Medlemsforslag om genbehandling af forslag til lokalplan "Kvarteret ved Bella Center II"
Indstilling
Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at forslag til lokalplan ”Kvarteret ved Bella Center II” hurtigst muligt sættes til politisk behandling i udvalget igen i samme form som på mødet den 28. maj 2018.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Teknik- og Miljøforvaltningen har i sit svar til Mette Annelie Rasmussen vedr. Bella Centers mulighed for at tiltrække konferencer til København (udsendt til Teknik- og Miljøudvalget den 7. juni 2018), vedlagt et notat vedr. offentlig adgang i Bella Kvarter (bilag 1). Dette notat indeholder oplysninger, som tydeliggør, at det problem, der blev fremsat på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 28. maj 2018, ikke er relevant længere.
Det Konservative Folkeparti har derfor en begrundet forventning om, at en afstemning i udvalget vil falde anderledes ud ved en genbehandling.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. juni 2018
Medlemsforslaget blev godkendt med seks stemmer mod tre. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: A, B, C og I.
Imod stemte: Ø og Å.
Undlod at stemme: F.