Garanti for lån til renovering af almene boliger, Domea, afd. 3512 Tingvej, Amager Vest
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Domea København afd. 3512 beliggende på Tingvej på Amager.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Domea København, afdeling 3512, Tingvej. Kommunen skal garantere for 100 % af et lån på 3,231 mio. kr. Landsbyggefonden stiller regaranti for halvdelen af et eventuelt tab på lånet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.
Borgerrepræsentationen godkendte den 11. december 2014 den almene boligorganisation Domea Københavns renoveringsprojekt på Tingvej, 2300 København S under forudsætning af, at der ikke var væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste. Borgerrepræsentationen bemyndigede samtidig Teknik- og Miljøudvalget til at godkende den konkrete garantistillelse.
Kommunal garantistillelse
Når kommunen garanterer for et realkreditlån, sikres det, at boligorganisationen kan optage lån i et realkreditinstitut til forskel fra et banklån. Det er herudover en forudsætning for Landsbyggefondens støtte til renoveringen, at kommunen stiller garanti for lånet. Yderligere oplysninger om lovgrundlaget for garantistillelse er beskrevet i bilag 2.
Løsning
Renoveringsarbejderne er gennemført. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 3. april 2017, at kommunen garanterer for 13,16 % af et realkreditlån på 26.821.000 kr. Efter at forvaltningen har godkendt det endelige byggeregnskab den 10. juni 2021, skal der optages supplerende realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejderne. Oplysninger om garantistillelsen for det supplerende lån fremgår af nedenstående skema.
Lånestørrelse |
Kommunal garanti* |
Regaranti fra Landsbyggefonden** |
Kommunal nettogaranti |
3.231.000 kr. |
100 % |
50 % |
1.615.500 kr. |
I alt 3.231.000 kr. |
|
|
1.615.000 kr. |
* Det er en forudsætning for Landsbyggefondens ydelsesstøtte, at kommunen garanterer for lånene. Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.
** Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garanti, jf. almenboliglovens § 91.
Adresse |
Tingvej 20-28 |
Lån, kr. |
3.231.000 kr. |
Garanti pct. |
100 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
3.231.000 kr., heraf regaranti fra LBF for 1.615.500 kr. |
Låntager |
Domea København, afd. 3512 |
Långiver |
Realkredit Danmark |
Beslutningsdato |
11. december 2014 |
Antal boliger |
32 familieboliger og 11 ungdomsboliger |
Sagstype |
Renovering. Byggeprojekt der samlet set omhandler opretnings-, miljø, tilgængeligheds- og vedligeholdelsesarbejder. |
Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalgets kompetence i garantisager som denne er begrænset til en kontrol med, at der kun stilles garanti i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger.
Teknik- og Miljøudvalget kan kun nægte at godkende garantien, hvis Teknik- og Miljøudvalget har en saglig begrundelse herfor. Hvad der er en saglig begrundelse, skal ses i relation til reglerne i almenboligloven. På baggrund af Borgerrepræsentationens godkendelse af projektet den 11. december 2014, modtog boligorganisationen et tilsagn, som er en begunstigende forvaltningsakt. Den begunstigelse kan Teknik- og Miljøudvalget ikke uden saglig begrundelse ændre på. Hvis garantierne i beløb og garantiprocent er inden for rammerne i Borgerrepræsentationens tidligere godkendelse, kan Teknik- og Miljøudvalget dermed ikke nægte at godkende garantiindstillingen generelt.
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 19. september 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.