Tre fælles gårdhaver på Østerbro og i Indre By, 1. behandling
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Livjægergadekarréen: Classensgade 51-53, Livjægergade 24-26, Willemoesgade 60-62 og Aggersborggade 1-3A sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 3.
- at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Dag Hammarskjölds Allékarréen: Dag Hammarskjölds Allé 42A–42G og Classensgade 4-8 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 4.
- at byfornyelsesforslag om etablering af fælles gårdhave for Bartholinsgadekarréen: Øster Søgade 10, Bartholinsgade 1-17, Nansensgade 79 og Gothersgade 150-158 sendes til afstemning og offentlig høring i otte uger, jf. bilag 5.
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om byfornyelsesforslagene skal sendes i høring og til afstemning hos beboere, ejere og erhvervsdrivende med henblik på at undersøge opbakningen til en fælles gårdhave i de tre karréer.
Løsning
Borgerrepræsentationen har den 13. januar 2014 delegeret beslutningskompetencen til vedtagelse af forslag og beslutninger om fælles gårdhaver til Teknik- og Miljøudvalget.
For at sikre adgang til rekreative arealer etablerer Københavns Kommune fælles gårdhaver og beboere og/eller ejere i de tre karréer har søgt Københavns Kommune om en gårdhave.
Etableringen af gårdhaverne sker med hjemmel i byfornyelseslovens §39, som giver kommunerne mulighed for at omdanne områder, bygninger og friarealer. Gårdene lever op til byfornyelseslovens kriterier om, at gården dækker mindst to matrikler, hovedsageligt består af ældre ejendomme fra før 1960, ikke har overvægt af støttet byggeri og i dag har utidssvarende friarealer.
De fælles gårdhaver bliver til i dialog med beboerne, og bidrager til at realisere målene i ”Fællesskab København” om mere bynatur, København som verdens bedste cykelby og klimasikring med merværdi. I gårdhaverne plantes træer, forholdene for cykelparkering forbedres og gårdenes grønne arealer indrettes således, at de både kan klare regnvand og kan benyttes til ophold og leg. Ved at nedlægge hegn i gårdrummene skabes nye rammer for fællesskaber og gårdene gives forskellige karakterer, så de bidrager til en varieret by.
De tre indstillede gårdhaver ligger ikke i udsat by, i en eksisterende områdefornyelse eller i en tidligere områdefornyelse, hvilket er områder, hvor forvaltningen bestræber sig på at løfte gårdrummene (Supplerende principper for fælles gårdhaver, TMU 11. marts 2013). I årene 2014-2017 har 65,7 % af projekterne været inde for denne afgrænsning.
Indretning af gårdene
De tre gårdhaver er indrettet ud fra beboernes ønsker om opholdssteder, grønne arealer og aktivitets- og legemuligheder. Fælles for gårdhaverne er, at der skabes bedre forhold for håndtering af affald, cykler og tørring af tøj. Ved at forøge de grønne arealer og tilbageholde regnvandet klimatilpasses gårdene, så presset på kloakkerne mindskes. Hvor forholdene tillader det, nedsives regnvandet, og ellers fokuseres der på fordampning og forsinkelse. Der nedlægges ingen parkeringspladser eller handicapparkeringspladser i gårdene. Fakta om gårdhaveprojekterne er uddybet i bilag 6, faktaark.
Livjægergadekarréen, jf. bilag 3
Livjægergadekarréen består i dag af et smalt gårdrum, som er opdelt af hegn på midten. Asfalt- og betonbelægningen er nedslidt og gården bruges til opbevaring af affaldsbeholdere og cykler. Der er ingen træer eller buske. Med den fælles gårdhave samles renovationen i en pergola, der placeres i midten af gården. Pergolaen har grønne vægge og tag, der både afskærmer beholderne og skaber et centralt grønt element. Der anlægges en lys belægning, plantes seks lyse træer og klatreplanter, som sikrer et lyst gårdrum og samtidig forbedrer akustikken. I gårdens to ender placeres lege- og opholdsmuligheder, og herudover etableres der siddepladser langs bygningernes facader. Gårdens indretning giver mulighed for fleksibel brug, hvor der kan gøres plads til at opstille borde til fællesspisning mv. Regnvand, der falder på overfladerne, ledes væk fra facader til de to centrale grusbelagte arealer, hvor vandet forsinkes inden det ledes til kloak.
Dag Hammarskjölds Allékarréen, jf. bilag 4
Dag Hammarskjölds Allékarréens gård er i dag opdelt i to med plankeværk imellem. Gårdene bruges hovedsageligt til affaldshåndtering og cykelparkering og har ingen rekreativ værdi. Gårdrummet mod Classensgade indeholder et større og nedslidt baghus, som ikke benyttes og derfor nedrives. Gården grænser op mod Garnisonskirkegården, men er i dag adskilt herfra ved et højt plankeværk, hvilket erstattes med et transparent hegn, der gør kirkegården synlig. Herved opnås at den lille gård får en grøn og frodig karakter. I den østlige ende etableres et møbel i træ, der kan bruges til ophold, leg og som har indbyggede bede, hvor beboerne kan dyrke krydderurter eller andet. Der fældes tre eksisterende birketræer, som ikke vil overleve renoveringen, da deres rødder ligger i asfalten. I stedet plantes 10 nye træer med let løv. I forhold til regnvandshåndtering opsamles overfladevand i gårdens grønne lavning og forsinkes, inden det løber til kloak. Herudover har beboerne vist interesse for selv at finansiere faskine eller regnbede til afkobling af tagvand, den endelige aftale er ikke indgået.
Bartholinsgadekarréen, jf. bilag 5
Bartholinsgadekarréen har 12 foreninger og består i dag af flere adskilte gårdrum med hegn, nedslidt belægning og niveauforskelle. Med den fælles gårdhave skabes en grøn og frodig gård, som indrettes med flytbare møbler, der giver mulighed for alsidig brug. Gårdhaven har spredte opholdsområder af mindre og større karakter, bundet sammen af én sammenbindende gangsti. Åbne grønne rum, anlægges med nye og genbrugte belægninger, som giver varieret karakter og der skabes en oplevelsesrute for børnene i gården, hvor de kan bevæge sig gennem beplantningen, kravle på træstubbe og lege. Langs bygningerne vil der være fast belægning, der leder regnvandet mod gårdens midte, hvor der anlægges grønne zoner til forsinkelse af regnvand. Der fældes tre kirsebærtræer, som alle er beskåret forkert og har begrænset levetid. De erstattes af nye træer af samme art, og den nye fælles gårdhave vil have 45 træer af varierende arter og alder.
Beboerinddragelse
Ved udarbejdelsen af de tre projektforslag er der gennemført en inddragelsesproces med beboere, erhvervsdrivende og ejere i karréerne. I alle gårdprojekterne er inddragelsen sket gennem gårdtræf, workshops, skitsemøder og billedanalyser. I høringsforslagene er det forsøgt at tilgodese alles ønsker i størst muligt omfang uden at tilsidesætte den fælles anvendelse af gårdhaven.
Opbakningsundersøgelsen gennemføres digitalt via e-Boks, og mere end 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme ja til etableringen af den fælles gårdhave, og ja-ejendommene skal udgøre mere end 50 % af bruttoetagearealet for, at der er tilslutning til den fælles gårdhave (TMU 27. april 2015). Ja-ejendomme er ejendomme, hvor mindst 50 % af de afgivne stemmer er for en fælles gårdhave. Processen for etablering af fælles gårdhaver fremgår af bilag 7, proces- og faseplan.
Økonomi
Udgiften til at etablere de tre fælles gårdhaver forventes at blive 2,3 mio. kr. i Livjægergadekarréen, 3,0 mio. kr. i Dag Hammarskjölds Allékarréen og 5,5 mio. kr. i Bartholinsgadekarréen, jf. bilag 8. Udgifterne til gårdhaverne indpasses i den kommunale byfornyelsesramme, der er afsat til byfornyelsesformål på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelsesanlæg funktion 0.25.15.3. De samlede udgifter til at etablere gårdhaverne pris- og lønreguleres i 2018. Reguleringen følger byggeomkostningsindekset for boliger, jf. lov om byfornyelse af 3. oktober 2016 § 47. I overensstemmelse med støttevilkårene afholder beboerne selv driftsudgifterne af gården, som typisk udgør 80-105 kr. om måneden for en lejlighed på 70 m².
Videre proces
Borgerrepræsentationen træffer på baggrund af indstillingen, høringen og afstemningsresultatet den endelige beslutning om at udføre gårdhaverne og udmønte bevillingen her til. Såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning til projekterne, indstilles de til endelig beslutning vinteren 2019.
Ejere, beboerrepræsentanter og erhvervsdrivende inddrages i detailprojekteringen. Der tinglyses en servitut på ejendommene om fælles gårdhave og ejernes pligt til at indgå i et fælles gårdlaug, som står for den efterfølgende drift. Gårdhaverne forventes færdiganlagte i foråret 2020.
Pernille Andersen
/Lone Byskov
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 17. september 2018
Indstillingen blev godkendt med otte stemmer mod to. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, O, Ø og Å.
Imod stemte: C og I.
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Det bør være en privat opgave og udgift at renovere og vedligeholde private gårdhaver.”