Mødedato: 19.04.2006, kl. 15:00

Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karreen Mølle Allé, Lillegade, Valby Langgade og Toftegårds Allé

Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karreen Mølle Allé, Lillegade, Valby Langgade og Toftegårds Allé

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 19. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karreen Mølle Allé, Lillegade, Valby Langgade og Toftegårds Allé

 

TMU 219/2006  J.nr. 451:148.0001/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at  forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag om etablering af et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Mølle Allé 18-24 og Toftegårds Allé 6-14 samt Mølle Allé 26 for så vidt angår tilkørsel til erhvervsbaghusene på ejendommen Toftegårds Allé 8-10, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning

at  indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2006

Godkendt.

 

 

RESUME

Formålet med forslaget er at forbedre ejendommenes friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Forslaget, der er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i ejendommene, omfatter 5 beboelsesejendomme med 101 beboere fordelt på 84 boliger samt 3 erhvervsbaghuse i gården og 6 erhvervslejemål i forhusene.

Ejeren af udlejningsejendommen Toftegårds Allé 6 samt nogle lejere i denne ejendom ønsker ikke denne ejendom inddraget i anlægget.

Forvaltningen finder, at inddragelsen er nødvendig, hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat af omlægningen.

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.800.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50 %.

 


 

Til top