Skybrudsprojekt Sankt Jørgens Sø, Indre By

Forundersøgelse af Skybrudsprojektet Sankt Jørgens Sø fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget med henblik på, at udvalget skal tage stilling til, hvilke scenarier der skal arbejdes videre med i udviklingen af en skybrudsløsning i Sankt Jørgens Sø.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,  

1. at forundersøgelse Skybrudsprojekt Sankt Jørgens Sø, november 2019, jf. bilag 3, tages til efterretning.
    
   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
    
2. at scenarie 3 og 4 i forundersøgelse Skybrudsprojekt Skt. Jørgens Sø, november 2019, jf. bilag 3, indgår som henholdsvis hovedscenarie og alternativ i det videre arbejde med udvikling af en skybrudsløsning for Skt. Jørgens Sø, mens scenarie 1 og 2 fravælges.

Problemstilling

Den 7. oktober 2013 besluttede Borgerrepræsentationen Valg af overordnet metode for skybrudsplan, Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro. Det blev besluttet at arbejde videre med skybrudssikringen i Sankt Jørgens Sø. Borgerrepræsentationen besluttede 26. maj 2016 at igangsætte en forundersøgelse, som afklarer vilkårene for skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø. De Indre Søer (Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgens Sø) er fredet.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og HOFOR udarbejdet en foranalyse af tre overfladeløsninger og en tunnelløsning. Der skal på den baggrund tages stilling til, hvilket hovedscenarie og alternativ, der skal danne grundlag for det videre arbejde med udvikling af en skybrudsløsning. By-, Kultur- og Miljøudvalget på Frederiksberg forventes at behandle indstilling om skybrudsprojekt Sankt Jørgens Sø sideløbende, det vil sige 18. november 2019.

Løsning

Skybrudsprojektet Sankt Jørgen Sø skal forsinke ca. 63.000 m³ skybrudsvand fra Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg inden udledning til havnen ved Kalvebod Brygge, jf. bilag 3. Det er vurderingen i By-, Kultur- og Miljøforvaltningen på Frederiksberg og Teknik- og Miljøforvaltningen i København, at der ikke er plads til at håndtere så store mængder vand andre steder i området. Derfor vil det, uagtet at der i Københavns og Frederiksberg Kommuner på et tidspunkt træffes beslutning om at nedrive Bispeengbuen og udvikle arealet, bl.a. til klimasikring, være nødvendigt, at Sankt Jørgens Sø indgår i skybrudssikringen, jf. bilag 3 og 4. Tilbageholdelse af skybrudsvand ved Bispeengbuen vil kunne aflaste Skybrudsprojekt Sankt Jørgens Sø og de øvrige nedstrømsprojekter og dermed bidrage positivt til den samlede skybrudshåndtering i vandvejen.  

Alle fire scenarier håndterer de samme mængder skybrudsvand (ca. 63.000 m³). Scenarie 1 og 2 omhandler en større omdannelse af søen samt sænkning af vandstanden, som vil betyde, at skybrudsvand kan ledes til søen uden brug af pumper. Scenarie 3 indebærer brug af pumper, en mindre påvirkning af søens eksisterende udformning og anlæg af teknikhuse ved søens kanter. Scenarie 4 udgør et underjordisk alternativ i form af en tunnel, som dog også vil medføre bygværker/skakte, jf. bilag 3, s. 48-49.

Sankt Jørgens sø blev fredet sammen med de resterende søer i 1966. Af fredningen fremgår det at: ”Københavns Kommune er forpligtiget til at bevare søarealerne som sådanne og at bevare landarealerne som grønne områder og holde dem som sådanne.” Ændres søens og de grønne arealers udseende væsentligt, skal en ny fredning derfor rejses. Der kan dispenseres fra fredningen, hvis skybrudsprojektet ikke er i strid med fredningen. Hvis skybrudsprojektet er i strid med fredningen, skal fredningen søges ændret, jf. bilag 3, s. 14-15.    

Tabel 1: Præsentation af scenarier i foranalyse Skybrudsprojekt Sankt Jørgens Sø, oktober 2019, jf. bilag 3

Næste fase er en miljøkonsekvensvurdering, hvor et hovedscenarie og et realistisk alternativ belyses. Forvaltningerne anbefaler, at der arbejdes videre med scenarie 3 som hovedscenarie og med scenarie 4, som er en tunnelløsning, indgår som alternativ.

Det er forvaltningernes vurdering, at Sankt Jørgens Sø med gennemførelse af scenarie 3 fortsat kan indgå i det sammenhængende byrum på tværs af København, som De Indre Søer udgør, og at Sankt Jørgens Søs særlige kvaliteter i høj grad kan bibeholdes i kraft af, at søens naturværdier og landskabelige helhed i vidt omfang fastholdes. Det er derfor forvaltningens vurdering, at en ny fredningssag forventeligt ikke skal rejses. Da løsningen forudsætter, at vandstanden sænkes med 45 cm, og at der etableres teknikhuse langs søens kanter, skal der søges om dispensation fra den gældende fredning i forhold til natur i og omkring søerne, samt for etablering af teknikhuse på landarealerne. Scenarie 3 er det mest omkostningseffektive og det mest fleksible i forhold til justeringer i de vandmængder, som skal håndteres, alt efter hvilken forsinkelsesvolumen, der evt. etableres ved Bispeengbuen. Der er i forbindelse med foranalysen ikke arbejdet med den konkrete udformning af byrummet i de forskellige scenarier. Dette vil blive belyst i de kommende faser af projektet.  

Til brug for miljøkonsekvensvurderingen anbefaler forvaltningen, at scenarie 4  indgår som alternativ. Scenarie 4 vurderes at have en begrænset påvirkning på søens byrum og miljø. Til trods for, at scenarie 4 er en underjordisk løsning, vil der være byrumspåvirkninger i scenariet, da et hjørne af søen skal inddrages til etablering af skakt og teknikhus (ca. 400 m² i alt), ligesom der skal opføres et teknikhus ved udløbet til havnen for enden af Bernstorffsgade. De nærmere afklaringer i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af scenarie 3 og 4 vil danne grundlag for en politisk indstilling i 2022 om en endelig løsning for skybrudsprojektet Sankt Jørgens Sø.

Udgiften til anlæg og drift fordeles mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning. Forsyningernes andel finansieres via vandtakster og kommunerne andel via skattemidler.

Inddragelse af borgere, lokaludvalg og organisationer
Der er gennemført tre borgerundersøgelser fra 2014-18 om brugen af søerne. De to kommuner har i forbindelse med skybrudsprojektet modtaget ca. 150 skriftlige henvendelser fra lokaludvalg, organisationer og borgere. I dag er der stor tilfredshed med De Indre Søer, herunder Skt. Jørgens Sø, som rekreativt sted i byen, jf. bilag 3, s. 28-31. Mange er bekymret for, at skybrudsprojektet vil ændre på de fredede søer, og at forholdene for flora og fauna ændres i negativ retning. Forvaltningen anbefaler scenarie 3 og 4, som vurderes til i mindre grad at påvirke søens flora og fauna. Dette skal belyses nærmere i den kommende miljøkonsekvensvurdering.

Forvaltningerne har i september 2019 afholdt dialogmøder med Vesterbro, Nørrebro og Indre By Lokaludvalg. Bilag 6 indeholder input fra borgere, organisationer og lokaludvalg.  Lokaludvalgene har fået præsenteret scenarierne i forundersøgelsen. Overordnet set er lokaludvalgene kommet med følgende tilkendegivelser: 

Af bilag 6 fremgår lokaludvalgenes mere detaljerede tilkendegivelser og forvaltningernes kommentarer hertil.

Forvaltningen har medtaget de indkomne bemærkninger i forbindelse med forundersøgelsen og har blandt andet medtaget scenarie 4 i forundersøgelsen. Borgere, lokaludvalg og organisationer vil blive inddraget i høringsfasen for miljøkonsekvensvurderingen og i forbindelse med det endelige projekt.

Økonomi

Scenarie 3 vurderes at koste 220 mio. kr. (160 mio. kr. i takstmidler og 10 mio. kr. i skattemidler og ca. 50 mio. kr. risikotillæg). Scenarie 4 vurderes til at koste 510 mio. kr. (380 mio. kr. i takstmidler og 10 mio. kr. i skattemidler og 120 mio. kr. risikotillæg). Finansieringen tilvejebringes dels via aktivering af takstmidler, dels i forbindelse med budgetforhandlinger i 2023. Denne indstilling har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt valg af hovedscenarie og alternativ, vil miljøkonsekvensvurderingen blive igangsat primo 2020. Miljøkonsekvensrapporten vil blive sendt i offentlig høring. Rapporten vil blive forelagt for Teknik- og Miljøudvalget i 2022 med henblik på, at udvalget træffer en endelig beslutning om valg af scenarie for projektet. Projekteringen af projektet forventes igangsat i 2023.

Søren Wille                                            /Lone Byskov

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. november 2019

Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag til erstatning af 2. at-punkt:
”At scenarie 4 indgår som hovedscenarie i det videre arbejde med udvikling af en skybrudsløsning for Skt. Jørgens Sø, mens scenarie 1 og 2 fravælges.”

Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med 10 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.

For stemte: O
Imod stemte: A, B, C, F, I, Ø og Å

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning med 10 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, I, Ø og Å.
Imod stemte: O.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med 10 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, I, Ø og Å.
Imod stemte: O.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Partiet finder, at det er ærgerligt, at der ikke er opbakning til at skabe nye rekreative områder i byen.”

Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne stemmer for at gå videre med en VVM for scenarie 3, idet dette scenarie er det mest fleksible i forhold til det fremadrettede arbejde med projekt om Ladegårds Å og vil tage endelig stilling til projektet efter VVM-processen.” 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Partiet finder det kortsigtet, uhensigtsmæssigt og ikke bæredygtigt hverken økonomisk eller biologisk at vælge scenarie 3, som potentielt ved skybrud vil sende forurenet vand ud i en ren sø med fin biologisk værdi og høj biodiversitet. Desuden vil en reduktion til et teknisk regnvandsbassin ødelægge Sankt Jørgens Sø som et urbant og uforstyrret grønt åndehul. Et natur- og kulturhistorisk rekreativt fristed vil gå tabt. Der er en grund til, at søen er fredet. Det vil være i fare for at blive omdannet til et mudderhul, hvis der ledes forurenet overfladevand til søen.”

Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne følger forvaltningens indstilling, da vi ønsker at bevare fredningen og udseendet af Skt. Jørgens Sø i videst muligt omfang. Samtidig ønsker vi, at mest muligt vand tilbageholdes i det bagvedliggende opland, såsom Bispeengen, således sænkning af vandspejl og størrelsen på pumpehusene minimeres.”

Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker, at de tekniske anlæg, der skal etableres, indtænkes som et løft til byrummet enten med begrønning, opholdspladser el. lign. Dertil ønsker partierne, at muligheden for oprensning af hverdagsregn til gennemstrømning og forbedret vandkvalitet i søerne skal undersøges.”