Forslag om deltagelse i europæisk samarbejde om regulering af udlejningsplatforme, herunder AirBnB

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningen følger udviklingen i udvalgte byer med henblik på at høste erfaring med, hvordan man i praksis kan regulere korttidsudlejning, når et lovgrundlag er på plads, samt at Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Teknik- og Miljøudvalget om det europæiske samarbejdes erfaringer og eventuelle resultater inden udgangen af 2019,

2. at denne indstilling håndterer medlemsforslag stillet af Socialdemokratiet den 1. oktober 2018. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 1. oktober 2018 et medlemsforslag fra Socialdemokratiet, hvor forvaltningen blev bedt om at udarbejde en sag om at deltage i et internationalt samarbejde om regulering af udlejningsplatforme, som formidler korttidsudlejning af boliger.

Forslagsstiller ønskede specifikt tre emner belyst: En orientering om, hvad netværket arbejder for, en gennemgang af, hvilke fordele og ulemper København vil opleve ved at indtræde i netværket, samt en anbefaling af, hvorvidt København skal indtræde i netværket.

Løsning

En række europæiske storbyer deler erfaringer og knowhow om portaler for korttidsudleje. Barcelona, Amsterdam, Bruxelles, Paris, Berlin, Køln, Wien, Madrid, Valencia, Lissabon, Reykjavik og Krakow er med i samarbejdet, og de er i fællesskab er gået sammen til EU-Kommissionen med ønske om bedre vilkår for regulering af platformene.

Der er ikke tale om et formelt netværk med fx et kommissorium, faste møder m.m., men i stedet om et samarbejde, der er opstået på baggrund af workshops i EU-regi, hvor EU-Kommissionens Agenda for the Collaborative Economy er blevet diskuteret på embedsmandsniveau. Blandt byerne har Amsterdam og Barcelona været de mest aktive.

Byerne arbejder ikke imod turisme, men ser et behov for reguleringsværktøjer for at takle fælles bekymringer som fx sikkerhed, boligmangel, skatteunddragelse mv. Derudover ser de et presserende behov for at præcisere EU’s retslige rammer på flere niveauer, bl.a. e-handel, databeskyttelse og serviceydelser.

Byerne arbejder derudover for, at EU-Kommissionen anerkender de negative indvirkninger af ukontrolleret udlejning via korttidsudlejningsplatforme.

Flere byer har allerede, eller vil introducere et registreringssystem, som forpligter værter til at registrere deres udlejningsboliger. Det giver byerne bedre indsigt og kontrol med korttidsudlejningen. Men for at et registreringssystem kan være effektivt, kræver det, at korttidsudlejningsportalerne er bundet af eller samarbejder om en aftale, og her mener byerne, at EU-Kommissionen bør spille en central rolle.

Danmark er relativt langt med regler på området

Som led i en samlet deleøkonomisk strategi er der i maj 2018 indgået en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Aftalen lemper skattevilkårene for udlejning af sommerhuse, helårsboliger, bil og båd. Lempelserne er betinget af, at udlejningen sker gennem deleøkonomiske platforme eller udlejningsbureauer, der indberetter lejeindtægterne til myndighederne.

Som opfølgning på ovenstående har skattemyndighederne og Airbnb indgået en samarbejdsaftale om automatisk indberetning af Airbnb-brugernes lejeindtægter til skat. Aftalen betyder konkret, at der udvikles en digital løsning – en såkaldt API – der kan integreres i Airbnb’s platforme, så alle lejeindtægter automatisk sendes digitalt til skattevæsenet med henblik på at sikre korrekt skattebetaling. Airbnb er begyndt at gå i dialog om at udveksle oplysninger i de i artiklen nævnte byer. Det samme er opnået i Danmark. Dog giver aftalen stadig ingen reel mulighed for, at kommunerne kan regulere korttidsudleje.

Fordele og ulemper ved at indgå i et samarbejde med de øvrige byer

Nedenfor redegøres for de væsentligste fordele og ulemper ved at indgå i samarbejde med de øvrige byer.

Fordele

• København kan sparre og få inspiration fra andre byers måder at regulere eller kontrollere udlejningsplatforme.

• København kan få medindflydelse på henvendelser til og dialog med EU-Kommissionen.

• København kan deltage i workshops med den hensigt at få større viden om, hvordan problemstillinger løses i andre storbyer.

• København kan få mere viden om de registreringssystemer, som de øvrige byer advokerer for.

Ulemper

• Det kræver et vist ressourcetræk og rejseaktivitet for de ansvarlige medarbejdere at deltage. Det er på baggrund af budget 2019 besluttet, at forvaltningens udgifter til rejser skal reduceres. Dette er en praktisk udfordring i forbindelse med deltagelse i samarbejdet.

• Danmark positioneres allerede som foregangsland på korttidsudlejnings-/deleøkonomi-området.

• Der er meget forskellig lovgivning på området i de europæiske lande, hvorfor erfaringer ikke let kan kopieres fra by til by.

Anbefaling

Forvaltningen vurderer, at de nyligt vedtagne danske regler imødekommer eller tager højde for mange af de umiddelbare udfordringer identificeret af de øvrige storbyer indtil nu – dog som sagt uden at give mulighed for, at kommunerne kan regulere korttidsudlejning.

Københavns udfordring er således, hvordan det konkret er muligt at regulere platformene uden data eller sanktionsmuligheder. Forvaltningen arbejder med disse udfordringer på nationalt niveau gennem direkte høringssvar til styrelsen og gennem KL, fx høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene af 19. juli 2018 (bilag 2). Det er forvaltningens vurdering, at dette arbejde er det rigtige sted at anvende forvaltningens ressourcer, fordi løsninger på nationalt niveau vil tage højde for dansk lovgivning.

Som nævnt er det på baggrund af budget 2019 besluttet, at forvaltningens udgifter til rejser skal reduceres. I europæisk sammenhæng vil det dog være oplagt at følge udviklingen i fx Amsterdam, der som en af de få europæiske byer også har et lovgrundlag på plads, men har lignende udfordringer med i praksis at kunne regulere markedet. Dette vil forvaltningen gøre ved at fastholde den uformelle dialog med Amsterdams Housing Department, som bl.a. har bidraget med væsentlig information til dette notat. Det er forvaltningens vurdering, at den nødvendige udveksling af erfaring kan ske på dette niveau. Forvaltningen anbefaler derfor, at København ikke indgår i det øvrige europæiske samarbejde, da det vurderes at være en unødvendig stor ressourcemæssig indsats ift. at opnå en information, som ikke er direkte anvendelig for Københavns situation. Forvaltningen anbefaler, at forvaltningen følger udviklingen i udvalgte byer, fx Amsterdam, med henblik på at høste erfaring med, hvordan man i praksis kan regulere korttidsudlejning, når et lovgrundlag er på plads. Teknik- og Miljøforvaltningen vil orientere Teknik- og Miljøudvalget om det europæiske samarbejdes erfaringer og eventuelle resultater inden udgangen af 2019.
 

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forvaltningen holder sig orienteret om det europæiske samarbejde om regulering af korttidsudlejning og orienterer Teknik- og Miljøudvalget om samarbejdets erfaringer og eventuelle resultater inden udgangen af 2019.

Pernille Andersen

                                                                 /Hans Christian Karsten