Anlægsregnskaber for 12 bygningsfornyelsesbevillinger
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om regnskaber for 12 afsluttede bygningsfornyelsesbevillinger kan tages til efterretning.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
-
at 12 anlægsregnskaber med 144 ejendomme, jf. bilag 4-15, tages til efterretning.
Problemstilling
Af Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at regnskaber for anlægsprojekter efter afslutning skal forelægges fagudvalgene til efterretning. I overensstemmelse hermed forelægger Teknik- og Miljøforvaltningen med denne indstilling anlægsregnskaber for 12 bygningsfornyelsesbevillinger for Teknik- og Miljøudvalget. Grunden til, at forvaltningen fremlægger regnskaber tilbage fra 2008, er dels, at flere ældre bygningsfornyelser først er blevet færdige for nyligt, dels at forvaltningen ved en fejl ikke tidligere har fået aflagt anlægsregnskab for afsluttede bygningsfornyelser.
Bevillingerne i denne sag vedrører Teknik- og Miljøudvalgets bevilling 2010 Byfornyelse anlæg.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet anlægsregnskaber for 12 af Teknik- og Miljøforvaltningens byfornyelsesbevillinger med samlet 144 ejendomme. Iht. nyeste regnskabsskabelon fra Økonomiforvaltningen vedlægges forklæde og ledelseserklæring som bilag 3.
Forvaltningen har løbende udbetalt støtten til ejendommene efter projekternes færdiggørelse på baggrund af byggeregnskab fra bygningsejer. Alle arbejder på ejendommene er nu endeligt afsluttet, og der kan aflægges anlægsregnskab for de samlede bevillinger. Bilag 4-15 indeholder de konkrete anlægsregnskaber, og bilag 2 en kort forklaring af de væsentligste ord og begreber i regnskaberne.
Anlægsregnskaberne har en samlet bevilling for de 144 ejendomme på 878,2 mio. kr. Staten er medfinansierende på alle 12 bevillinger med 50 %. Derfor udgør nettobeløbet 439,1 mio. kr. efter statsrefusion. Den samlede afvigelse er på -202,5 mio. kr. (netto – 101,25 mio. kr.) svarende til -23 %. Mindreforbruget skyldes, at 31 ejendomme har annulleret deres ansøgning om støtte, og at flere projekter er blevet reduceret i omfang og pris.
Tabel 1 indeholder et samlet overblik over anlægsregnskaberne med angivelse af mer- eller mindreforbrug og afvigelsesforklaringer. Mer- eller mindreforbrug på mere end 5 % forklares.
Tabel 1. Overblik over anlægsregnskaber
2010 - Byfornyelse anlæg |
Bevilling (1.000 kr.) |
Forbrug (1.000 kr.) |
Afvigelse *) (1.000 kr.) |
Forklaring på afvigelse |
Bygningsfornyelse i 2008 (25 ejendomme), jf. bilag 4 |
136.607 |
108.363 |
28.244 |
11 ejendomme ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. I én ejendom gav Boligkommissionen efterfølgende påbud om istandsættelse, hvorfor der blev ydet støtte iht. dette påbud. |
Bygningsfornyelse i 2009 (26 ejendomme), jf. bilag 5 |
134.278 |
131.747 |
2.531 |
Seks ejendomme ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. |
Bygningsfornyelse i 2010 (15 ejendomme), jf. bilag 6 |
268.087 |
153.549 |
114.538 |
15 ejendomme modtog tilbud om tilsagn om støtte på to betingelser. 10 ejendomme opfyldte betingelserne, men kun ni ejendomme gennemførte projekter. I én ejendom gav Boligkommissionen efterfølgende påbud om istandsættelse, hvorfor der blev ydet støtte iht. dette påbud. |
Støtte til syv ejendomme i områdefornyelsen Sundholmsvejkvarteret 2010 (7 ejendomme), jf. bilag 7 |
44.642 |
41.111 |
3.531 |
Enkelte projekter blev reduceret i omfang og støtte. |
Støtte til bygningsfornyelse 2011 (13 ejendomme), jf. bilag 8 |
64.087 |
67.067 |
-2.980 |
Én ejendom ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. To projekter blev dyrere end budgetteret grundet ændret fordeling mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter iht. lejeloven. |
Støtte til bygningsfornyelse i ti ejendomme i områdefornyelsen Sundholmsvejkvarteret (10 ejendomme), jf. bilag 9 |
30.217 |
24.311 |
5.906 |
Én ejendom ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. To projekter blev reduceret i omfang og støtte. |
Støtte til bygningsfornyelse 2012 (19 ejendomme), jf. bilag 10 |
120.188 |
99.904 |
20.284 |
Tre ejendomme ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. Fem projekter blev reduceret i omfang og støtte. |
Støtte til bygningsfornyelse i Gl. Valby 2012 (7 ejendomme), jf. bilag 11 |
9.061 |
6.360 |
2.701 |
To ejendomme ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. |
Støtte til bygningsfornyelse i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2013 (9 ejendomme), jf. bilag 12 |
41.765 |
15.921 |
25.844 |
Én ejendom ønskede efter modtagelsen af tilsagnet ikke at gennemføre projektet, og støtten er derfor bortfaldet. To projekter blev reduceret i omfang og støtte. |
Støtte til bygningsfornyelse under Områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2014 (4 ejendomme), jf. bilag 13 |
8.527 |
7.605 |
922 |
Ét projekt blev reduceret i omfang og støtte, og to projekter blev billigere end budgetteret. |
Støtte til bygningsfornyelse 2014, Fuglekvarteret (4 ejen-domme), jf. bilag 14 |
6.975 |
6.837 |
138 |
Afvigelsen er her under 5 %, og projekterne er gennemført. |
Støtte til bygningsfornyelse på Indre Nørrebro 2015 (6 ejendomme), jf. bilag 15 |
13.787 |
12.986 |
801 |
Ét projekt blev billigere end budgetteret. |
I alt |
878.221 |
675.761 |
202.460 |
|
*Negativt fortegn angiver merforbrug på bevillingen. Intet fortegn angiver mindreforbrug på byfornyelsesbevillingen.
Forvaltningen redegør årligt overfor Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen for de samlede disponeringer og medfinansiering fra staten i Byfornyelsesredegørelsen. Når der er aflagt anlægsregnskaber for tidligere byfornyelsesbevillinger i løbet af 2020, vil restmidler på byfornyelsesrammen ligeledes fremgå af redegørelsen i 2021. Seneste byfornyelsesredegørelse blev taget til efterretning af Borgerrepræsentationen 22. august 2019. Redegørelsen for 2019-2020 forventes forelagt Borgerrepræsentationen i foråret 2020.
Økonomi
Borgerrepræsentationen vedtog 21. august 2014, at byfornyelsesrammen stjernemarkeres. Det betyder, at forvaltningen kan foretage tekniske omplaceringer af budgetmidler mellem godkendte projekter. Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme er samlet set ikke påvirket af omplaceringerne.
Mindreforbrug på tidligere beslutninger om bygningsfornyelser forbliver på byfornyelsesrammen, indtil der er aflagt yderligere byfornyelsesregnskaber i 2020. Herefter vil forvaltningen redegøre for resultatet i den årlige Byfornyelsesredegørelse.
Af ovenstående mindreforbrug på 202,46 mio. kr. har Borgerrepræsentationen disponeret ca. 142 mio. kr.: hhv. 82 mio. kr. i Budget 2017 (BR 6. oktober 2016 A, B, C, F, I, O, V, Ø, Kasper Heumann Kristensen) til ungdomsboliger og 60 mio. kr. i 2017 til en pulje til bygningsfornyelser med installationsmangler og støj i 2018-2020 (BR 30. marts 2017). Det tilbageværende restbudget på projekterne er således på nuværende tidspunkt 142 mio. kr. mindre end det regnskabsforklarede mindreforbrug på projekterne, og forvaltningen forventer, at også dette beløb vil være væsentligt mindre, når der er aflagt regnskaber for det samlede byfornyelsesområde.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har taget anlægsregnskaber for 12 bygningsfornyelsesbevillinger til efterretning, vil forvaltningen indarbejde alle bevillingsmæssige overførsler fra denne sag i kommende indstillinger om bevillingsmæssige ændringer.
Søren Wille
/Lone Byskov
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. november 2019
Indstillingen blev taget til efterretning