Midtvejsevaluering af KBH2025 Klimaplanen
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
- at midtvejsevaluering af KBH2025 Klimaplanen tages til efterretning (bilag 2).
Problemstilling
KBH2025 Klimaplanen blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. august 2012 med mål om, at København skal være CO2-neutral i 2025. Midtvejsevalueringen (bilag 2) redegør for udviklingen i CO2-udledningen frem mod 2025. Siden 2005 er CO2-udledningen reduceret med 42 % - primært fordi energiproduktionen i København og nationalt omlægges til biomasse og vind. CO2-udledningen fra København fremskrives løbende på baggrund af nye nationale nøgletal og effekten af Københavns Kommunes initiativer til at reducere CO2-udledningen. Fremskrivningen her midtvejs i planens løbetid viser, at København i 2025 vil have en manko på ca. 200.000 ton CO2, selv hvis kommunens nuværende initiativer lykkes.
Løsning
Da KBH2025 Klimaplanen blev vedtaget i 2012 viste fremskrivninger, at København i 2025 ville udlede 1,2 mio. ton CO2, hvis der ikke blev sat tiltag i gang. Halvvejs mod 2025 viser fremskrivninger, at med de initiativer København har sat i gang, vil den samlede udledning i 2025 nu være på 200.000 ton CO2 - forudsat, at initiativerne leverer som forventet. København er altså godt på vej; men er ikke helt i mål og der vil frem mod 2025 fortsat være udfordringer, særligt med at reducere udledningerne fra transporten.
KBH2025 Klimaplanen indeholder fire spor: Energiforbrug, Energiproduktion, Mobilitet og Københavns Kommune som virksomhed. Klimaplanen er dynamisk og implementeres gennem de fireårige såkaldte roadmaps, der sikrer, at København Kommune har den rette portefølje af initiativer til at nå målet om CO2-neutralitet i 2025. Det nuværende roadmap (Roadmap 2017-2020) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. august 2016. Det næste roadmap vil gælde for perioden 2021-2025 og vil adressere de udestående 200.000 ton CO2. Midtvejsevalueringen af KBH2025 Klimaplanen falder tidsmæssigt sammen med midtvejsstatus for Roadmap 2017-2020.
KBH2025 Klimaplanen understøtter Fællesskab København med initiativer, der sikrer mindre støj, renere luft, bedre boliger og bedre mobilitet. I forhold til sundhed viser undersøgelser, at sygefravær mindskes, hvis der i forbindelse med energirenoveringer opnås bedre indeklima i form af mere lys og luft. Reduktioner i luftforurening giver positive sundhedseffekter, og desuden har overflytning fra bil til cykel positive sundhedseffekter, som følge af øget fysisk aktivitet.
Udledning af CO2 i 2025
Medvirkende til mankoen på 200.000 ton CO2 er ændringer i de nationale beregninger af biltrafikken. Dertil kommer, at effekten af nogle af initiativerne har været overvurderet og er blevet nedskrevet i takt med den viden, forvaltningen har opnået undervejs i forbindelse med at implementere initiativerne. Det betyder, at kvaliteten af data i kommunens beregningsmodel gradvist bliver bedre i takt med, at et initiativ implementeres, og fremskrivningen dermed mere præcis.
Status på initiativer
Midtvejsevalueringen viser, at der er brug for øget fokus, herunder på finansiering, hvis Københavns Kommune skal i mål med de nuværende initiativer og holde mankoen nede på 200.000 ton CO2.
Cirka halvdelen af initiativerne går godt og forventes at kunne opnå de forventede CO2-reduktioner med den nuværende indsats. Det er initiativer, hvor rammebetingelserne er på plads. Det gælder de fleste af initiativerne i energiproduktionssporet, hvor fx opsætning af vindmøller og sortering af affald bidrager med reduktioner på ca. 470.000 ton CO2. Dertil kommer initiativer fra andre spor som fx Energispring, som er et partnerskab mellem større bygningsejere om energibesparelser, omstilling af busserne til el-drift (er først endeligt omstillet i 2027) og omstillingen af kommunens egen vognpark til alternative drivmidler.
Den anden halvdel af initiativerne kræver en ekstra indsats og øget finansiering frem mod 2025 for at bidrage til målet om CO2-neutralitet. Det er ikke realistisk at opsætte flere vindmøller end de 460 MW, der indgår i klimaplanen til at dække CO2-udledningen fra andre af kommunens aktiviteter. På nuværende tidspunkt er der opsat 114 MW vind.
Fokus skal derfor rettes mod en reel nedbringelse af CO2-udledningen især indenfor transportområdet, hvor der er den største manko og tæt på eneste potentiale for yderligere reduktioner. En af udfordringerne er, at rammerne for kommunens indsats er relativt begrænsede, da mange strukturelle tiltag reguleres nationalt, eksempelvis roadpricing og afgiftslettelser for elbiler. Dermed gælder for både de nuværende initiativer og generelt, at de eksisterende rammebetingelser skal ændres, eller det bliver meget omkostningstungt for kommunen at reducere CO2-udledningen markant fra transportsektoren, da det kræver investeringer i infrastruktur. Det er dog samtidig afgørende, at kommunen understøtter den grønne omstilling på transportområdet, hvor der er muligheder for det, og inden for de nuværende initiativer for Mobilitet (jf. bilag 2, side 18) vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at der fremadrettet er behov for mere fokus på:
- Ressourcer til grønne mobilitetstiltag.
- Ressourcer til involvering af private aktører i forpligtende partnerskaber indenfor fx tung transport for at reducere antallet af kørte kilometer i byen og i koordinering af kørsel af internethandel til bydele.
- Skabe de rette fysiske rammer for, at københavnerne kan tilbydes flere kollektive løsninger samme sted. Det er en forudsætning i initiativet ”Mobility as a Service”, som skal få flere københavnere til at benytte den kollektive transport.
- At de nationale rammebetingelser udfordres, så det bliver mere attraktivt at vælge transportformer i København, der udleder mindre CO2.
- At der stilles krav om alternative drivmidler, når kommunale anlægsprojekter udbydes. Der er et stort potentiale i at reducere udledningen af CO2 fra arbejdsmaskiner fra kommunens egne anlægsopgaver, og når anlægsprojekter udbydes. Et pilotprojekt gennemført i 2017 viste, at det i en overgangsperiode vil kræve både dialog med branchen samt øgede bevillinger til kommunale anlægsprojekter.
Initiativerne inden for Energiforbrug udgør CO2-mæssigt en relativt lille besparelse, men i takt med at byen vokser, skal der spares på energiforbruget, så der ikke bliver behov for at bygge yderligere kapacitet/kraftværk til varmeproduktion. Forvaltningen vil derfor fortsat udvikle og facilitere partnerskaber med private aktører omkring energirenovering og effektiv drift. På nuværende tidspunkt pågår energiforhandlinger i Folketinget, hvor afgiftslettelser på elforbruget drøftes. Såfremt de indgår i det endelige energiforlig vil initiativerne fra klimaplanen om elbesparelser fx i handels- og servicesektoren blive udfordret.
Initiativer, som forvaltningen ikke arbejder videre med
Der er enkelte initiativer, forvaltningen ikke længere arbejder med:
- Initiativet ”Storskalaforsøg og samarbejde om brintbiler og infrastruktur”, fordi den nationale omstilling forventes at ske hurtigere til el end brint, hvor forvaltningens fokus for nuværende er elbiler.
- Initiativet ”Opløsningsmidler”, hvor kilder til opløsningsmidler i Københavns Kommune blev kortlagt i 2018. Initiativet er afsluttet med konklusion om, at det ikke er en udledning kommunen har mulighed for at påvirke.
Nye tiltag
Den resterende manko i 2025 på 200.000 ton CO2 vil primært komme fra transport og ikke-kommunale byggepladser. Kommunen er afhængig af private aktører både på transportområdet og for at drive en grøn omstilling på de ikke-kommunale byggepladser. De virkemidler, kommunen selv råder over for at reducere vejtrafikken, som ikke allerede er i spil, er: Højere beboerlicens til parkering, ombygning af gader for at reducere adgang for biler og bilfri bydele. Frem mod næste roadmap i 2021 vil forvaltningen kvalificere mængden af CO2, sådanne tiltag vil kunne give, og estimere prisen for de enkelte tiltag, så en effektvurdering vil kunne danne grundlag for, hvilke initiativer der træffes politisk beslutning om i næste roadmap.
Sandsynligvis vil tiltag med bilbegrænsning og partnerskaber om ikke-kommunale byggepladser ikke alene være nok til at dække mankoen. Teknologien udvikler sig, og frem mod næste roadmap vurderer forvaltningen, at der vil være behov for at undersøge potentialet i Carbon Capture and Usage-anlæg. Der eksisterer i dag anlæg, der anvender teknologi til at indfange CO2 for at lagre det i eksempelvis gamle olie- og gasfelter. Forvaltningen foreslår derfor at undersøge, om der er mulighed for ikke at lagre, men at anvende den CO2, der indfanges. Den indfangne CO2 kan eksempelvis kemisk omdannes til biobrændsler eller andre materialer, der herefter kan anvendes til at erstatte fossile brændsler i transportsektoren eller lagres i byggematerialer. Forvaltningen foreslår derfor at kvalificere CO2-potentialet og de tekniske muligheder for at indfange og omdanne CO2, samt de organisatoriske og økonomiske muligheder for Carbon Capture and Usage-teknologien i København, så et initiativ med Carbon Capture and Usage kan fremlægges i forbindelse med det næste roadmap for klimaplanen.
Økonomi
Ved vedtagelse af roadmap 2017-2020 var forventningen, at implementeringen af KBH2025 Klimaplanen samlet set ville koste 2,6 mia. kr. i kommunale midler. Baseret på gennemregning af initiativerne forventes den samlede omkostning nu at blive 5,1 mia. kr. Selv med denne investering vil der være en manko på 200.000 ton CO2 i forhold til at nå målet om CO2-neutralitet. De øgede merudgifter skyldes i langt overvejende grad, at det forventede investeringsniveau, hvis målsætningerne for cykelområdet skal nås, er blevet opjusteret med 2,5 mia. kr. som følge af opdaterede planer med øgede investeringer for cykelstier og cykelparkering, herunder særligt investeringer til cykelparkering i konstruktion (jf. ”Cykelstiprioriteringsplan 2017-2025”, Teknik- og Miljøudvalget den 27. februar 2017 og ”Prioriteringsplan for cykelparkering”, Teknik og Miljøudvalget den 6. marts 2018, ”Cykelredegørelse 2016”, Teknik- og Miljøudvalget den 30. maj 2016 samt Cykelredegørelse 2018, Teknik og Miljøudvalget i juni 2018), se også bilag 2 s.13. Af den samlede investering på cykelområdet udgør cykelparkering ca. 1,7 mia. kr. Der er i opgørelsen anvendt et gennemsnit af det anslåede investeringsniveau på henholdsvis cykelsti- og cykelparkeringsområdet.
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har taget indstillingen til efterretning, vil Teknik- og Miljøforvaltningen kvalificere de nye tiltag frem mod næste roadmap 2021-2025. Roadmap 2021-2025 forelægges for Teknik- og Miljøudvalget i 2020. Videreførelse af Københavns Kommunes klimaindsats, herunder bibeholdelse af Klimasekretariatet, indgår i forhandlingerne for Budget 2019.
Pernille Andersen
/Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. juni 2018
Indstillingen blev taget til efterretning.
Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi har noteret os, at Københavns Kommunes CO2-reduktion for så vidt angår 387.000 tons ud af 1.000.000 tons er opnået ved aktiviteter uden for kommunen.”
Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne understreger på det kraftigste, at målsætningen om CO2-neutralitet i klimaplanen tilstræbes opnået, samt at vi hurtigst muligt udarbejder et nyt klimamål senest for 2030.”
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Liberal Alliance mener, at vi bør droppe målet om at være CO2-neutral, da det er spild af tid, energi og penge og ingen forskel gør ift. klimaforandringerne.”