Revidering af Retningslinjer for opsætning af skilte og reklamer på bygninger i København, bydækkende

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at ”Reviderede retningslinjer for skilte og reklamer” (jf. bilag 3), fremadrettet vil være de gældende retningslinjer.

    

2. at medlemsforslag stillet af Enhedslisten om, hvor der kan opsættes lysreklamer i henhold til retningslinjer for skilte og reklamer i København, jf. Teknik- og Miljøudvalget den 21. august 2023, hermed er håndteret (jf. bilag 2).

Problemstilling

Skilte og reklamer på bygninger administreres og reguleres ud fra bygge- og planlovgivningen, samt de politisk vedtagne retningslinjer. Retningslinjerne for skilte og reklamer blev publiceret i 2008 og er senest revideret i 2013 (TMU 23.09.2013), hvor de blev suppleret med en liste, som udpeger 15 steder i København, hvor lysreklamer kan opsættes. Siden seneste revidering, er der sket en markant udvikling af teknologien og der er kommet flere typer af lysskilte til, hvilket også har affødt politisk interesse for enkelte sager om lysreklamer.

Enhedslisten stillede på baggrund af en sag om en Coca Cola lysreklame på Enghave Plads, et medlemsforslag om at drøfte mulighederne for at begrænse lysreklamer i København (TMU 21.08.2023). Forvaltningen blev på baggrund af drøftelsen bedt om at revidere retningslinjerne.  

Med denne indstilling skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til en revision af retningslinjerne, som lægger op til, at der fremadrettet kun kan opsættes lysreklamer på bygninger i alt fem steder i København.

Løsning

Retningslinjer for skilte og reklamer skal anvendes i forbindelse med udskiftning eller etablering af skilte og reklamering knyttet til en bygning. Dette er typisk i tilknytning til butikker, restauranter, kontordomiciler og lignende. Udover skiltning og lysreklamer, beskriver retningslinjerne også rammerne for opsætning af flag og bannerreklamer på bygninger. Forvaltningen har generelt en restriktiv praksis når det kommer til permanente flag og bannerreklamer på ejendomsfacader, da disse kan sløre bygningen og gaden. Forvaltningen har ligeledes en restriktiv praksis, når det kommer til lysreklamer på bygninger, da disse også kan virke skæmmende for omgivelserne.

Lovgivning og håndhævelsesmuligheder

Skilte og reklamer på bygninger administreres og reguleres ud fra bygge- og planlovgivningen. Opsætning af enkelte skilte og reklamer kan pga. skiltets konstruktion forudsætte en byggetilladelse. Andre skilte forudsætter alene dispensation fra en lokalplan. Andre igen kan være omfattet af en tinglyst servitut/deklaration med bestemmelser for udformning af skilte og reklamer. Endelig er der nogle skilte og reklamer, som ikke kræver tilladelse hos forvaltningen.

Uanset om et skilt eller en reklame forudsætter byggetilladelse eller en dispensation fra en lokalplan, kan forvaltningen regulere lysgener, eller en reklames påvirkning på omgivelserne, med hjemmel i byggelovens § 6D, stk. 2. Bestemmelsen giver mulighed for, efter en konkret vurdering, at meddele påbud eller forbud, hvor skiltning, lysinstallationer og lignende vurderes at være til væsentlig ulempe eller skæmmende i forhold til omgivelserne. Fx hvis et skilt vurderes at give lysgener, kan forvaltningen udstede et påbud om fx indregulering af lysstyrke, tændingstid o.l. Forvaltningen har i dag en restriktiv administration af § 6D, stk. 2.

Revision af retningslinjerne

Retningslinjerne for skilte og reklamer på bygninger er med til at sætte en fælles ramme for forvaltningens administration og regulering af disse. Siden den seneste revision af retningslinjerne i 2013 er der sket en udvikling af teknologien og efterspørgslen på at opsætte LED lysreklamer er steget. Dette har ligeledes affødt politisk interesse for lysreklamer.

Den 21. august 2023 vedtog Teknik- og Miljøudvalget et medlemsforslag fra Enhedslisten om, at listen med de 15 udpegede steder i eksisterende retningslinjer revideres, så der fremadrettet kan opsættes lysreklamer færre steder i København. Forvaltningen har gennemgået listen og anbefaler at reducere listen i retningslinjerne fra 15 til følgende fem steder:   

• Rådhuspladsen og den indre del af Vesterbrogade
• Nørreport
• Vesterport
• Hans Knudsens Plads
• Kay Fiskers Plads

På ovennævnte fem steder er lysreklamer en karakteristisk del af bybilledet. Byrummene har en større skala og er præget af mange mennesker og trafik og generelt korterevarende ophold. Biografer, hoteller og trafik skaber liv i aftentimerne, og områderne rummer blandt andet mange bygninger i en modernistisk arkitektur, som giver mulighed for opsætning af reklamer. De fem udpegede byrum har også til fælles, at lysreklamer er blevet en del af byrummets identitet. Der er desuden tale om steder i byen, hvor der generelt er et meget begrænset omfang af boliger, der påvirkes af lyseffekter fra de dynamiske reklamer.

I retningslinjerne i dag skelnes der mellem de ovenstående fem steder (der tillader dynamiske skilte, dvs. med billede, skift og bevægelse) og de øvrige 10 (der kun tillader statiske lysreklamer uden bevægelse). Med denne revision af retningslinjerne udgår 10 udpegede steder fra listen, så der på disse steder herefter som udgangspunkt ikke længere må opsættes lysreklamer. Dette er en skærpelse ift. de eksisterende retningslinjer. Baggrunden for at fjerne de 10 steder fra listen er, at der er sket en markant ændring af teknologien og brugen af bl.a. LED i reklamer ift. tidligere. Deres påvirkning på omgivelserne er blevet mere markant med fx en højere lysintensitet end, hvad der kendes fra de klassiske neonrørskilte med fx ”Irma-hønen” ved Nørrebro. De 10 steder egner sig ikke længere til denne type reklamering, da det er steder med mindre trafik, mere beboelse og mere plads til længerevarende ophold. Herudover har flere af stederne ændret sig markant i de senere år. Fx er Enghave Plads og Nørrebros Runddel, som tidligere fremgik af listen, gået fra at være dynamiske steder, med meget biltrafik og høj intensitet, til i dag at blive brugt til længerevarende ophold med begrønning, legepladser o.l.

Hvis forvaltningen, i særlige tilfælde, er indstillet på at give tilladelse til opsætning af lysreklamer, ud over de fem steder, vil sagen blive forelagt for Teknik- og Miljøudvalget. Dette vil være en ændring fra forvaltningens tidligere praksis.   

De reviderede retningslinjer for skilte og reklamer på bygninger vil gælde fremadrettet på nye sager/ansøgninger og vil ikke have effekt på allerede meddelte tilladelser til bl.a. lysreklamer.

Øvrige rettelser i retningslinjerne

I denne revision har forvaltningen også ændret i retningslinjernes overordnede struktur, så den nu er tilpasset, og retningslinjerne fremstår mere læsevenlige. Samtidig er det præciseret, hvilket regelsæt forskellige former for skiltning er omfattet af. Denne præcisering har også betydet, at den del, som handler om reklamer på bl.a. stillads på vejareal udgår, da disse er omfattet af anden lovgivning (vejloven og privatvejsloven). Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 27. maj 2024 indstilling om ”Ændrede retningslinjer for reklame på stillads på offentligt vejareal”, der gælder for denne type sager. 

Reklamebannere kan også opsættes på bygninger – dog tillades disse sjældent, da forvaltningen har en restriktiv praksis på området. Dette skyldes bl.a., at et større banner kan vurderes skæmmende på omgivelserne og bebyggelsens ydre fremtræden såvel som at større banner i nogen tilfælde kan spærre for redningsåbninger og dermed være til hinder for brandredning af bygningen. Derudover kan opsætning af et banner være i strid med en lokalplan- eller servituts facadebestemmelser.

Politisk handlerum

• Teknik- og Miljøudvalget har mulighed for at indsnævre eller udvide listen med de udpegede fem steder.
• Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at forvaltningen lemper praksis ift. enkelte skiltetyper eller ift. flagning. For eksempel, kan forvaltningen lempe praksis ift. permanent flagning på ejendomsfacader, så der i nogle tilfælde kan opsættes flag, hvis flagningen er inden for en given størrelse, og de knytter sig til bygningens funktion eller virksomhed.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen publicere retningslinjerne på kommunens hjemmeside.

Søren Wille

/ Lena Kongsbach