Revideret Strukturplan for Ydre Nordhavn 2023, Østerbro
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage By & Havns reviderede strukturplan for Ydre Nordhavn til efterretning og godkende forvaltningernes anbefalinger for det videre arbejde med udviklingen af Ydre Nordhavn.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget,
- at
den fremsendte strukturplan for Ydre Nordhavn tages til efterretning.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
- at forvaltningernes anbefalinger for det videre arbejde med udviklingen af Nordhavn godkendes.
Problemstilling
I overensstemmelse med principaftalen mellem staten og Københavns Kommune om bl.a. Cityringen og udbygning af Nordhavn samt den efterfølgende lovgivning for Cityringen, er kommunen forpligtiget til at planlægge for 2,8 mio. m2 ny bebyggelse i Nordhavn. Dette er eksklusive de på tidspunktet for indgåelse af aftalen eksisterende 70.000 m2 bygninger.
By & Havn har færdiggjort sin revision af strukturplan for Ydre Nordhavn, på baggrund af valget af Metro ”Blå linje” og andre ændrede forudsætninger, herunder bevaring af Nordhavnstippen, jf. bilag 2.
Den 18. september 2023 fremlagde By & Havn planen for Teknik- og Miljøudvalget ved en bygherrerepræsentation. Efterfølgende har By & Havn afholdt tre borgermøder den 4. oktober, 11. oktober og 8. november 2023, hvor planen er blevet præsenteret for offentligheden. Tidligere i processen er der dertil afholdt to offentlige møder om Nordhavns energiforsyning og stormflodssikring. Borgermøderne har generelt været velbesøgte og givet borgerne mulighed for at få information, stille spørgsmål og give input til planen.
I bilag 3 uddybes Teknik- og Miljøforvaltningens vurderinger af strukturplanen og de planmæssige styrker og udfordringer. Uddybningerne i bilag 3 vil danne grundlag for Teknik- og Miljøforvaltningens videre arbejde.
Forvaltningerne har i det videre arbejde særligt fokus på følgende emner i strukturplanen:
- De grønne forløb.
- Stormflodssikring og sikring af adgang til vandet.
- Metro på bro eller dæmning.
- Bydelens hierarki af gader og placering af byfunktioner.
- Prioritering af cykler og fodgængere.
- Bydeles identitet og karakter.
- Kulturhistoriske spor.
- Friarealer til ophold.
- Lovhjemmel til opfyld til nye øer.
- Stationsnær byfortætning.
Løsning
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2019 den 27. februar 2020, at kommunen skal arbejde for at bevare det grønne område Nordhavnstippen. På baggrund af denne beslutning og andre ændrede forudsætninger besluttede By & Havn at revidere strukturplanen for Ydre Nordhavn. De overordnede rammer for udvikling af Nordhavn er fastlagt i ”Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen” mellem staten og Københavns Kommune, som blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 18. juni 2014. Af aftalen følger det, at der skal planlægges for byggemuligheder i Nordhavn svarende til 2,87 mio. etagemeter. Byggemulighedernes omfang er ligeledes nævnt i lovbemærkningerne til ”Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S” vedtaget 5. februar 2015. By & Havn oplyser, at de p.t. forventer, at Nordhavn er udbygget i 2060.
På møder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen henholdsvis den 23. august og 21. september 2023 blev indstillingen ”Metro til Ydre Nordhavn - Beslutning om linjeføring og igangsætning af miljøvurderingsproces og igangsætning af miljøkonsekvensvurdering” behandlet. Borgerrepræsentationen godkendte at igangsætte en miljøvurderingsproces af metrolinjen ”Blå hovedforslag” i Ydre Nordhavn. Metrolinjen fastlægger en linjeføring med to metrostationer med endestation øst for Tunnelfabrikken. Herved friholdes Nordhavnstippen for metrobyggeri
Strukturplanen er By & Havns arbejdsredskab til at koordinere den samlede udvikling af Nordhavn, og planen ligger til grund for den fremtidige arealdisponering og mere detaljerede masterplanlægning og lokalplanlægning af de enkelte delområder i bydelen. Den reviderede strukturplan fastlægger de overordnede rammer for byudviklingen i Ydre Nordhavn og bygger videre på den oprindelige vision fra vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen i 2009. Strukturplanen fastlægger de overordnede strukturerende elementer; den blå og grønne struktur, metroen og cykel- og gangstisforbindelsen ”det grønne loop”, den overordnede vejstruktur, scenarier for klimasikring, fordelingen af bebyggelse, bebyggelsestæthed og til dels funktioner samt udpeger eksisterende strukturer, bygninger og anlæg, der skal bygges videre på og transformeres ved den fremtidige udvikling.
Strukturplanen udlægger byggemuligheder for samlet 2,87 mio. etagemeter bebyggelse, jævnfør principaftalen mellem Københavns Kommune og staten. Planen lægger dermed ikke op til, at Nordhavn bebygges tættere end i den foregående strukturplan, som havde samme bebyggelsesomfang. Som resultat af, at planen fastlægger et større omfang af ubebyggede, grønne områder, har de enkelte bykvarterer dog en større tæthed lokalt set. Strukturplanens bebyggelsestæthed kan omtrent sammenlignes med et københavnsk brokvarter.
Det tidligere koncept for strukturplanen var kendetegnede ved, at bebyggelsestætheden var tættest i den sydlige del af planen og aftagende i den nordlige del mod Øresund. De enkelte områder havde en varierende bebyggelsesprocent på mellem 100-145 (jf. Strukturplan 2018). Det bemærkes, at bebyggelsesprocenten i Århusgadekvarteret er ca. 185. Bebyggelsesprocenten er i den reviderede strukturplan hævet i de enkelte delområder til mellem 114-195 (dog 24% ved Fiskerihavnen) bl.a. på grund af bevaring af Nordhavnstippen. Scenarier for yderligere fortætning omkring metrostationen overvejes i forbindelse med fremtidig kommune- og lokalplanlægning for området.
Et bærende princip i strukturplanen er, at bydelen opdeles i mindre kvarterer, der udvikles hver for sig, med hver sin egenart og til hver sin tid. Strukturplanen er robust, set i forhold til den fremtidige lokalplanlægning, med en bystruktur og skala der tager udgangspunkt i Københavns Kommunes politikker og strategier for byplanlægningen. Planen har fleksibilitet til, at der kan skabes variation i bydelen, samt at udviklingen kan foregå over lang tid og tilpasses de aktuelle omstændigheder med helhedsplaner for de enkelte kvarterer. Det bemærkes, at den endelige placering og udformning af ydre stormflodssikring mod Øresund, kan have betydning for den overordnede struktur. Ligeledes skal det bemærkes, at planen indeholder en mulighed for etablering af en rekreativ strandholm mellem Fiskerihavnen og naturområdet ved containerterminalen. Etablering af denne forudsætter ny statslig lovgivning for at muliggøre opfyld på søterritorium. Denne del af planen er ikke finansieret.
Strukturplanen indeholdt tidligere et koncept med kanaler, der opdelte Ydre Nordhavn i flere mindre holme. Den reviderede plan udlægger færre kanaler, da anlæg af længere kanalstrækninger er forbundet med betydelige økonomiske udgifter og drivhusgasudledninger, foruden at medføre ulemper for stormflodssikring af bydelen. Konceptet med kanaler og holme er derfor afløst af et koncept med grønne forløb/kiler, der opdeler bydelen i mindre kvarterer. Planen er bygget op omkring et særligt, fremtrædende, rekreativt grønt og blåt areal, som løber fra Nordhavnsparken (Naturpark Nordhavn) og Nordhavnstippen i nord til Skudeløbet og Skudehavnen i syd.
Forvaltningerne har følgende anbefalinger til det videre arbejde med strukturplanen og udviklingen af Nordhavn (se desuden bilag 3):
- De nord-sydgående og de øst-vestgående grønne forløb skal styrkes og visse steder have en større bredde for at kunne fungere som robuste, sammenhængende og tydeligt grønne strukturer, der både opdeler og forbinder de enkelte bykvarterer. Herunder skal varmeø-effekten af bykvartererne undersøges nærmere. Det bemærkes, at de grønne områder i den foreslåede plan forventes at medvirke til at fremme afkølingen af området. Det tilstræbes at bevare eksisterende naturværdier. Den viste gennemgående kanal skal styrkes og detaljeres, enten i form af en landskabeligt udformet maritim saltvandskanal, eller som et gennemgående ferskvand- og regnvandsopsamlingselement, under hensyn til stormflodsikring og sikring af eksisterende og nye naturværdier. Desuden skal det sikres, at der i det nord-sydgående grønne forløb kan udlægges et tilstrækkeligt stort areal egnet til en offentlig grøn park, jf. beslutningen herom i Budget 2018 (5. oktober 2017) (A, F, O og Ø). Den konkrete placering af byparken fastlægges i dialog mellem forvaltningerne og By & Havn i det videre arbejde, og placeringen og overdragelsen af arealet skal derefter godkendes i Økonomiudvalget.
- Stormflodsikringen skal udføres således, at der ikke opstår nye barrierer langs kanaler, havn og kyst, men skal tilføje rekreativ værdi og bedst mulig adgang til vandet.
- Der skal arbejdes for anvendelsesmuligheder af arealerne under metroen, fx udendørs faciliteter, lette haller/pavilloner, evt. bebyggelse m.m. Den valgte konstruktionsløsning for metrolinjen skal belyses i sammenhæng med omkringliggende byrum med henblik på at minimere fysiske og visuelle barrierevirkninger.
- Bydelens overordnede hierarki skal i den videre planlægning bearbejdes yderligere. Der skal fastlægges principper for forskellige typer af gader/boulevarder og væsentlige byrum og pladser i sammenhæng med placeringen af servicefunktioner som butikker og større kommunale funktioner fx skoler. Princippet om ”Fem-minutters-byen” gentænkes som en konsekvens af antallet af metrostationer og byens hierarki.
- Der skal i forbindelse med helhedsplanerne for de enkelte bykvarterer udarbejdes en strategi for udformning og placering af veje, pladser og parkering med henblik på prioritering af cykler og fodgængere for at minimere trafik i bykvartererne, herunder visse steder friholdelse af gadearealer for biler. Der skal planlægges gode stiforbindelser for cyklende og gående på tværs af bydelen for at sikre god adgang til vigtige faciliteter, herunder Naturpark Nordhavn.
- Hvert kvarter skal have sin egen identitet og karakter og have en tydelig adskillelse af grønne områder eller kanaler
- Eksisterende byggerier og kulturhistoriske spor skal indgå i planlægningen.
- Hver bolig skal have nem adgang til mindst ét friareal tæt på boligen. Friarealer til ophold skal indrettes til den eller de målgrupper, som skal benytte arealet, og med tilstrækkelig plads til ophold og beplantning. Det gælder for den del af friarealet, som ikke anvendes til adgang, service, cykelparkering og renovation, som fx et gårdrum.
- Forvaltningerne kan anbefale, at der arbejdes på at få lovhjemmel til opfyld til ”Strandholm” mellem Fiskerihavnen og Naturparken, og at opfyld til ø i Færgehavn Nord undersøges nærmere.
- Fortætning skal særligt ske ved metrostationerne og evt. højere bygninger skal placeres efter en samlet plan. Scenarier for stationsnær fortætning med højere bebyggelse skal belyses ifm. planlægning for kvarteret omkring metrostationen v/ Nordhavn C.
Politisk handlerum
Udvalgene har mulighed for at sende sagen tilbage til forvaltningerne, hvis udvalgene ønsker at supplere eller ændre forvaltningernes anbefalinger for det videre arbejde med udviklingen af Nordhavn, eller hvis udvalgene finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst til, at den kan tages til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningerne udmønte de vedtagne anbefalinger i den løbende kommune- og lokalplanlægning for bydelens enkelte delområder.
Søren Hartmann Hede Søren Wille
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. december 2023
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således, at det til forvaltningernes anbefalinger tilføjes:
- Til punkt 2: I forbindelse med arbejdet med adgangen til vandet, skal det undersøges om badezoner især kan placeres tæt på erhverv frem for boligområder.”
Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 1 stemme mod 8. Ingen undlod at stemme.
For stemte: F
Imod stemte: A, B, C, V og Ø
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 2. at-punkt:
"dog således, at det til forvaltningernes anbefalinger tilføjes:
- Til punkt 2: I arbejdet med færgeholm prioriteres det, at der fortsat skal være adgang til den midlertidige lystbådehavn, fx ved at Færgeholm kun forbindes med Nordhavn mod syd, som på nogle af tegningerne i strukturplanen, hvis der opnås lovgrundlag for opfyld til Færgeholm."
Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget uden afstemning.
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således, at det til forvaltningernes anbefalinger tilføjes:
- Til punkt 3: Ligesom ved arealerne under metroen, skal det undersøges, om der kan laves fx kunstgræsbaner ovenpå Nordhavnstunnellen.”
Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget uden afstemning.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF4) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således, at det til forvaltningernes anbefalinger tilføjes:
- Til punkt 8: Et ønske om, at der i udstrakt grad arbejdes med karrébyggeri (stadig med mulighed for punkttårne) og at karréerne udformes så gårdrummene fungerer som attraktive byrum for beboerne.”
Ændringsforslaget (ÆF4) blev vedtaget uden afstemning.
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF5) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således, at forvaltningernes anbefalinger suppleres med:
- Konkurrence på parkeringsområdet og at parkering sendes i udbud.”
Ændringsforslaget (ÆF5) blev forkastet med 2 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C og V
Imod stemte: A, B, F og Ø
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF6) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således, at forvaltningernes anbefalinger suppleres med:
- Sikring af fremkommelighed og sikkerhed i forbindelse med ulykker - som minimum 2 adgangsveje (udover havnetunnel)”
Ændringsforslaget (ÆF6) blev forkastet med 1 stemme mod 8. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C
Imod stemte: A, B, F, V og Ø
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF7) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således, at forvaltningernes anbefalinger suppleres med:
- Holme og kanaler skal være en del af bydelskarakteren.”
Ændringsforslaget (ÆF7) blev vedtaget uden afstemning.
Radikale Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF8) som tilføjelse til 2. at-punkt:
”dog således at det til forvaltningernes anbefalinger for det videre arbejde med udviklingen af Nordhavn tilføjes,
- at udbygningen i højere grad integrerer indsatser i forhold til klimatilpasning, som forebyggelse af varme-ø effekter og etablering af solceller i forbindelse med nybyggerier.”
Ændringsforslaget (ÆF8) blev vedtaget uden afstemning.
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.
Den således ændrede indstillings 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker, at der til forvaltningernes anbefalinger for det videre arbejde med udviklingen af Nordhavn tilføjes en målsætning for udbygningen om, at der sker en væsentlig indhentning af det nuværende efterslæb i København, sammenlignet med de øvrige 6-byer, i forhold til borgernes adgang til offentlige kulturtilbud og kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter og boldbaner, fritidspædagogiske tilbud til børn og unge samt rekreative arealer, herunder at de nødvendige midler til faciliteterne prioriteres.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Der skal indtænkes placering af mindst to folkeskoler i området, derfor skal der sikre arealer til disse.”