Drøftelse af retningslinjer for en støjpolitik for Københavns Kommune

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte retningslinjer for støjpolitik for Københavns Kommune for at give input til Teknik- og Miljøforvaltningens videre arbejde med støjpolitik.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1. at kortlægning af væsentlige støjkilder i Københavns Kommune tages til efterretning (bilag 3).
2. at scenarier for en støjpolitik for Københavns Kommune drøftes.
   
   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
3. at der hermed er gjort op med medlemsforslag fremsat af Radikale Venstre om støjpolitik for Københavns Kommune (bilag 2).

Problemstilling

På baggrund af medlemsforslag stillet af Radikale Venstre vedtog et samlet Teknik- og Miljøudvalg den 18. december 2017: ”At Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde en drøftelsessag om retningslinjer for støjpolitik for Københavns Kommune, som beskrevet nedenfor. Forslaget skal fremlægges til politisk behandling medio 2018 og en endelig støjpolitik ultimo 2018” (bilag 2).

Teknik- og Miljøudvalget skal på baggrund af medlemsforslaget, herunder en kortlægning af væsentlige støjkilder i København, drøfte fokus i en kommende støjpolitik for Københavns Kommune og tage Teknik- og Miljøforvaltningens kortlægning af støjkilder i Københavns Kommune til efterretning.

Løsning

Støj er et væsentligt miljøproblem og kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Det er afspejlet i Fællesskab København, hvor det fremgår, at: ”I 2025 skal københavnerne have endnu flere muligheder for at bruge byen, endnu mere lyst til det og endnu mere frihed til at vælge – uanset om man foretrækker fællesskabet med andre eller fred, ro og fordybelse”.

Støjkilder og regulering

Teknik- og Miljøforvaltningen har i foråret 2018 kortlagt væsentlige støjkilder i København: Natteliv og restauranter, Koncerter og arrangementer, Byggeri og anlæg, Trafik, Virksomheder mv. samt Renhold og materiel (bilag 3). Støjen kan for eksempel komme fra musik, råb, varelevering, maskiner, vejstøj m.v. For hver støjkilde har forvaltningen udarbejdet et overblik over regulering, kommunens rolle og viden om støjens omfang. Kortlægningen viser, at der er tale om mange og meget forskellige støjkilder, og at støjkilderne reguleres forskelligt i planer, forskrifter mv.

Forskrifter mv. fastlægger for eksempel støjgrænser og forskellige tidsbegrænsninger for støjen. Herudover er der på nogle områder fastlagt national regulering - for eksempel om, at kommunerne hvert femte år skal foretage en kortlægning af vejstøj. Med kortlægningen kan forvaltningen konstatere, at alle støjkilder, hvor kommunen er myndighed, er reguleret af forskrifter m.v. om støj.

Teknik- og Miljøudvalget har siden 2017 behandlet en række sager om støj. Teknik- og Miljøforvaltningen foretog eksempelvis i 2017 en kortlægning af støj fra nattelivet, hvor der er udarbejdet et katalog over handlemuligheder for støj i nattelivet (BR 24. august 2017). I forlængelse heraf er der i Budget 2018 (BR 5. oktober 2017) (A, F, O og Ø) afsat midler til en række initiativer, handleplan er udarbejdet, og forvaltningen arbejder med, hvordan praksis kan strammes på udvalgte områder af betydning for gener i nattelivet. Teknik- og Miljøudvalget har derfor igangsat en revision af restaurationsforskriften, strammet praksis for udeservering samt forbud mod musik forstærket af højtalere mellem kl. 22.00 og kl. 8.00 i den kommunale del af Havneparken på Islands Brygge (TMU 23. april 2018).

I forhold til kortlægning af vejstøj og handlemuligheder til reduktion af vejstøjen indgår dette i Handlingsplan for Vejstøj 2018-23, der har været i høring (BR 22. marts 2018), og som forelægges Teknik- og Miljøudvalget samtidig med denne indstilling.

Hvad skal en kommende støjpolitik kunne?

En støjpolitik vil skulle adressere støj generelt og skal derfor forholde sig til al støj. En ’politik’ fastlægger retning for et politikområde og indeholder typisk ikke specifikke indsatser eller konkret regulering. Støjpolitikken vil således ligge over den eksisterende regulering i forskrifter m.v. Den samlede regulering skal forholde sig til en række dilemmaer forbundet med at håndtere støj i København som eksempelvis:

• København skal være en levende by med et rigt forlystelses- og storbyliv i balance med de gener, det kan medføre for naboerne og behovet for fordybelse og ro.
• Hvis støjende driftsopgaver som fx renhold udføres senere på dagen, vil det give ringere fremkommelighed på de tidspunkter, hvor københavnere og erhvervsdrivende også skal bruge byen.
• Begrænsninger i tidsrum for at udføre anlægsarbejde kan forlænge det samlede anlægsforløb, hvilket giver andre gener både for naboer og erhvervsliv.

Med dette udgangspunkt anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter to scenarier, jf. nedenfor: En støjpolitik, der giver overblik over reguleringen, eller at nuværende praksis fastholdes. For scenarie 1 taler, at den sætter støjproblematikken ind i en samlet ramme. For scenarie 2 taler, at en støjpolitik ikke reducerer støjniveauet i sig selv, da rammerne for støj i byen fastlægges i den underliggende regulering.

Scenarie 1: Støjpolitik med overblik over reguleringen

En mulighed er, at der udarbejdes en støjpolitik med et samlet resumé af den væsentligste regulering, som den er i dag for at skabe et overblik. En sådan beskrivelse vil sætte støjproblematikken ind i en sammenhæng, hvor de forskellige støjkilder indgår. Beskrivelsen vil ikke medføre ny regulering eller indsatser i sig selv, men vil skabe et overblik og have et formidlingsmæssigt fokus i forhold til borgere, erhvervsliv m.fl.

Scenarie 2: Nuværende praksis fastholdes

En anden mulighed er, at der ikke udarbejdes en støjpolitik. Det betyder, at støj reguleres som hidtil via forskrifter, planer m.v. 

Til brug for drøftelsen har forvaltningen indhentet eksempler på støjpolitikker i andre sammenlignelige byer (bilag 4). Af de undersøgte byer har London og New York samlede støjpolitikker eller lignende. De øvrige fx Oslo og Stockholm har ikke overordnede politikker, men regulering af de enkelte støjkilder.

Uanset scenariet samarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen med andre relevante forvaltninger om at håndtere støj i København. Herudover har Teknik- og Miljøforvaltningen drøftet ønsker til en kommende støjpolitik med Københavns Beboernetværk og repræsentanter fra lokaludvalgene. Begge grupper lægger vægt på de konkrete støjkilder, herunder ønsker om strammere regulering i forskrifter m.v. samt håndhævelse af de besluttede støjgrænser. Københavns Beboernetværk har særlig fokus på støjbelastningen fra natteliv, restauranter, koncerter og arrangementer, mens lokaludvalgene har fokus primært på vejstøj og nattelivsstøj afhængig af støjbelastningen i de enkelte bydele. Teknik- og Miljøforvaltningen vil fortsætte dialogen i det videre arbejde med støjpolitikken.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse vil Teknik- og Miljøforvaltningen arbejde videre med udarbejdelsen af en støjpolitik, der forelægges Teknik- og Miljøudvalget ultimo 2018, hvis drøftelsen peger i retning af scenarie 1. Hvis drøftelsen peger i retning af scenarie 2, vil der ikke blive udarbejdet en støjpolitik, og støj reguleres som hidtil.

Pernille Andersen

/Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. juni 2018 

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.