Cyklisters sikkerhed i den nordlige ende af Ørestad Boulevard

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forslag om at ombygge rundkørslen ved Grønjordsvej/Ørestad Boulevard for at forbedre trafiksikkerheden.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at rundkørslen i krydset Grønjordsvej/Ørestad Boulevard ombygges til et T-kryds med signalanlæg for at forbedre cyklisternes sikkerhed, og finansiering af de forventede udgifter, jf. løsningsafsnittet, indgår i de førstkommende budgetforhandlinger,
2. at medlemsforslaget fra Socialdemokraterne og Liberal Alliance hermed er behandlet.

På baggrund af et medlemsforslag fra Socialdemokraterne og Liberal Alliance anmodede Teknik- og Miljøudvalget den 27. august 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen om at undersøge muligheder for at sikre cyklisternes sikkerhed i og omkring rundkørslerne i den nordlige ende af Ørestad Boulevard.

Ørestad Boulevard har en vigtig trafikal funktion for trafikken nord-syd på Amager, og biltrafikmængden er vokset i de senere år. I de tre rundkørsler færdes desuden mange cyklister på tværs fra stisystemet på Amager Fælled til skoler/uddannelser/arbejdspladser i det nordlige Amager og Ørestad Nord.

Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere undersøgt sikkerheden for fodgængere på Ørestad Boulevard. Det resulterede i, at Teknik- og Miljøudvalget den 16. maj 2011 afsatte midler til en række forbedringer for krydsende fodgængere over Ørestad Boulevard ud for Metrostationerne Islands Brygge og Vestamager og ud for Edvard Thomsens Vej (2011-4076). I den forbindelse blev det aftalt, at forvaltningen skulle undersøge trafiksikkerheden generelt i de tre rundkørsler på Ørestad Boulevards nordlige del, se bilag 1.

Forvaltningen har analyseret data fra politiregistrerede uheld i perioden 2007-2011 i rundkørslerne. Uheldsanalysen peger på, at de to nordlige rundkørsler ikke er uheldsbelastede i sådan en grad, at det bør foretages ændringer. Politiet har ikke registreret uheld i de to rundkørsler siden 2009.

Derimod er rundkørslen i krydset Ørestad Boulevard/Grønjordsvej uheldsbelastet. Trafikken i denne rundkørsel adskiller sig markant fra de andre to, da der kører mange på Grønjordsvej i myldretiden. Politiet har registreret 13 uheld i rundkørslen (se bilag 2). I 12 af uheldene var den ene part en cyklist eller knallert. Ud af de 13 uheld var fire personskadeuheld. I alle fire tilfælde var det cyklister, der kom til skade.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udført trafiktællinger i for- og eftermiddagsmyldretiden en dag i oktober 2012. På baggrund af tællinger og uheldsdata har forvaltningen skitseret tre mulige løsninger, som kan forbedre trafiksikkerheden og samtidig sørge for, at den nuværende trafik kan afvikles i krydset. Der er tre principielt forskellige muligheder:

1. Cykelsti i rundkørslen afgrænses med kantsten. Rundkørslens geometri beholdes, men cykelstien rundt i rundkørslen laves kantstensafgrænset, så biler der skal ind og ud af rundkørslen bliver nødt til at sætte hastigheden yderligere ned, da de skal op over cykelstien.

Ombygningen skønnes at koste ca. 1,2 mio. kr. Uheldsbesparelsen skønnes at være lille, da trafikanterne allerede i dag kører med lave hastigheder. Afviklingen af trafikken kan blive forringet, da dem der skal køre ud af rundkørslen skal køre over en kantsten. 

2. Cykelsti og fortov flyttes ud i en ring om rundkørslen. Ændring af rundkørslens geometri, sådan at cykelsti og fortov flyttes væk fra selve rundkørslen.  Cyklisterne og fodgængerne skal derved holde tilbage for bilerne, når de skal krydse bilernes kørebane ind til rundkørslerne.

De nye stier kan etableres på areal fra Fælleden, fra ubrugt vejareal og fra areal under Metrobanen. Den gang- og cykelsti, der løber parallelt med Metroen på østsiden af banen (se bilag 1) bør lægges sammen med de nye stier på det sted, hvor de krydser Grønjordsvej.

Ombygningen skønnes at koste ca. 3,5 mio. kr. Uheldsbesparelsen for cyklister forventes at blive stor, da de skal holde tilbage for bilisterne, men der kan opstå nye typer uheld mellem biler, ved f.eks bagendekollisioner, hvis en bilist uventet standser for at lade cyklisterne komme forbi, selv om bilisten ikke har vigepligt. Omvendt vil afviklingen kunne blive forbedret for biler i rundkørslerne, da de ikke skal holde tilbage for cyklerne. Cyklister får lidt længere at cykle og skal holde tilbage for bilister, hvilket kan forringe cyklisternes fremkommelighed i myldretiden. Det samme vil gælde for fodgængere, da fodgængerfelterne også bliver fjernet. Udenfor myldretiden vil cyklisterne og fodgængere kunne krydse uden ventetid.

3. Ombygning til T-kryds med signalanlæg. Signalanlægget udføres trafikstyret, så trafikstrømmene ikke er i konflikt med hinanden. En signalregulering skal også udføres sådan, at bilisternes hastighed reduceres, før de når hen til krydset, da rundkørslerne i dag opfylder en funktion som hastighedsdæmpere, hvilket er beskrevet i Kommuneplantillæg for Ørestaden. Hastighedsdæmpning kan udføres enten signalteknisk ved en ”din fart”-tavle eller fysisk ved etablering af et bump eller hævet flade.

En signalregulering vil kræve en dispensation fra lokalplanen, som foreskriver rundkørsler.

Stien, der løber parallelt med Metroen, bør også indgå i signalreguleringen, da man ellers risikerer, at bilister på vej væk fra krydset vil overse de krydsende fra stien. Der er i dag ikke registreret uheld ud for denne krydsning, men de nærliggende institutioner ønsker forbedrede forhold i stikrydset.

Denne løsning kræver, at en delstrækning af Grønjordsvej og Ørestad Boulevard udvides i bredden, så der er plads til svingbaner før krydset. For Grønjordsvej betyder dette evt. også en ekspropriation fra By og Havns grund nord for vejen.

Selve ombygningen skønnes at koste 4-5 mio. kr. Uheldsbesparelsen kan forventes at blive stor, fordi de fleste svingbevægelser kan afvikles næsten uafhængigt af hinanden. Omvendt er der også en lille risiko for uheld med trafikanter, der kører over for rødt ved høje hastigheder, da et signalanlæg ikke virker hastighedsdæmpende på samme måde som en rundkørsel. Afviklingen for biler må forventes at blive bedre i myldretiden. Cyklister vil i flere sving kunne køre udenom signalet uden forsinkelser.

Ud fra en samlet vurdering af trafiksikkerhed og trafikafvikling anbefaler forvaltningen, at rundkørslen ombygges til et signalreguleret kryds, dvs. løsning 3. Forvaltningen har drøftet løsningen med Københavns Politi, som er principielt enige i forvaltningens anbefaling til valg af løsning.

Alle forvaltningens anlægsmidler til trafiksikkerhedsprojekter er disponeret med Borgerrepræsentations beslutning 1. december 2011 (punkt 16) i indstillingen om ”Prioritering af anlægsfinansierede trafiksikkerhedsprojekter 2012-2015”. Her godkendte Borgerrepræsentationen prioritering af kommunens trafiksikkerhedsprojekter baseret på politiets registrering af uheld 2006-10 og den forventede uheldsbesparelse.

Et trafiksikkerhedsprojekt i rundkørslen Ørestad Boulevard/Grønjordsvej forudsætter således en ny bevilling. Forvaltningen foreslår derfor, at finansiering af bevillingen indgår i de førstkommende budgetforhandlinger.

Teknik- og Miljøudvalget har hidtil fulgt en praksis, hvor trafiksikkerhedsprojekterne i kommunen bliver prioriteret efter nyttevirkning. Det betyder, at projekter, hvor der spares flest personskader pr. investeret krone, gennemføres først. Ved de seneste udpegninger har der desuden været særligt vægt på at sikre, at personskader med cyklister er med i prioriteringen.

Forvaltningen planlægger at udpege og analysere uheldsbelastede lokaliteter næste gang i forsommeren 2013, hvorefter forvaltningen vil kunne præsentere en prioriteret liste med projekter for Teknik- og Miljøudvalget. I denne liste vil de forskellige forslag blive nøjere prissat og effektvurderet. De foreslåede projekter vil derefter kunne indarbejdes i forhandlinger for budget 2014.

 

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Niels Tørsløv

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 19. november 2012
Indstillingen blev sendt tilbage til forvaltningen.