har eksisteret en pukkel fra tidligere år.

Forvaltningens risikoanalyse viser, at der er en ikke uvæsentlig usikkerhed i forhold til, om det angivne budget på 1,3 mia. kr. (netto) kan opnås.

Risikoen for afvigelse kan dog ikke umiddelbart kvantificeres, ligesom det ikke er muligt at udpege de projekter, hvorpå dette vil forekomme. Som en konsekvens heraf er usikkerheden ikke indarbejdet i den foreslåede rammeændring (se analyse i bilag 8).


Parkeringsområdet – Afskrivninger

Parkeringsområdet har løbende udfordringer med manglende indbetalinger af parkeringsafgifter. Parkeringsområdet har de sidste år oplevet, at restancer ikke bliver inddrevet af SKAT, som er myndighed på området. For 2012 var der i starten af året 11,1 mio. kr. i restancer fra danske bilister som blev pålagt i 2009, og dermed falder for forældelsesfristen på 3 år i løbet af 2012. Disse forhold har forvaltningen fundet håndtering for i 2012 inden for bevillingen.

Forvaltningen forventer, at vurderingerne fra 2. kvartalsprognose kan bibeholdes, hvor der skal afskrives restancer på udenlandske biler på ca. 6 mio. kr. fra 2010, og et estimeret beløb på ca. 5,0 mio. kr. på restancer fra SKAT på forhold, som ikke forældes i 2012 samt modregninger vedrørende tidligere afskrevne afgifter (Se bilag 5).


Parkeringsområdet – Betalingsparkering

Parkeringsområdets indtægter fra parkeringszonerne (fra billetautomater, mobilsalg, licenser og p-kort) har et samlet budget på 387,5 mio. kr.

En analyse af betalingsparkering har vist, at antallet af de købte parkeringstimer er forskudt til områder og tidspunkter med lavere omsætning end forudsat i budgettet. Derfor forventes et tab på ca. 3 % svarende til ca. 14,1 mio. kr. Dette dækker over et større fald af indtægter i Indre by, der delvist opvejes af en mindre stigning i brokvartererne. Forklaringen på nedjusteringen af indtægterne fra betalingsparkering er et fortsat fald i antallet af biler i byen - blandt andet på grund af den stagnerende økonomiske aktivitet i samfundet generelt og de store anlægsarbejder i byen (se også bilag 5).


Byggesager

Kommunens indtægter fra byggesagsbehandling er i 2012 budgetteret til 81,5 mio. kr. Efter første halvår har forvaltningen modtaget gebyrindtægter på i alt 38,0 mio. kr. Forventningerne til hele året er på nuværende tidspunkt indtægter for samlet set 80,0 mio. kr., eller mindreindtægter på 1,5 mio. kr. i forhold til budgetforudsætningerne. Denne risiko håndterer forvaltningen inden for bevillingen ordinær drift. Området er dog behæftet med en del usikkerhed og afhænger generelt af afslutningstidspunkt for flere store sager (Se bilag 6).


Amager Strandpark

Det endelige regnskab for 2011 for interesseselskabet I/S Amager Strandpark er godkendt af bestyrelsen og revisionen. Forvaltningen er ved at afklare genværende regnskabsforhold og udskille selskabet fra kommunens regnskab. (se bilag 10 og 11)

 


Vejafvandingsbidrag til Københavns Energi (KE)

 

Forvaltningen betaler hvert år en andel af Københavns Energis anlægsinvesteringer i kommunens vandafledningssystemer. Procenten er fastsat i betalingsvedtægten for KE, som Økonomiudvalget tiltrådte i 2003, og er på 4 %.

Der er en tvist mellem kommunerne og Finansministeriet ud fra hvilket niveau kommunerne har sat denne sats. Finansministeriet har foreslået ændre satsen til 8 % og med tilbagevirkende kraft fra 2007.

Beløbet, som Københavns Kommune ville skulle betale for perioden 2007-2011, er samlet beregnet til 15,4 mio. kr., hvis afgørelsesudkastet bliver fastholdt. Disse midler har forvaltningen håndteret med en hensættelse i regnskabet for 2011.

Udfordringen for 2012 og fremad vil være omkring 8 mio. kr. om året har forvaltningen ikke har budget til. Området er indført som et forhold i Kommuneaftalen for 2013 som, regeringen og KL vil se nærmere på. Forvaltningen forventer ikke at dette afklares i 2012.


Øvrige opmærksomhedsområder uden økonomisk betydning

Sygefravær

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2010, at oplysninger om sygefravær i Teknik- og Miljøforvaltningen fremover skal medtages i kvartalsprognoserne. Nedenfor følger en oversigt over sygefraværet i Teknik- og Miljøforvaltningen for andet kvartal 2012 sammenlignet med den tilsvarende periode de sidste tre år. Tallene i tabel 2 er ultimo periodens sygefravær omregnet til helårseffekt.

Fravær, dage pr pers

2009

2010

2011

2012

Almindeligt sygefravær

7,6

7,3

6,6

6,1

Langtidssygefravær

7,6

7,9

7,0

5,1

Samlet sygefravær

15,1

15,2

13,6

11,2


Sygefraværet efter tredje kvartal 2012 afspejler et fald, både hvad angår antal dage og andelen af langtidssygefravær i forhold til det totale sygefravær i forhold til tidligere år. Det faldende sygefravær skal ses i lyset af forvaltningens øgede indsats og fokus på sygefraværsreducerende tiltag. Forvaltningen vurderer, at sygefraværet også kan være påvirket af eksterne faktorer såsom et arbejdsmarked, hvor ledigheden er steget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 26. september 2012 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder samlet prognose for kommunen på baggrund af prognoser for alle udvalg. Økonomiudvalget behandler kommunens samlede prognose den 20. november 2012.

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Martin Nordrup Andersen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 19. november 2012
Indstillingen blev godkendt.
Til top