Altansag på AB Tåsingegård, Østerbro
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
-
at afgørelsen i den konkrete byggesag i AB Tåsingegård tages til efterretning.
Problemstilling
Center for Bygninger gav den 8. juni 2016 byggetilladelse til altaner i AB Tåsingegård, men gav afslag på den del af ansøgningen, der angik altaner i stuetagen mod gården (bilag 1).
Afgørelsen indeholdt kutymemæssig klagevejledning med klagefrist på 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt i henhold til byggelovens § 24 – herunder også henvisning til Statsforvaltningen som klagemodtager og klageinstans. Afgørelsen ses ikke at være påklaget.
Den 17. juni 2016 rettede en beboer på vegne af AB Tåsingegård henvendelse til Jakob Næsager (C) med anmodning om politisk høring i Teknik- og Miljøudvalget.
Jakob Næsager anmodede den 19. juni 2016 om at få afslaget til stuelejlighederne på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden som en beslutningssag med henblik på omgørelse af den del af afgørelsen, der angår afslag.
Løsning
Delegation af beføjelser
Af styrelsesvedtægtens § 19 fremgår, at Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for opgaver vedrørende byggesagsbehandling.
Teknik- og Miljøudvalget har delegeret kompetencen til byggesagsbehandling til forvaltningen. Trods delegationen kan udvalget dog altid forlange enhver sag behandlet i udvalget. Det skal dog bemærkes, at beslutninger i konkrete sager over for borgere og virksomheder m.v. i udvalget indebærer, at lignende konkrete sager efterfølgende i forvaltningen skal afgøres på samme måde (lighedsgrundsætningen).
Omgørelse af afgørelse
Den del af afgørelsen, der angår byggetilladelse, er en begunstigende forvaltningsakt, som ikke lovligt kan tilbagekaldes.
Den del af afgørelsen, der angår afslag, kan genoptages ved at udvalget pålægger forvaltningen at træffe en ny afgørelse i sagen eller selv træffer en ny afgørelse, jf. ovenfor.
Retningslinjer for altaner og tagterrasser
Forvaltningens afgørelser i byggesager træffes med hjemmel i gældende lovgivning, det vil sige byggeloven og planloven.
Retningslinjerne for altaner og tagterrasser indgår som et vejledende fortolkningsbidrag som led i den lovpligtige helhedsvurdering i medfør af bygningsreglementet (bilag 2).
Retningslinjerne bidrager til en ensartet afvejning af de forhold, som forvaltningen skal vægte og vurdere inden for det spillerum, som lovgivningen og de planmæssige forhold tillader.
Altaner i stueetagen
Retningslinjerne angiver, at altaner i stuelejligheder mod gården med lav frihøjde (under 2,2 m) kan tillades forudsat,
-
at friarealet ekskl. stuealtanerne forsat lever op til rammerne i kommuneplanen og bygningsreglementets krav om tilfredsstillende friarealer i forhold til anvendelsen
-
at gårdrummet ikke er tinglyst som fællesareal (bilag 2).
Ingen af disse kriterier er opfyldt i den konkrete sag, idet friarealet i forvejen er under rammerne i kommuneplanen og da gårdrummet er tinglyst som fællesareal, jf. nedenfor.
Begrundelse for afslag
-
Ejendommen har en tinglyst fælles gårdhave, etableret i 1983, som skal opretholdes til fælles brug for alle de ejendomme, der er med i anlægget – i alt 6 ejendomme med sammenlagt 33 opgange
-
Der er i forvejen kun 24,5 % friareal, hvor kommuneplanens rammer stiller krav om 40 % friareal
-
Passage i gården vanskeliggøres
-
Altaner i kun 1,1 meters højde udgør en sikkerhedsrisiko for legende børn
Samlet set er forvaltningens afgørelse begrundet i, at altaner i stueetagen betyder, at friarealerne ikke lever op til bygningsreglementets krav og kommuneplanens rammer, ligesom det strider mod tinglysningen af den fælles gårdhave Af disse formelle grunde har forvaltningen ikke fundet det muligt at imødekomme ønsket om altaner i stuelejlighederne.
Af henvendelsen til Jakob Næsager (C) fremgår dog, at et flertal af ejendommens beboere gerne vil acceptere en forringelse af friarealerne, hvis de til gengæld får lys, luft, livskvalitet og lige muligheder for alle.
Vurderingen af om friarealer har tilstrækkelig størrelse, sker med hjemmel i byggeloven, men forvaltningen skal i vurderingen desuden inddrage den friarealprocent, som følger af enten lokalplan eller kommuneplan.
Problemstillingen er typisk for københavnerejendomme, hvor ønsket om altaner i stueetagen mod gården sjældent kan indfries i eksisterende bebyggelse på grund af begrænsede friarealer. Forvaltningen er opmærksom på udfordringen, og på at retningslinjernes formulering om altaner i stuelejligheder kan give anledning til forventninger, der vanskeligt kan indfries på det foreliggende plangrundlag. Dette vil blive taget op i forbindelse med en kommende evaluering af retningslinjerne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen foretager sig ikke yderligere.
Pernille Andersen
/ Anne-Sofie Degn
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 19. september 2016
Der blev stillet følgende ændringsforslag som supplement til 1. at-punkt:
”idet Teknik- og Miljøudvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om at fremlægge en drøftelsessag, hvor problemstillingen med altanarealer som en del af friarealet belyses mhp. en eventuel ændring af eller tillæg til kommuneplanen.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev taget til efterretning.
Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi mener, at sagen bør genoptages, og så altaners areal kan indregnes i friarealet, og at kommunen afstår fra at håndhæve servitutten under altanerne.”