Forslag til lokalplan Oehlenschlægersgades Skole med kommuneplantillæg, Vesterbro
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende forslag til lokalplan ”Oehlenschlægersgades Skole” (bilag 1) med henblik på offentliggørelse på Københavns Kommunes hjemmeside ”Bliv Hørt” og udsendelse i offentlig høring i otte uger.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, - at godkende det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 (bilag 1) med henblik på offentliggørelse på Københavns Kommunes hjemmeside ”Bliv Hørt” og udsendelse i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget i otte uger.
Problemstilling
I Budget 2015 (BR 2. oktober 2014) (A, B, F, O og Ø) blev der afsat 138,6 mio. kr. til etablering af et ekstra skolespor og 112 fritidspladser på Oehlenschlægersgades Skole. Herudover blev der afsat 106,1 mio. kr. til helhedsrenovering af skolen. Udvidelsen af skolen kræver, at der udarbejdes ny lokalplan og kommuneplantillæg, da udvidelsen ikke kan rummes inden for den bebyggelsesprocent, der er fastlagt med den eksisterende byplanvedtægt fra 1973 og Kommuneplan 2015. Den foreslåede løsning forudsætter nedrivning af en bygning med høj bevaringsværdi (SAVE 3), og at en del af den offentlige Litauens Plads indgår som friareal forskolen.
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, der er bygherrer, ønsker at udvide Oehlenschlægersgades Skole ved at opføre en ny bygning mellem fritidshjemmet Saxoly og skolens eksisterende gymnastikbygning mod Saxogade. Teknik- og Miljøforvaltningen afslog i 2015 at indstille et forslag til udvidelse af Oehlenschlægersgades Skole, der indebar nedrivning af både skolens gamle gymnastikbygning og den gamle badeanstaltsbygning. Forvaltningens begrundelse for dette afslag var, at forvaltningen vurderede, at nedrivning af den gamle gymnastikbygning ville medføre en markant forringelse af lokalmiljøets kulturarv. Forvaltningen accepterede, at der blev arbejdet videre med et forslag, der indebar nedrivning af den gamle badeanstaltsbygning for at skabe plads til den nye bygning og dermed muliggøre den vedtagne skoleudvidelse i et område med meget begrænsede friarealer. Badeanstaltsbygningen er opført i 1903 og har et omfang på ca. 740 m2. Muligheden for nedrivning af badeanstaltsbygningen er baseret på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder undersøgte alternativer. Forvaltningen har desuden lagt vægt på det samfundsmæssige hensyn i at tilvejebringe tilstrækkelig skolekapacitet i tilknytning til en eksisterende skole i et tæt bymiljø. De undersøgte alternativer omfatter bl.a. en udvidelse af den eksisterende bygning og nedgravning af en bygningsenhed, men disse muligheder er fravalgt på grund af vanskelige og fordyrende konstruktionsforhold bl.a. højtliggende grundvandsstand og den underliggende metrolinje (Cityringen), som sætter grænser for, hvor tunge de overliggende bygninger må være. Endvidere vil en delvis nedgravet bygningsenhed begrænse brugen af skolens gårdrum.
Den nye bygning vil få et etageareal på ca. 2.700 m2 og en maksimalhøjde på 22 m. Den samlede bebyggelsesprocent for skolen stiger fra ca. 180 til ca. 220 efter udvidelsen. En markant udfordring i forbindelse med skoleudvidelsen er at etablere tilstrækkeligt friareal i et allerede tæt byområde samtidig med, at der skabes plads til ca. 300 nye elever og ansatte. Fritidshjemmet Saxolys og skolens gårdarealer slås sammen i forbindelse med udvidelsen af skolen, så de kan udnyttes bedre.
Kommuneplanen fastlægger, at friarealet til grundskoler normalt skal udgøre 40 % af skolernes etageareal, men kravet kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering af behovet for friareal, hvor muligheder for at anvende lokale legepladser, parker, idrætsfaciliteter og lign. indgår. På den baggrund fastsættes friarealprocenten for skolen til 30. I praksis gennemføres det ved, at 800 m2 af Litauens Plads medregnes som friareal, da arealet allerede anvendes aktivt af skolen i forbindelse med frikvarterer og idrætsundervisning, og da denne brug som friareal for skolen er i tråd med byrummets indretning med aktivitetsmuligheder, boldbane mv. Litauens Plads skal fortsat også være offentligt byrum.
Teknik- og Miljøforvaltningen har undersøgt alternative muligheder for udvidelse af friarealet. Gårdarealet syd for skolens matrikel tilhører en almen boligafdeling og vil således ikke kunne anvendes som friareal for skolen. Muligheden for at etablere friareal på taget af den nye bygning er ligeledes undersøgt, men fravalgt af økonomiske, konstruktive og kvalitative årsager. Teknik- og Miljøforvaltningen har herudover undersøgt muligheden for at inddrage nuværende vejarealer omkring Litauens Plads som friareal. Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering er, at vejene omkring Litauens Plads fortsat skal fungere som vejadgang for en række ejendomme og dermed ikke kan nedlægges fuldstændigt. Det vil dog være muligt at ændre indretningen af vejarealet, eksempelvis ved nedlæggelse af parkeringspladser, og derigennem udvide Litauens Plads. En vejomlægning vil kunne foretages uafhængigt af lokalplanen, såfremt der senere afsættes midler til et sådant projekt. Se også bilag 4.
Byliv
Stueetagen i den nye bygning etableres med en åbenhed, der øger kontakten mellem inde og ude, øger sammenhængen mellem skolen og Litauens Plads og muligheden for, at skolens aktiviteter kan brede sig ud på pladsen. Dettebidrager til bylivet og øger trygheden i byrummene. For at muliggøre etablering af skolens nye bygning, der går ud over det nuværende fortov, flyttes den nuværende gangforbindelse i form af et vejudlæg længere mod øst på pladsen. Dette er i overensstemmelse med normal praksis. Herved sikres en tilgængelig gangpassage på tværs af Litauens Plads mellem Estlandsgade og Letlandsgade. Teknik- og Miljøforvaltningen forestår drift af den nye gangforbindelse tilsvarende driften af den nuværende.
Miljø og bynatur
Der er i dag ikke udpeget bevaringsværdige træer i lokalplanområdet. Med lokalplanforslaget udpeges ni træer i skolegården samt 10 på Litauens Plads som bevaringsværdige. Herudover vil det formentlig blive nødvendigt at fælde to træer i skolegården for at muliggøre den nye bebyggelse. Der er derfor fastsat bestemmelse om, at Teknik- og Miljøforvaltningen efter en konkret vurdering kan give tilladelse til at fælde disse træer. I forbindelse med en sådan tilladelse vil der blive stillet krav om at genplante nye træer. Herudover etableres grønt tag samt begrønning af udendørs flugtvejstrappe. Idet Københavns Kommune er bygherre for skoleudvidelsen, gælder miljøkrav fastlagt i Københavns Kommunes ”Miljø i byggeri og anlæg”. Herved sikres en høj miljøstandard.
Parkering
Ved byggeri til brug for offentlige og almene formål fastsættes parkeringsdækningen for biler ifølge Kommuneplan 2015 efter en konkret vurdering. Skolen har i dag 14 parkeringspladser placeret i en kælder, som kun bruges i begrænset omfang. Skolen er centralt placeret i et tæt bebygget område med gode kollektive forbindelser, men med meget begrænset mulighed for etablering af yderligere parkeringspladser. Teknik- og Miljøforvaltningen stiller derfor helt undtagelsesvist ikke krav om at etablere yderligere parkeringspladser i forbindelse med skoleudvidelsen udover de handicappladser, der vil blive krævet i byggesagsbehandlingen. Cykelparkering skal etableres i overensstemmelse med kommuneplanens norm for skoler på 0,5 plads pr. elev/ansat. Det konkrete antal fastlægges i forbindelse med byggesagen, når det endelige antal af elever og ansatte kendes, men forventes at være i størrelsesordenen ca. 130 cykelparkeringspladser for den nye bygning. I lokalplanen fraviges kommuneplanens udgangspunkt om overdækket cykelparkering, idet etablering heraf vurderes at ville skæmme skolens bevaringsværdige hovedbygning samt vanskeliggøre en sammenhæng mellem skolen og Litauens Plads (bilag 3).
Kommuneplan
I Kommuneplan 2015 er skolens område fastlagt til offentlige formål (O2-område) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110. Området har en faktisk bebyggelsesprocent på ca. 180. Med forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 muliggøres den nødvendige kapacitet ved, at rammens maksimale bebyggelsesprocent ændres til 220 (O4*-område), mens dens afgrænsning forbliver uændret. Rammen for Litauens Plads er ikke omfattet af tillægget og forbliver uændret O1-område.
Intern høring
Der er foretaget intern høring i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget, herunder af Vesterbro Lokaludvalg, der vil blive hørt igen, når forslaget sendes i offentlig høring. Herudover er lokaludvalget blevet præsenteret for projektet ved lokaludvalgsmøde den 17. juni 2017, hvor lokaludvalget stillede forskellige opklarende spørgsmål til projektet. Vesterbro Lokaludvalg har ikke fremsendt høringssvar i den interne høring.
Miljøvurdering
Forvaltningerne vurderer, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke medfører miljømæssige konsekvenser, der betyder, at der skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Økonomi
I forbindelse med forbedring af opholdsmuligheder på Litauens Plads blev der reserveret 1,6 mio. kr. til anlægsarbejder vedrørende de 800 m2 af Litauens Plads nærmest skolen for at sikre en sammenhæng mellem skolens nye bygning og pladsen (BR 20. august 2015). Disse midler overføres til Økonomiforvaltningen i forbindelse med sagen ”Bevillingsmæssige ændringer 3. kvartal 2017” (TMU 27. november 2017), så anlæg af de 800 m2 kan udføres i forbindelse med skoleudvidelsen. Der er afsat 0,13 mio. kr. årligt til Teknik- og Miljøforvaltningen til drift af pladsen.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, sender Teknik- og Miljøforvaltningen planforslagene i høring i otte uger. Efter offentlighedsfasen vil forvaltningerne gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planerne. Denne forventes forelagt Borgerrepræsentationen foråret 2018.
Peter Stensgaard Mørch Pernille Andersen
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.