Mødedato: 19.04.2006, kl. 15:00

Teknik- og Miljøudvalgets budget 2007

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalgets budget 2007

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. april 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

15.      Teknik- og Miljøudvalgets budget 2007

 

TMU 233/2006  J.nr. 1410.0021/05

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller

 

at Teknik- og Miljøudvalget drøfter budget 2007, herunder særligt forvaltningens forslag til prioriteringsrum samt ønsker til budget 2007

 

 

RESUME

Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med budgetseminaret d. 29. marts udsendt det samlede budgetmateriale. I materialet er redegjort for Teknik- og Miljøudvalgets samlede budget for 2007. Dette være sig dels en beskrivelse af de enkelte ydelser dels tilvejebringelsen af det fælleskommunale prioriteringsrum og hvilke ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen opfordrer Teknik- og Miljøudvalget til at prioritere i de kommende budgetforhandlinger.

 

Materialet er i en foreløbig version idet der vil ske en bearbejdning i forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets behandlinger af materialet.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen har fremlagt i alt 27 ønsker/forslag prioriteret i tre kategorier. På budgetseminaret blev de 6 højest prioriterede ønsker præsenteret. Der er tale om ønsker til såvel anlæg og drift.

 

Teknik- og Miljøudvalget skal i budget 2007 bidrage 8,1 mio.kr. til det fælleskommunale prioriteringsrum. Forvaltningen har fremlagt forslag for i alt 9,6 mio.kr. Der er altså mulighed for at udvalget fravælger forslag eller omprioriterer de overskydende midler til andre aktiviteter.

 


SAGSBESKRIVELSE

Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med budgetseminaret d. 29. marts udsendt det samlede budgetmateriale. I materialet er redegjort for Teknik- og Miljøudvalgets samlede budget for 2007. Dette være sig dels en beskrivelse af de enkelte ydelser dels tilvejebringelsen af det fælleskommunale prioriteringsrum og hvilke ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen opfordrer Teknik- og Miljøudvalget til at prioritere i de kommende budgetforhandlinger.

 

Materialet er udformet efter de retningslinier som er stillet fra Økonomiforvaltningen, men er i en foreløbig version, idet der vil ske e n bearbejdning i forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets behandlinger af materialet. Herudover vil der foreligge enkelte yderligere beskrivelser og bestilte redegørelser i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets 2. behandling af budgettet d. 10. maj 2006. Den konkrete oversigt over bilag og deres forventede udsendelse fremgår af TMU-portalen.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen har fremlagt i alt 27 ønsker/forslag prioriteret i tre kategorier. På budgetseminaret blev de 6 højest prioriterede ønsker præsenteret. Der er tale om ønsker til såvel anlæg og drift. Ønskerne er udover de obligatoriske oversigter præsenteret i en mappe med et kort pr. forslag. Såfremt udvalget ønsker ændringer i forslagene, nye forslag el. vil disse forslag blive genoptrykt i en revideret udgave. Dette forventes som minimum at ske efter udvalgets 2. behandling af budget 2007.

 

Udover denne indstilling indeholder i særdeleshed udvalgsafsnittet  i budgetmaterialet en overordnet beskrivelse af budget 2007. Teknik- og Miljøudvalget skal i budget 2007 bidrage med 8,1 mio.kr. til det fælleskommunale prioriteringsrum. Forvaltningen har fremlagt forslag for i alt 9,6 mio.kr. Der er altså mulighed for at udvalget fravælger forslag eller omprioriterer de overskydende midler til andre aktiviteter. Af de foreslåede besparelser udgør 63% (6,1 mio.kr.) besparelser på hovedkonto 6 – administration fordelt med  3,3 mio.kr. på udgifter og 2,8 mio.kr. på indtægter.

 

De enkelte enheders budget er nu alle omfattet af den ny budgetmodel, og er derfor beskrevet iht. disse rammekrav.

 

Udover de forhold der vil skulle ændres som følge af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen er der en række forhold der vil blive indarbejdet i budgetmaterialet mellem 1.  og 2. behandlingen.

 

Det drejer sig om:

  • Teknik- og Miljøforvaltningen har overfor Økonomiforvaltningen tilkendegivet at forvaltningen ikke er enig i indarbejdelsen af de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen (bilag 1). Teknik- og Miljøforvaltningen vil til mødet den 19. april udarbejde et overblik over konsekvenserne, såfremt forvaltningen ikke imødekommes på dette område.
  • En ny kontoplan er under vedtagelse i Indenrigsministeriet. Ændringerne i kontoplanen berører Miljøkontrollen, Vej & Park, Parkering København og Plan- & Arkitektur, men forventes ikke at få konsekvenser for enhedernes ydelseskataloger. Kontoplanen forventes vedtaget ultimo april 2006 og vil gælde fra 1. januar 2007.
  • Forvaltningens andel af de manglende integrationsindtægter og finansieringen af strategisk indkøb er midlertidigt placeret i Sekretariatet og skal fordeles til de enkelte enheder.
  • Lønpulje på 11,3 mio.kr. er midlertidigt placeret på Sekretariatets konti. Midlerne skal fordeles til enhederne, men fordelignsnøglen vil afhænge af fordelingen i 2006, hvilket endnu ikke er sket.  Det er uklart om dette vil ske inden udvalgets 2. behandling.

 

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1 – Indarbejdelse af kommunalreformen.

 

Øvrige bilag er udsendt/udleveret til udvalget i forbindelse med budgetsem inaret d. 29. marts, og er tilgængelige via TMU-portalen.

 

 

 

 

Mette Lis Andersen


 

Til top