Et løft til vejene - plan for genopretning af infrastruktur i København 2020-2029

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at genopretningsprogrammet Et løft til vejene fortsætter til 2029.

   
   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
   
   

2. at Et løft til vejene - plan for genopretning af infrastrukturen i København 2020-2029 tages til efterretning, jf. bilag 2.

Problemstilling

Rammen for genopretning af infrastrukturen i København er programmet Et løft til vejene, som blev igangsat i 2013. Programmets mål er at indhente det eksisterende efterslæb på vedligehold og sikre rettidig renovering, så infrastrukturen får længst mulig levetid. Programmet indbefatter de syv infrastrukturelementer: kørebaner, cykelstier, fortove, vejbrønde, bygværker, gadebelysning og signalanlæg. Den 13. august 2018 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at forlænge programmets tidshorisont fra 2022 til 2027.

Anlægsloftet medførte i 2018 og 2019, at en række genopretningsprojekter blev sat i bero. Det er tidligere blevet fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget, at det grundet anlægsloftet er usandsynligt at nå i mål med programmet i 2027 (TMU 3. juni 2019). Forvaltningen har derfor gennemført en analyse af genopretningsprogrammet i samarbejde med eksterne rådgivere, som tager højde for kommunens begrænsede anlægsmåltal. Alle tal præsenteret i indstillingen er afrundet og angivet i 2021 p/l.

Løsning

Drift og vedligehold af infrastrukturen skal opretholde sikkerhed og fremkommelighed og sørge for, at infrastrukturen får længst mulig levetid. Hvis midlerne til vedligeholdelse ikke er tilstrækkelige, oparbejdes et efterslæb. I Københavns Kommune er der efter årtier, hvor budgetterne har været for lave til at sikre rettidigt vedligehold, genereret et stort efterslæb på 1,1 mia. kr. Efterslæbet udgøres af misligholdte infrastrukturelementer uden restlevetid. Det betyder, at der i dag ikke kun er behov for vedligeholdelse, men at det også er nødvendigt at investere i genopretning for at indhente efterslæbet.

Gennemførsel af de mange genopretningsprojekter er afhængig af bevillinger og anlægsmåltal. Forvaltningen har i foråret 2020 gennemført en analyse af genopretningsprogrammet Et løft til vejene i samarbejde med eksterne rådgivere. Analysen fokuserer på, hvilke konsekvenser manglende midler til området har haft og vil have fremadrettet, samt hvordan metoderne for udførsel af de mange genopretningsprojekter kan tilpasses kommunens begrænsede anlægsmåltal. Konklusionerne danner baggrund for Et løft til vejene – plan for genopretning af infrastrukturen i København 2020-2029, jf. bilag 2. Analysen har afdækket fem centrale områder for genopretningen: 1) Tidshorisont 2) Finansieringsbehov, 3) Scenarier for finansieringsbehovet, 4) Evaluering af priser, indirekte omkostninger, renoveringsprocent, levetider og tilstandsklassificering, og 5) Evaluering af metoden for udførsel af genopretningsprojekter.

1) Tidshorisonten rykket fra 2027 til 2029
Analysen har evalueret tidshorisonten for Et løft til vejene, som anbefales rykket fra 2027 til 2029. Ved at rykke tidshorisonten til 2029 fordeles investeringen og udførslen af de mange genopretningsprojekter over flere år, hvilket giver bedre mulighed for langsigtet koordinering med andre anlægsaktiviteter, uden at genopretningen fordyres.

2) Finansieringsbehov på 4,8 mia. kr. og mulighed for årlig reduktion på 132 mio. kr. efter 2029
Det samlede finansieringsbehov til at vedligeholde infrastrukturen og indhente efterslæbet er med analysen vurderet til i alt 4,8 mia. kr. i perioden frem til og med 2029. Det årlige beløb, der skal afsættes og eksekveres for er 519 mio. kr., jf. tabel 1. Af de 519 mio. kr. udgør driftsbudgettet 119 mio. kr., og allerede finansierede projekter udgør 67 mio. kr., jf. forklaring under tabel 1. Derudover udgør Genopretningsrammen 139 mio. kr. (2021 p/l) og forudprioriterede midler til genopretning fra Indkaldelsescirkulæret (IC) 167 mio. kr. (2021 p/l). Såfremt de nuværende bevillinger fastholdes, udgør den resterende finansiering 27 mio. kr. årligt i perioden frem mod 2029 for at indhente efterslæbet.

Fra 2030 og frem er der et beregnet finansieringsbehov på 387 mio. kr. årligt til drift og vedligeholdelse af de syv elementer. Hvis finansieringen ligger under 387 mio. kr. vil det føre til, at et nyt efterslæb opstår. Indhentning af efterslæbet og opprioritering af midler til drift og vedligeholdelse vil medføre betydelige besparelser på dyre reparationer og sikre en god forrentning af den investerede kapital. Samlet set vil indhentning af efterslæbet i 2029 føre til en årlig reduktion i finansieringsbehovet fra 519 mio. kr. til 387 mio. kr., svarende til en årlig reduktion på 132 mio. kr. sammenlignet med behovet i dag. Reduktionen på 132 mio. kr. vil frigøre anlægsmidler fra Genopretningsrammen og/eller IC.

Tabel 1. Finansieringsbehov nu og efter endt genopretning i 2029 (i mio. kr.)

* En række projekter fra Genopretningsramme 2019, 2020, 2021 og 2022 samt Budget 2018, 2019 og 2020 blev sat i bero grundet anlægsloftet. Med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. december 2019 og 20. april 2020 om at fremrykke projekter og prioritere anlægsmåltal for 2020 og 2021 er der ikke længere berosatte genopretningsprojekter. I Et løft til vejene er disse midler trukket fra, således at allerede afsatte midler ikke tæller med i det ufinansierede behov.

3) Tre scenarier for finansieringsbehov
I analysen sammenlignes tre scenarier for, hvordan finansieringsbehovet udvikler sig under varierende bevillingsniveauer og anlægsmåltal og de afledte konsekvenser heraf. Det konkluderes, at det samlet set er dyrere, hvis der ikke afsættes og eksekveres tilstrækkeligt med midler til at indhente efterslæbet i 2029, jf. tabel 2.

Tabel 2. Tre forskellige scenarier og deres indflydelse på finansieringsbehovet

* I scenarie 1 og 2 genererer udskydelsen af genopretningen en meromkostning på henholdsvis 854 mio. kr. og 508 mio. kr. Meromkostningen er i analysen beregnet på baggrund af kørebaner og cykelstiers eksponentielle nedslidningsprofil, hvor der regnes med en meromkostning i prisen til genopretning på henholdsvis 7 % og 4 % per år, genopretningen udskydes, jf. bilag 2. Da meromkostningen forbundet med udskydelse af genopretning udelukkende er beregnet for kørebaner og cykelstier, må den reelle meromkostning for alle syv elementer i scenarie 1 og 2 forventes at være højere.

4) Evaluering af priser, indirekte omkostninger, renoveringsprocent, levetider og tilstandsklassificering
Som led i analysearbejdet er der foretaget en gennemgang af faktiske omkostninger og priser på allerede gennemførte projekter. Forvaltningen har som følge af analysens efterprøvning:

• ·nedjusteret enhedsprisen for fortove fra 1.141 kr. til 723 kr. per m²,
• ·opjusteret enhedsprisen for vejbrønde fra 24.000 kr. til 24.820 kr. per stk.,
• ·nedjusteret uforudsete omkostninger for kørebaner, cykelstier og fortove fra 15 % til 10 %, og
• ·opjusteret renoveringsprocenten/behovet fra 40 % til 41 % for vejbrønde.

På baggrund af analysen foretages der ikke justeringer i elementernes levetider, men fortove i tilstandsklassificering 3 er forlænget fra 7-10 til 7-15 år, jf. bilag 2.

5) Evaluering af genopretningsmetode: Behov for både helhedsgenopretning og partiel genopretning 
I analysen anbefales det, at der bør arbejdes med både helhedsgenopretning og partiel genopretning. Helhedsgenopretning indebærer, at strækninger genoprettes fra facade til facade. Partiel genopretning indebærer, at enkeltelementer, som for eksempel kørebaner, genoprettes. Forvaltningen vil tilpasse metoden, så genopretningsprojekter udføres under hensyntagen til kommunens anlægsmåltal, jf. bilag 2. Det betyder, at forvaltningen vil udmønte midler fra IC i to puljer til helhedsgenopretning og partiel genopretning. Genopretningsrammen anvendes fortsat til genopretning af bygværker og til helhedsgenopretning.

Anbefalinger
Af analysen fremgår en række anbefalinger, som forvaltningen vil arbejde videre med frem mod Et løft til vejene for 2021, jf. bilag 2. Det anbefales, at forvaltningen 1) anlægger en mere central styring af de syv elementers datagrundlag for blandt andet at præcisere budgetestimater yderligere og skabe mulighed for at opbygge én samlet database med centrale budgetinput såsom erfaringspriser og levetider, 2) om muligt kortlægger en nedslidningsprofil på tværs af de syv infrastrukturelementer, så der kan udregnes en samlet omkostning forbundet med at udskyde genopretningen, og 3) undersøger mulighederne for at etablere en fælles platform, hvor forvaltningen, ledningsejere og entreprenører har adgang til at se planlagte (anlægs)arbejder.  

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Finansieringsbehovet fremgår af løsningsafsnittet ovenfor.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder til brug for forhandlingerne om Budget 2021 i tillæg til budgetnotatet TM5a Genopretning af vejinfrastruktur, flere bydele - udmøntning af midler fra Indkaldelsescirkulæret for Budget 2021 budgetnotatet TM5b Genopretning af vejinfrastruktur, flere bydele – indhentning af efterslæb svarende til de 27 mio. kr. årligt, der yderligere skal afsættes for at indhente efterslæbet i 2029.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder videre med analysens anbefalinger og fremlægger næste plan for Et løft til vejene for Teknik- og Miljøudvalget medio 2021.

Søren Wille

                                   /Lone Byskov