Indsats mod varmeøer i København

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at der igangsættes en kortlægning, monitorering og analyse af varmeøer (jf. løsningsafsnittet), der eventuelt kan danne grundlag for indarbejdelsen af indsatser mod varmeøer i kommende strategier og handleplaner, såfremt Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i Budget 2025.
2. at medlemsforslag om indsats mod varmeøer stillet af Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Alternativet og Socialistisk Folkeparti, jf. Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024, hermed er håndteret (bilag 2).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. marts 2024 medlemsforslag om indsats mod varmeøer, herunder at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal komme med forslag til, hvordan en indsats mod varmeøer kan indgå som en integreret del af al kommunens planlægning med vand som et centralt element, samt hvordan der fremover kan analyseres på varmeø-effekten ved større anlægsprojekter, så evt. afhjælpende foranstaltninger kan indgå i beslutningsgrundlaget. Varmeøer er nævnt i Teknik- og Miljøudvalgets vision og i udkast til Kommuneplan 2024, men eventuelle nuværende eller kommende udfordringer med varmeøer har ikke tidligere har været en integreret del af Københavns Kommunes planer, politikker og strategier eller handleplaner. Teknik- og Miljøforvaltningens eksisterende data om varmeøer bygger på satellitdata i en grov opløsning, der ikke dækker hele byen. For at etablere et datagrundlag, der kan anvendes til planlægning, er der behov for indkøb af detaljerede satellitdata og supplering med temperaturmålinger i byrummet.      

Derfor findes der ikke det nødvendige datagrundlag eller viden om og erfaring med konkrete løsninger, der kan danne grundlag for målrettet afhjælpning af effekten. På den baggrund skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til forslag om at igangsætte en kortlægning, monitorering og analyse af varmeøer.

Hvis indsatsen gennemføres, kan den danne grundlag for realiseringen af de øvrige hensigter i medlemsforslaget, herunder hvordan indsatsen konkret kan indgå i bl.a. planer for klimatilpasningen af byen, lokalplaner, områdefornyelser, vejgenopretningsprojekter m.m.

Indstillingen er koordineret med Økonomiforvaltningen.

Løsning

Varmeø-effekten og eksisterende planer i kommunen

Varmeø-effekten eller Urban Heat Island (UHI) beskriver det forhold, at temperaturen i byområder generelt er højere end temperaturen i omkringliggende landområder. Varme- og hedebølger har en veldokumenteret negativ effekt på menneskers velbefindende og sundhed.

I Københavns klimatilpasningsplan fra 2011 (BR 25. august 2011) er det vurderet, at varmeø-effekten særligt er en udfordring i de tæt bebyggede områder, og at varmeø-udfordringen vil vokse i takt med, at klimaforandringerne giver højere sommertemperaturer. Klimatilpasningsplanen har ikke kortlagt eller analyseret omfanget, men beskriver overordnet, hvordan byens grønne og blå struktur kan medvirke til at forebygge varmeø-effekten. Den gældende klimatilpasningsplan indeholder ikke konkrete politiske mål eller aktiviteter for arbejdet.

I Teknik- og Miljøudvalgets vision Vores København er varmeøer beskrevet som en klimaudfordring under emnet Klimavenlig hverdag. Overfladetemperaturen kan medvirke til at bedømme varmeø-effekten, og måles af satellitter. Data derom skal købes af eksterne leverandører og suppleres med temperaturmålinger i byrummet. Der er ikke tidligere afsat midler til finansiering af køb af data. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen ikke det nødvendige datagrundlag for at vurdere omfanget og den konkrete udbredelse af varmeøer i byen eller erfaringer med konkrete løsninger til at kunne præcisere den videre implementering af visionen, uden at der afsættes finansiering til en indledende indsats.    

Økonomiudvalget godkendte den 9. april 2024 et udkast til Kommuneplan 2024, som efterfølgende er sendt i otte ugers høring hos fagudvalg, råd og lokaludvalg, og Teknik- og Miljøudvalget godkendte høringsudkastet den 27. maj 2024. Af høringsmaterialet i bilag 2 fremgår under Kapitel 5 En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid side 89, at der er; ”behov for en plan for at imødegå varmeøeffekter i København, der påvirker både sundhed og trivsel og i værste fald kan føre til dødsfald under hedebølger”.

Indtil der er besluttet konkrete politiske mål om og hvordan varmeøeffekter skal nedbringes, er det eneste planmæssige redskab beskrevet i de generelle bestemmelser for klimatilpasning i Kommuneplan 2019. Her fremgår det, at sikring af lokalklima kan ske ved, at der i lokalplaner indarbejdes bestemmelser, der har til formål at forebygge varmeophobning til skade for komforten i bebyggelser og på friarealer. Denne forventes videreført i Kommuneplan 2024, da der ikke i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af høringsudkastet den 9. april 2024 er redegjort for væsentlige ændringer af bestemmelsen fra Kommuneplan 2019.

Forslag til indsats mod varmeøer

Kommunen råder i dag ikke over et datagrundlag om varmeøer. Hvis det politiske ambitionsniveau for indsatser mod varmeøer i kommende strategier og handleplaner skal afspejle det danske klima og de reelle fremtidige udfordringer i København, er det afgørende, at der foretages en bydækkende kortlægning af varmeøer samt en analyse af de forhold, der ligger til grund derfor. Kortlægning og analyse kan danne grundlag for et udkast til konkrete og realistiske politiske mål for fremtidens afhjælpning af varme-ø-effekter.

Analysen vil endvidere indeholde forslag til principielle løsningsgreb og afhjælpningsmetoder, der vil kunne være effektive i en Københavnsk kontekst. Disse kan anvendes til fx at vurdere større anlægsprojekters påvirkning på varmeøeffekten og hvilke synergimuligheder, der måtte være mellem nedbringelse af varmeøer og anvendelsen af forskellige typer af vandelementer eller naturbaserede løsninger. Hvilke løsninger og hvor de anvendes, så de giver den mest effektive nedbringelse af varmeøer, vil endvidere kunne bidrage til at vurdere de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af de politiske mål, inden disse eventuelt vedtages.

For at følge udviklingen af varmeøer og at få et robust datasæt, der med tiden kan afspejle effekten af afhjælpende tiltag anbefales det, at der afsættes midler til monitorering af varmeøer. 

De beskrevne initiativer har estimerede anlægsudgifter på i alt ca. 1-1,5 mio.kr. mio. kr. i perioden 2025-2026, hvilket vil blive kvalificeret, hvis der bestilles budgetnotat (jf. politisk handlerum).

Såfremt der afsættes finansiering i kommende budgetforhandlinger, kan Teknik- og Miljøforvaltningen bruge resultaterne af kortlægningen, analysen og monitoreringen af varmeøer i relevante kommende strategier og handleplaner, fx en eventuel revision af den gældende klimatilpasningsplan.

Politisk handlerum

Det forudsætter ændringsforslag om at henvise finansiering af den indstillede løsning til Budget 2025, såfremt der ønskes udarbejdet budgetnotat, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke af sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

I tillæg til den indstillede løsning kan det besluttes at henvise finansiering til forhandlingerne om Budget 2025 til gennemførelse og evaluering af pilotprojekter om nedbringelse af varmeøer i byrummet. Pilotprojekterne kan have midlertidig eller permanent karakter, anlæg- eller driftsinitiativer, og udvælges med henblik på at afprøve effekten og robustheden, indpasningen i byrummet samt driftsbehovet. Initiativet er skalérbart i forhold til antal pilotprojekter, og et pilotprojekt anslås at koste ca. 0,5 - 1,5 mio. kr., hvilket vil blive kvalificeret frem til budgetforhandlingerne. For at kunne vurdere effekterne af pilotprojekterne, anbefaler forvaltningen, at den indledende indsats med kortlægning, monitorering og analyse gennemføres, inden der udarbejdes pilotprojekter.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, da gennemførelse af den beskrevne indsats vil afhænge af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i kommende budgetaftale.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, afhænger gennemførelse af henvisning og finansiering ved forhandlingerne om budget 2025.

Søren Wille

/ Peter Højer