Én indgang til kommunens støttede ungdomsboliger
I forlængelse af Borgerrepræsentationens vedtagelse af ”Boligstrategi for unge og studerende i København, 2012-2014” skal Borgerrepræsentationen tage stilling til etablering af én fælles indgang til kommunens ungdomsboliger.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler
2. at godkende reviderede retningslinjer for udlejning af støttede ungdomsboliger til ikrafttræden hurtigst muligt, men senest 1. januar 2013, jf. bilag 1
3. at bemyndige Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen til efter aftale med fællesanvisningerne at godkende mindre ændringer i de fælles retningslinjer for udlejning.Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog den 9. februar 2012 ”Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014”. Strategien opstiller et mål om at sikre den kortest mulige ventetid på en ungdomsbolig for unge med akut behov for en bolig. København har to indstillingsudvalg, der uafhængigt af hinanden anviser ungdomsboliger i København og omegn. Endvidere er der i dag ca. 1.300 støttede ungdomsboliger og en række private kollegier i København, der står uden for fælles anvisning. Det betyder, at de studerende må søge om en ungdomsbolig flere steder, og at der er flere ventelister med forskellige anvisningskriterier. Det giver en mindre effektiv afvikling af boligkøen ved studiestart og gør det vanskeligt for de studerende at få et samlet overblik over mulighederne for at få en ungdomsbolig. Det indgår derfor som et element i strategien, at forvaltningerne skal arbejde for én fælles indgang til de støttede ungdomsboliger i kommunen.
Løsning
Forvaltningerne foreslår, at målsætningen om én fælles indgang til kommunens støttede ungdomsboliger udmøntes i tre konkrete delmål:
- Flere ungdomsboliger i København skal med i fælles anvisning.
- Udlejningen skal følge fælles retningslinjer.
- Mulighederne for en fælles IT-platform som indgang til ungdomsboligerne skal undersøges nærmere.
1. Fælles anvisning
Fælles anvisning til en ledig bolig skal foretages af et indstillingsudvalg (CIU eller KKIK) efter fastlagte retningslinjer, og fællesanvisningen skal forestå studiekontrol i forbindelse med anvisningen.
Ca. 80 pct. af de støttede ungdomsboliger i København er omfattet af aftaler mellem boligudbyder og en fællesanvisning - enten CIU eller KKIK. Kommunens definition af begrebet fælles anvisning betyder, at nogle af aftalerne skal strammes op. Ca. 1.300 støttede ungdomsboliger i København (20 pct.) udlejes af den enkelte boligorganisation/ungdomsboliginstitution m.v., ligesom en række private kollegier har deres egen anvisning. Hvis de ungdomsboliger, der i dag står uden for fælles anvisning, tilknyttes en af de to fællesanvisninger, forbedres mulighederne for at give boligsøgende med akut behov et hurtigt boligtilbud. Samtidig vil tilknytning til en fælles anvisning give større gennemsigtighed og kunne give de studerende én indgang til boligerne.
Indsatsen for at få flere ungdomsboliger med i fælles anvisning følger to separate spor:
Det selvejende spor
Kommunen kan, i.h.t. almenboliglovens § 187 stk. 3, jfr. boligbyggerilovens § 79 stk. 2, beslutte, at der skal ske fælles indstilling til de 19 selvejende ungdomsboliginstitutioner (kollegier), der er opført med statsstøtte. Det vil betyde, at anvisningen for de seks kollegier, der i dag ikke er tilsluttet en fællesanvisning, overgår fra kollegiernes egen beslutning til det centrale indstillingsudvalgs beslutning. Kollegierne vil skulle betale et administrationsgebyr til den fælles anvisning, hvilket potentielt kan udløse en mindre huslejestigning.
Med baggrund i en gennemført høring og opfølgende dialog med relevante høringsparter, foreslår forvaltningerne, at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, at samtlige selvejende kollegier skal tilsluttes fælles anvisning. Konkret foreslår forvaltningerne, at kollegierne pålægges at indgå kontrakt med et af de to indstillingsudvalg inden 1. januar 2013, og at den fælles anvisning træder i kraft hurtigst muligt herefter.
Det almene spor
Kommunen kan ikke ensidigt beslutte, at almene ungdomsboliger skal tilsluttes fælles anvisning, men aftale herom kan indgås med den enkelte boligorganisation. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i efteråret 2012 tage spørgsmålet op i den løbende dialog med de almene boligorganisationer.
2. Fælles retningslinjer (akutventelisten m.m.)
Forvaltningerne har sammen med CIU og KKIK udarbejdet et forslag til fælles retningslinjer, som tager udgangspunkt i en sammenskrivning af CIU’s og KKIK’s eksisterende pointsystemer og kommunens gældende retningslinjer for akutlisten. De nye retningslinjer skal muliggøre en fælles indgang (fælles IT-platform) samt sikre ensartet og gennemskuelig administration i de to indstillingsudvalg baseret på et fælles pointsystem, jf. bilag 1. Formålet er at sikre en afvejning af hensynet til sociale og uddannelsesmæssige behov, akut boligbehov i forbindelse med studiestart (afstandskriteriet) og et almindeligt behov/ønske om at flytte i ungdomsbolig (hos bl.a. Københavns egne unge).
Forslaget viderefører generelt den eksisterende anvisningspraksis og principperne fra akutlisten om, at nyoptagne studerende på en uddannelsesinstitution i hovedstadsområdet med mere end en times transport kan rykke frem i køen. Forslaget giver dog kun målgruppen den særlige fortrinsret (akutpoint) i en begrænset periode (august-oktober hvert år). En ansøger, der ved udgangen af oktober fratrækkes de tildelte akutpoint uden at have fået et boligtilbud, vil fortsat være højt prioriteret.
Det foreslås, at retningslinjerne godkendes, og at forvaltningerne bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer i dialog med CIU og KKIK.
3. Fælles IT-platform som fælles indgang
Forvaltningerne er i dialog med CIU og KKIK om mulighederne for at etablere en fælles IT-platform, der kan udgøre én fælles indgang til de ungdomsboliger, som er tilsluttet de to fællesanvisninger - herunder ungdomsboliger i andre kommuner og private ustøttede ungdomsboliger. Den fælles IT-platform skal udvikles i privat regi i et samarbejde mellem de to aktører. Målet er, at de unge kun skal søge om en ungdomsbolig ét sted. Der opnås tillige en mere effektiv udlejning i perioden med akutoptag.
Høring
Forvaltningerne har gennemført to høringsrunder blandt relevante interessenter på området. Som bilag 2 vedlægges et notat, hvori forvaltningerne gør rede for de modtagne høringssvar og forvaltningernes bemærkninger hertil.
Der er modtaget positive høringssvar fra Danske elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) og Danske Studerendes Fællesråd (DSF). De anfører, at det vil sikre de boligsøgende en professionel og uvildig boligrådgivning.
Flere almene boligorganisationer opfatter det som problematisk, at de via den fælles anvisning skal bidrage til at løse særlige sociale problemer (jf. retningslinjernes boligsociale kriterier), samtidig med at de skal levere hver tredje ledige ungdomsbolig til boligsocial anvisning. Forvaltningerne bemærker, at anvisningen som udgangspunkt ikke ændres med de nye retningslinjer.
Flere høringsparter foreslår en yderligere begrænsning af akutlisten for bedre at kunne tilgodese bl.a. Københavns egne unge. Forvaltningerne mener, at der med den foreslåede justering af retningslinjerne er fundet en passende balance mellem de tre overordnede hensyn med retningslinjerne. Forvaltningerne har endvidere søgt at imødekomme enkelte andre ændringsforslag.
De selvejende kollegier og andre, der i dag står uden for fælles anvisning, udtaler sig imod, at kollegierne pålægges at betale et administrationsgebyr til den fælles anvisning. Enkelte kollegier har endvidere udtrykt bekymring for kollegiernes sociale sammenhængskraft ved overgang til fælles anvisning, hvor kollegiet ikke længere har indflydelse på hvem, der anvises. Forvaltningerne har i den opfølgende dialog med kollegierne imødekommet nogle af deres konkrete ændringsforslag.
Økonomi
Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder indstillingen, vil forvaltningerne iværksætte initiativerne om fælles anvisning og fælles retningslinjer. Hvis forslaget om en fælles IT-platform viser sig realiserbart, vil Teknik- og Miljøudvalget få forelagt en indstilling herom i efteråret 2012.
Claus Juhl Hjalte Aaberg
Kopi af indkomne høringssvar er lagt til gennemsyn på borgmesterens forkontor og kan også læses elektronisk på dagsordenen, bilag 3
Beslutning
Socialdemokraterne stillede ændringsforslag til indstillingen om:
”at indstillingen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på: at få flere boliger med i anvisningsordningerne, at der kommer en forårs akutliste og at studerende får mulighed for at prioritere op til 2 kollegier som de er særligt interesseret i.”
Der blev stemt om ændringsforslaget:
For ændringsforslaget stemte 6 udvalgsmedlemmer: A, F, U2 og Ø.
Imod ændringsforslaget stemte ingen udvalgsmedlemmer.
3 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: C, I og O.
Ændringsforslaget blev vedtaget, hvorved sagen sendes tilbage til forvaltningen.
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti afgav protokolbemærkning:
”Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker, at Københavns Kommune tager kontakt med kollegier og ungdomsboligudlejere med henblik på en fælles frivillig boligportal, idet denne løsning vil være væsentligt billigere, mere effektiv og vil kunne omfatte boliger også i nabokommunerne, idet hovedstadsområdet i denne sammenhæng må anses for et sammenhængende område i forhold til de modtagne høringssvar”.