Mødedato: 19.04.2006, kl. 15:00

Lokalplanforslag "Artillerivej Syd" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

Lokalplanforslag "Artillerivej Syd" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 19. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Lokalplanforslag "Artillerivej Syd" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

 

TMU 213/2006  J.nr. 611:190.0001/05

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Artillerivej Syd" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde tilrettelagt som et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005 (BTU 679/2005) hermed bortfalder.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde tilrettelagt som et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2006

Jesper Schou Hansen (V) stille ændringsforslag om at anbefale Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005 over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Anette Holst Christensen (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

X

 

Hamid El Mousti (A)

 

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

 

X

Lotte Thiim Bertelsen (F)

 

 

X

Jette Gottlieb (Ø)

 

 

X

Winnie Berndtson (U)

 

 

X

Resultat

1

5

4

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Winnie Berndtson (U) stillede ændringsforslag om, at der kun tilføjes ekstra 130 midlertidige billige boliger, hvis det i løbet af høringsperioden kan sandsynliggøres, at boligerne kan opføres som billige boliger til kr. 5.000,- pr. mdr.

                     

Afstemning

Anette Holst Christensen (A)

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

X

 

Hamid El Mousti (A)

 

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

 

X

 

Jette Gottlieb (Ø)

 

 

X

Winnie Berndtson (U)

X

 

 

Resultat

3

6

1

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Karin Storgaard (O) stillede ændringsforslag til 3. at om, at borgermødet tilrettelægges som et dialogmøde.

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Anette Holst Christensen (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

X

 

Hamid El Mousti (A)

 

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

 

X

 

Jette Gottlieb (Ø)

 

X

 

Winnie Berndtson (U)

X

 

 

Resultat

3

7

0

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Der blev stemt om indstillingen.

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Anette Holst Christensen (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Hamid El Mousti (A)

 

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

 

 

X

Winnie Berndtson (U)

 

X

 

Resultat

6

3

1

 

Indstillingen blev anbefalet.

 

Jette Gottlieb (Ø) og Winnie Berndtson (U) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten og Winnie Berndtson tilslutter sig ønsket om at få bygget "billigere boliger" i Artillerivej Syd lokalplanen, men kan ikke acceptere forøgelse af bebyggelsen i forhold til den oprindelige af Bygge- og Teknikudvalget vedtagne lokalplan for Artillerivej Syd. De ønskede "billige boliger" kan bygges inden for de allerede vedtagne m2."

                     

Jesper Schou Hansen (V) afgav følgende bemærkning: " Venstre er tilhænger af forrige forslag til lokalplan 7/12-05. Vi vil ikke koble billige boliger med lov til at bygge både mere massivt og højere end oprindelig tiltænkt. Venstre ønsker ikke at medvirke til ulovlig magtfordrejning og har derfor stemt imod. Samtidig understreger vi, at vi fortsat ønsker billige boliger, men det skal være på en måde så man ikke mistænkes for mafiametoder. Samtidig er venstre indstillet på løbende at dispensere for højde etc. uden modydelser a la billige boliger."

 

Karin Storgaard (O) afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti er tilhænger af billigere boliger men er af den opfattelse, at vi skal fastholde Bygge- og Teknikudvalgets beslutning af december 2005. Og vi har derfor stemt imod indstillingen."

 

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede i møderne henholdsvis den 6. april 2005 og 12. april 2005 forvaltningernes redegørelse med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan for "Artillerivej Syd" og forslag til tillæg til Kommuneplan 2005. Der er tale om et ca. 17 ha stort nedslidt og relativt ekstensivt udnyttet ældre erhvervsområde, som i kraft af sin centrumnære placering og beliggenheden mellem den fredede Amager Fælled og Havnen er særdeles attraktivt for omdannelse til nye bymæssige formål, herunder især boliger.

Det er kommunens boligpolitiske strategi at skabe levende mangfoldige bykvarterer, hvor forskellige ejerformer og livsformer kan eksistere ved siden af hinanden. Det er derfor et væsentligt bidrag til denne strategi, at der i Artillerivej Syd kan opføres op mod 150 billige boliger. Dels som almene boliger, dels som billige udlejningsboliger i en begrænset periode (10 år), hvorefter de ved fraflytning kan sælges til markedspriser.

Med planforslagene for "Artillerivej Syd" fordobles Islands Brygges havnenære byudviklingsområde, hvoraf den anden halvdel – Havnestad – er næsten færdigudbygget. Artillerivej Syd afgrænses af Havnen, Drechselsgade, Amager Fælled og Nokken.

Det er en forudsætning for lokalplanens endelige vedtagelse, at der samtidig vedtages et tillæg til Kommuneplan 2005, som fastlægger en forlægning af fordelingsgaden Artillerivej, en ny bydelsgade i området og et lokalcenter i området. Endvidere ændres afgrænsningen af byomdannelsesområdet Artillerivej Syd. Og der fastlægges et nyt C1*-område Artillerivej Syd, som omfatter byomdannelses-området og det nuværende O2-område nord for "Nokken". For C1*-området er der fastlagt særlige bestemmelser om det maksimale etageareal (ca. 190.000 m²), bygningshøjder mm. samt om mulighed for mindre opfyldninger og maritime anlæg i den sydligste del af området.

Endelig indskrænkes O1*-området på Amager Fælled med et mindre areal til forlægningen af Artillerivej, og rammerne for placering af husbåde i området justeres.

Lokalplanforslaget fastlægger området til boliger, serviceerhverv og offentlige formål og har en samlet rummelighed på ca. 190.000 m2 etageareal. Lokalplanområdet inddeles i et område I, hvor den eksisterende bebyggelse på 22.200 m2 fastlægges som bebyggelsesplan, og områderne II, III, IV og V med maksimale etagearealer på henholdsvis 112.500 m2, 46.400 m2, 5.000 m2 og 4.000 m2. Område V fastlægges til roklubber mv. samt daginstitutioner, og de øvrige områder til boliger og serviceerhverv.

En større, landskabeligt formet kanal, en byfælled, en centralt placeret plads samt en havnepromenade med træbrygge er strukturerende for områdets indretning og skal sammen med de øvrige byrum skabe grundlag for byliv og fritidsudfoldelse af vidt forskellig art.

Der kan opføres 1.600-1.800 boliger med en nogenlunde ligelig fordeling mellem etagehusboliger og "rækkehuse"/énfamiliehuse. Boliger i etagehusbebyggelse skal have en gennemsnitlig størrelse på mindst 90 m2, og øvrige boliger skal være på mindst 100 m2. Der skal etableres 23-50.000 m2 serviceerhverv primært langs Artillerivej og gaden Islands Brygge, hvor ca. 6.000 m2 skal være udadvendte funktioner, heraf 3.000 m2 butikker, placeret i stueetager mod de primære pladser samt mod havnepromenaden.

Den overordnede trafikbetjening bestående af Artillerivej, Islands Brygge samt 2 øst-vestgående adgangsveje udgør andre væsentlige strukturerende elementer. Artillerivej forudsættes forlagt mod øst på strækningen mellem Drechselsgade og Lossepladsvej. Vejforlægningen kræver en dispensation fra fredningen af Amager Fælled.

Gennem det interne vejnets opbygning og udformning sikres, at gennemkørende trafik begrænses, og at en del gader bliver anvendelige til leg og ophold. Begrænsning af terrænparkering til maksimalt 15 pct. af parkeringsdækningen skal yderligere være med til at skabe bilfrie miljøer.

 Udformning af bebyggelser som henholdsvis 1-4 etagers fritliggende bygninger, 2-6 etagers sammenhængende bebyggelser, der afgrænser gader, og 25-45 m høje, solitære bygninger på åbne pladser skal danne grundlag for en varieret og kontrastfyldt arkitektur, der vil blive et særkende for kvarteret. Bygningshøjden for de høje, solitære bygninger er begrænset til 45 m bl.a. af hensyn til miljøpåvirkninger fra Man B&W på den anden side af havneløbet.

Det eksisterende roklubområde fastholdes med den nuværende anvendelse som et værdifuldt tilskud til bykvarteret og som et tilbud til københavnerne, suppleret med mulighed for at opføre en daginstitution.

Der er foretaget sædvanlig høring af kommunens forvaltninger, og der er med lokalplanforslaget taget højde for de væsentlige bemærkninger. Bl.a. er kommunens ejendom på hjørnet af Artillerivej og Drechselsgade efter ønske fra Københavns Ejendomme ikke medtaget i lokalplanforslaget.  Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bemærkninger om behovet for en ordentlig skolevej for de børn fra området, der eventuelt skal gå i skole i den kommende skole på Teglholmen, har resulteret i et forslag om opfyldning foran roklubberne for at skabe plads til en den af den grønne cykelrute langs havneløbet uden at inddrage areal fra klubberne.

Der er udarbejdet en miljøvurdering på baggrund af høring af de relevante parter. Hovedkonklusionen er, at den kommende byudvikling vil have en positiv miljøeffekt, idet de sidste eksisterende miljøbelastende erhverv forsvinder og hermed også de miljømæssige gener, såsom lugt, støv, støj, tung transport, risiko mm. Dertil kommer, at der må regnes med, at der skal fjernes en ikke ubetydelig del forurenet jord, da der i dag er tale om et område med væsentlig jordforurening. Endvidere vurderes realisering af lokalplanen at have en positiv effekt på ønskerne om at styrke "det grønne" og forbedre udnyttelsen af de rekreative værdier, der er knyttet til beliggenheden ved havnen og Amager Fælled.

Området er ikke stationsnært, idet det ligger mere end 1.000 m fra de nærmeste metrostationer og Dybbølsbro Station. Dette betyder, at den kollektive trafikbetjening ikke er optimal, hvilket kan bevirke, at flere vil vælge bilen som alternativ med deraf øget biltrafik.

Dette søges imødegået ved at nedsætte hastigheden fra 50 til 40 km i timen på Artillerivej mellem Lossepladsvej og Njalsgade. Endvidere forventes der indrettet trafikdæmpende foranstaltninger på Artillerivej nord for Axel Heides Gade, så hastigheden her reelt bliver nedsat til 30 km i timen. Endelig forventes Artillerivej lukket nord for Njalsgade i forbindelse med en kommende videreføring af Ørestads Boulevard mod nord til Amager Boulevard. Disse tiltag forventes at begrænse den gennemkørende trafik på Artillerivej, hvor der efter fuld udbygning af lokalplanområdet og Havnestad påregnes at køre omkring 15.000 biler pr. døgn, hvilket skal ses i forhold til de ca. 13.000 biler, der kører der i dag.

Størstedelen af lokalplanområdet er i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, fastlagt som byomdannelsesområde i Kommuneplan 2005 med pligt til at oprette en grundejerforening til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg i form af den landskabelige kanal inklusive sandstrand, strandpromenade og strandplads, havnepromenaden med træbrygge den centrale plads samt Byfælleden.

Omdannelsen af et gammelt industriområde til et blandet bolig- og erhvervsområde stiller krav om betydelige investeringer. Investeringer i byggemodning, oprensning, lokal infrastruktur, bolværker, kanal og andre fællesanlæg mv. afholdes af investorerne i området.

Ved at bruge de nye planbestemmelser for byomdannelsesområder etableres der en grundejerforening, som skal forestå etablering og drift af fællesanlæg, hvilket er anslået til ca. 1.000 kr./m2 eller i omegnen af 200 mio. kr.

Der ikke fastlagt en udbygnings­takt i området, men det forventes, at der tidligst kommer indflytning i de første boliger i år 2008, og at færdiggørelsen af de 1.600-1.800 boliger og erhvervsbyggeriet i området herefter vil strække sig over 4 til 8 år.

De kommunale udgifter er relateret til forlægning og istandsættelse af Artillerivej, Ørestads Boulevards forlængelse, sti til og bro over havneløbet ved Teglholmen, samt daginstitutioner og skoleudbygning.

Økonomiforvaltningen har foretaget en foreløbig beregning af de forventede samlede kommunaløkonomiske konsekvenser ved udbygningen af området Islands Brygge Syd / Artillerivej med 1.500 boliger. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i de samlede kommunale anlægsudgifter, og beregningerne viser, at der forventes en akkumuleret nettoindtægt fra omkring år 2024, dvs. at de samlede indtægter her vil overstige de samlede anlægsinvesteringer - som dermed vil være tilbagebetalt.

De økonomiske forhold viderebearbejdes frem mod en endelig vedtagelse af lokalplanen for at afklare de kommunaløkonomiske konsekvenser, samt finde endelige forslag til finansiering.

 


 

Til top