Grøn omstilling af beboelsesejendomme i Københavns Kommune

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

1. at forslag til løsninger og barrierer for københavnske borgere i den grønne omstilling og kommende opmærksomhedsindsats vedrørende solceller tages til efterretning.
   
   

   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
   
   

2. at medlemsforslag om at styrke den grønne omstilling af beboelsesejendomme i Københavns Kommune stillet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti, jf. Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024, hermed er håndteret (bilag 2).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen pålagde den 14. marts 2024 Teknik- og Miljøforvaltningen at undersøge, hvad kommunen kan gøre for at styrke københavnske borgeres aktive deltagelse i den grønne omstilling med det mål at sikre, at Københavns Kommune bidrager til at realisere klimalovens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 på en måde, der ikke forudsætter offentlig økonomisk støtte, jf. bilag 2.

Løsning

Barrierer for borgernes deltagelse i den grønne omstilling
Forvaltningen har undersøgt uhensigtsmæssige barrierer for, at borgerne kan bidrage til den grønne omstilling ved at nedsætte deres energiforbrug eller producere vedvarende energi med solceller på deres bygninger i henhold til den nuværende klimaplan. Forslag til den nye klimaplan frem mod 2035 forventes at omhandle flere emner, hvor borgerne har mulighed for at bidrage til at realisere klimalovens mål. Teknik- og Miljøforvaltningen har i sit arbejde med indsatserne i den nuværende klimaplan identificeret en række barrierer for borgernes tiltag på energiområdet og forslag til løsninger uden offentlig støtte (se bilag 3). En opsummering kan ses herunder:

• Energistyring via data kan være med til at optimere driften af ejendomme, men i dag er forsyningsdata ikke frit tilgængelige og gratis i digital form. Teknik- og Miljøudvalget kan arbejde for, at frisættelse af energidata, både for el og varme, sker hurtigere i regi af Energistyrelsens program for forsyningsdigitalisering og derved bliver frit tilgængeligt for borgerne.
• Drift af varmecentraler i byens ejendomme er teknisk kompleks og foregår ofte ikke med professionel hjælp. Der er brug for at sikre, at varmecentralerne fremover driftes på en måde, der sikrer besparelser på varmeregningen til beboere, og som muliggør overgang til lavtemperaturvarme, som kan give varme nok i boligerne og samtidigt er omkostningseffektiv. En effektiv og digitaliseret drift af varmecentralerne er også en forudsætning for, at bygninger kan levere fleksibilitet til varmeforsyningen med henblik på at reducere behov for fossil spidslast. Teknik- og Miljøudvalget kan arbejde for, at der kommer lovkrav til, at kun autoriserede VVS-installatører eller andre rådgivere med ”fjernvarmeordnings-certifikat” må servicere og indregulere en varmecentral eller øget adgang for HOFOR til at drifte, styre og indregulere varmecentralerne.
• Dybdegående renovering af særligt private ejer- og andelsboligforeninger samt mindre private udlejere af beboelsesejendomme foregår langsomt og ikke altid med fokus på energi, når man alligevel er i gang. Det kræver ekstern rådgivning for en beboelsesejendom at omsætte forbedringsforslagene i de lovpligtige energimærkningsrapporter til en håndterbar investeringsplan. Energirenovering af især beboelsesejendomme med energimærke E, F og G kan blive nødvendigt for at disse ejendomme kan blive klar til lavtemperaturfjernvarme. Teknik- og Miljøudvalget kan arbejde for, at der kommer lovkrav om, at ejendomme med dårlige energimærker får hævet det til mindst D.
• Lovgivningen om deling af strøm fra solceller mellem bygninger på tværs af matrikler og bygningsejere er meget kompleks og svær at forstå for bygningsejere og indeholder store begrænsninger, som fx gør det svært at etablere energifællesskaber Dette resulterer i dårlig udnyttelse af pladsen til solceller på byens tage. Cerius-Radius, der er elnetselskab i hovedstadsområdet, har udarbejdet forslag til en ny tarifmodel for deling af sol-el i energifællesskaber, som muligvis kan give flere muligheder. Tarifmodellen kan dog tidligst anvendes i starten af 2025, under forudsætning af godkendelse i Forsyningstilsynet. Teknik- og Miljøudvalget kan arbejde for, at lovgivningen, herunder bekendtgørelse om deling af interne elektricitetsforbindelser under elforsyningsloven, simplificeres og indrettes, så den direkte fremmer udnyttelse af de tagarealer, der er egnet konstruktionsmæssigt.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder gennem Energispring partnerskabet, bygningsfornyelsen, Klima Task Force i områdefornyelserne, samarbejde med den almene boligsektor samt med tilskudspuljer på forskellig måde med at fremme, at ovennævnte energioptimeringer af ejendomme finder sted.

Indsatser til flere solceller i beboelsesejendomme
Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder med afsæt i Solcellehandlingsplanen (TMU den 9. maj 2022) for at fremme interessen for solceller gennem tre spor: Kommunalt tilskud med solcellepuljen, proaktiv byggesagsbehandling, kommunikationsindsatser og opsøgende indsats overfor forskellige målgrupper. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om status for Solcellehandlingsplanen den 22. april 2024, som bl.a. omtaler, at forvaltningen i 2024 vil:

• Kontakte ca. 40 ejere af de største og mest egnede erhvervsejendomme for at for at invitere dem til dialog om muligheder for solceller.
• Gennemføre dialog med private rådgivere m.fl. for at drøfte, hvordan stillingtagen til integration af solceller kan blive en norm ved tagrenoveringer.
• Tilbyde facilitering af videndeling med ejendomsadministratorer gennem Energispring partnerskabet, fx gennem temamøder om solceller.
• Opsøge andels- og ejerboligforeninger med stort solcellepotentiale for at invitere dem til dialog om muligheder for solceller.
• Fortsætte den løbende dialog med Boligselskabernes Landsforening og de almene boligorganisationer om at fremme solceller og energifællesskaber i overensstemmelse med Almenboligaftalen 2024-2027.

Batterier kan i nogle tilfælde være en økonomisk fordel for bygningsejere, og Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med de solcellescreeninger, der er givet tilskud til fra Københavns Kommune, oplevet at både bygningsejere og rådgivere er opmærksomme på muligheden for at koble solcellerne til et batteri. Forvaltningen vil i forbindelse med ovenstående indsatser være opmærksom på at formidle muligheder for at byde fleksibilitet ind på Energi Danmarks fleksplatform inden for gældende rammer. Platformen er den digitale løsning, som anvendes til at tilbyde salg af fleksibelt elforbrug til Energi Danmark, som er markedsleder inden for handel med el i Danmark. Det er hermed Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at der allerede er indsatser i Klimaplanen 2025, der løser denne opgave.

Opdatering af Sideaktivitetsbekendtgørelse
Almene boligorganisationers mulighed for at udøve aktiviteter, der ligger udover kerneaktiviteterne i form af opførelse, drift og udlejning af almene boliger, er reguleret i Sideaktivitetsbekendtgørelsen nr. 451 af 13. april 2015 med senere ændringer. Bekendtgørelsens regulering er til for, at de almene boligorganisationer ikke påtager sig unødig økonomisk risiko, samtidigt med at der tages skatteretlige hensyn, idet de almene byggerier modtager offentlig støtte. Dermed kan almene boliger ikke umiddelbart sidestilles med andre ejerformer. Imidlertid er det forvaltningens vurdering, at der med udviklingen i nye klimavenlige investeringsmuligheder kan være grundlag for at se på om det er muligt at opdatere bekendtgørelsen i forhold til at fremme den grønne omstilling.

Ifølge bekendtgørelsens § 10 kan en almen boligorganisations afdeling eje anlæg til elforsyning baseret på vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. Det er en forudsætning, at elproduktionen alene anvendes til forbrug i afdelingen eller leveres til det kollektive elforsyningsnet, og at anlægget ved solenergi har en maksimal effekt på 6 kW pr. bolig- og erhvervsenhed.

Medlemsforslaget pålagde, at der rettes henvendelse til social- og boligministeren med henblik på en opdatering af sideaktivitetsbekendtgørelsen. Henvendelsen til ministeren er under udarbejdelse. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at henvendelsen skal adressere, at sideaktivitetsbekendtgørelsen med sin nuværende formulering ikke tillader levering af el til en certificeret aktør og dermed ikke muliggør levering til FFR-markedet. Ligeledes er det forvaltningens vurdering, at der kan være behov for at se nærmere på, om der kan muliggøres et større bidrag fra almene boligorganisationer til den grønne omstilling ved en justering af den maksimale tilladte effekt på 6 kW pr. bolig og erhvervsenhed

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan pålægge teknik- og miljøborgmesteren, på vegne af udvalget, at sende et brev til klima- og energiministeren med en anmodning om at arbejde for at ændre den relevante lovgivning om energioptimering og solceller samt om at have fokus på frisættelse af forsyningsdata. Udvalget kan desuden bede om et brev til erhvervsministeren om lovgivning vedrørende certificeret rådgivning til varmecentraler.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen rette henvendelse til social- og boligministeren med anmodning om at tilpasse sideaktivitetsbekendtgørelsen i forhold til behovet for fremdrift i den grønne omstilling.

                                              Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen