Bevilling til parkeringsprojektets bygherrefunktion
Bevilling til parkeringsprojektets bygherrefunktion
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 19. september 2007
Sager til beslutning
15. Bevilling til parkeringsprojektets bygherrefunktion
TMU 482/2007 J.nr. 2007-66447
INDSTILLING OG BESLUTNING
Borgerrepræsentationen skal beslutte, at en bygherrefunktion bemandes for
at gennemføre, planlægge og bygge P-anlæg som et led i Københavns Kommunes P-strategi.
INDSTILLING OG
Beslutning
Teknik- og
Miljøforvaltningen ( 1.
at der på bevilling Teknik - og Miljøudvalget
Center for Trafik funktion 2.28.23.3 (standardforbedringer på
færdselsarealer) frigives 4,45 mio. kr. (september 2007 p/l) til finansiering
af forvaltningens personaleudgifter til bygherreorganisation for etablering
af P-anlæg i Københavns indre brokvarterer i 2007; jf. bilag 1, 2.
at der på bevilling Teknik - og Miljøudvalget
Center for Trafik funktion 2.28.23.3 (standardforbedringer på færdselsarealer)
frigives 21,4 mio. kr. (2007 p/l) fordelt med 7,8 mio. kr./år i 2008 og 6,8 mio. kr. (2007 p/l) 2009 og
2010 til finansiering af forvaltningens personaleudgifter til bygherreorganisation
for etablering af P-anlæg i Københavns indre brokvarterer; jf. bilag 1. Anlægsbevillingerne
i 2008, 2009 og 2010 frigives under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen
vedtager budgettet for de pågældende år. Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2007 Der
blev stemt om indstillingen. For stemte 6 udvalgsmedlemmer: Anne Vang (A), Imod stemte 1 udvalgsmedlem: Morten Kabell (Ø). 1 udvalgsmedlem undlod at stemme: Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Forvaltningen har i
forbindelse med opstart og udbud af anlægsarbejderne for de første
underjordiske P-anlæg, etableret en bygherreorganisation. Bygherreorganisationen
skal udvikle og styre den samlede anlægsopgave i forbindelse med etablering af
nye P-anlæg i Københavns indre brokvarterer, herunder retablering af overflader.
Endvidere skal bygherreorganisationen etablere byrum og nedlægge P-pladser; jf.
P-strategien.
Løsning
Forud for anlægsstart, som planlægges ved årsskiftet
2007/2008, bemandes organisationen i sommeren og efteråret 2007, således at den
kan håndtere planlægning og udbud af anlægsprojekter for pulje 1 og pulje 2 i
P-strategien, der skal være i gang i perioden 2008 - ca. 2010. Fra årsskiftet
2007/2008 skal organisationen kunne håndtere ca. 3 anlæg i anlægsfase, og fra
vinter2008/2009 forventes yderligere 2-3 anlæg igangsat, svarende til de
anlægsarbejder, der skal håndteres i perioden 2007- 2010; jf. revideret
etableringsstrategi.
Der lægges vægt på, at de rigtige kompetencer
rekrutteres, således at bygherreorganisationens ressourcer primært ansættes i
Københavns Kommune, frem for at de indlånes via konsulenter. Derved sikres
kontinuitet, viden og kompetenceudviklingen i bygherreorganisationen bedst. Det
er vurderet, at den samlede projektportefølje stiller særlige krav til
organisationens kompetencer. Der er derfor behov for
en række nyansættelser,
idet forvaltningen ikke i forvejen har ressourcer og de nødvendige kompetencer
til en kvalificeret og professionel styring af parkeringsprojektet.
Bygherreorganisationen planlægges derfor fra 2007 at
være bemandet med:
-
1 projektchef.
-
2 projektledere til
projektudvikling, udbud og kontrahering af anlæggene.
-
1 projektleder for projektering
og anlæg, som har ansvaret for overordnet styring af alle anlægsarbejderne fra
kontrakt til aflevering, samt projektledelse for diverse projekter bl.a. i
forbindelse med køb af eksisterende anlæg.
-
1 byggeleder, der indgår i
projekteringsarbejdet og de forberedende arbejder fra november 2007. Fra
anlægsstart er byggelederne bygherres repræsentant på byggepladsen. Det
vurderes, at 1 byggeleder kan varetage byggeledelsen på 2 igangværende
projekter. Fra anlægsstart/anlægsbevilling vil byggeledernes løn være en
anlægsudgift. Der ansættes desuden byggeledere efter behov i forbindelse med
opstart af anlægsarbejderne og retablering af overflader/etablering af byrum.
-
2 projektledere til udvikling og
etablering af projekter for overflader/byrum, herunder nedlæggelse af P-pladser
som følge af P-strategien.
-
1 projektleder til planlægning og
projektadministration, herunder økonomistyring og tidsstyring mv.
Desuden er der i budgetplanlægningen taget højde for
ressourcer svarende til ca. tre årsværk/år fra 2008 til opgaver vedr.
tilrettelæggelse af designlinie, kommunikation, borgerdialog, presse,
udarbejdelse af diverse informationsmateriale om projektet, udstilling,
håndtering af åbninger samt diverse koordineringsopgaver.
Øvrige udgifter til bygherreorganisationen:
-
Udgifter til kommunikation,
herunder byggepladsskilte, informationsmateriale, web, borgerinformation og
udstilling.
-
Udgifter til projektstyringsværktøj.
-
Udgifter til dækning af rejser og
forplejning til bl.a. kontraktforhandlinger, som af og til vil foregå i
udlandet.
-
Uforudsete udgifter.
Økonomi
Udgiften til bygherreorganisation er i alt 24,9 mio. kr. (2007 p/l) fordelt med 4,5 mio. kr. i 2007, ca. 7,8 mio. kr. 2008 samt 6,8 mio. kr. for årene 2009 - 2010. Økonomien fremgår af bilag 1.
Fra november 2007 og ca. et år frem vil forvaltningen ansætte en rådgiver til støtte for den etablerede bygherrefunktion. Dette indebærer en merudgift på i alt ca. 1 mio. kr. (2007 p/l) i 2008.
Videre proces
Efter behandlingen i TMU sendes indstillingen videre til ØU og BR.
Bygherreorganisationen
er planlagt til at kunne håndtere en bred anlægsportefølje, herunder
planlægning, udbud og udførelse af underjordiske P-anlæg i Københavns indre
brokvarterer (jf. P-strategien) samt udvikling og etablering af byrum, herunder
nedlæggelse af 1000 P-pladser. Bygherreorganisationen er fleksibel, således at
den faste stab er en basisbemanding, som beskrevet ovenfor, hvor der er
mulighed for at justere bemanding i henhold til den konkrete udførelsestakt med
færre eller flere byggeledere, mere eller mindre fagtilsyn og tilpasset
kommunikationsindsats alt efter behov.
Der er søgt om
midler til bygherreorganisation for 2007-2010, selvom de første tre anlæg
forventes anlagt i 2008-2009. Efter ibrugtagning af anlæggene må forventes en
del opgaver i forbindelse med afvikling af projekter, anlægsregnskaber og
overdragelse til drift. Såfremt det besluttes at igangsætte etableringen af de
3 første anlæg, vil bygherreorganisationen skulle fungere minimum frem til og
med 2010.
TMF er i dialog med
Økonomiforvaltningen om bygherreudgifter generelt, med det formål at sikre at
TMFs udgifter ligger på niveau med øvrige bygherreorganisationer.
Bilag
1. Budget for bygherreorganisation 2007 - 2010
Hjalte
Aaberg