Placering af 21 erstatningspladser som følge af cykelprojekt i Njalsgade
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at de 21 erstatningspladser etableres på Amager i tællezone 35, som vist på bilag 1
Problemstilling
Løsning
De 21 erstatningspladser foreslås anlagt som skråparkeringspladser i tælleområde 35 på Amager. Tælleområde 35 er afgrænset af Amager Blvd, Bardenflethsgade, Peter Vedelsgade, Amager Fælledvej, Sundholmsvej, Brigadevej, Amagerbrogade, og Ved Stadsgraven.
Området er valgt ud fra, at det er et område med en høj belægningsprocent, som samtidig er placeret i samme bydelsområde som de nedlagte pladser. Tælleområdet er det eneste på Amager med beliggenhed i blå zone, som har en parkeringsbelægning på mere end 100 % kl. 22.
Tælleområde 33, som bl.a. omfatter Snorresgade, hvor erstatningspladserne i den tidligere indstilling blev foreslået etableret - har i sammenligning med tælleområde 35 nedenstående belægningsprocenter (parkeringstællinger fra marts 2012):
Kl. 12 | Kl. 17 | Kl. 22 | |
Tællezone 33 | 33% | 61% | 69% |
Tællezone 35 | 69% | 85% | 101% |
Der er ingen andre aktuelle kendte projekter tællezone 35, der bliver påvirket af anlæggelsen af skråparkeringspladser, ligesom der heller ikke er placeret daginstitutioner eller skoler på strækningen.
Belægningsprocenter for tælleområderne i blå zone fremgår af bilag 2-4.
Økonomi
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har truffet beslutning om, hvorvidt de 21 erstatningspladser skal etableres i tællezone 35, gennemfører forvaltningen en høring af lokaludvalget. Såfremt høringen af lokaludvalget medfører væsentlige ændringer i projektet, udarbejdes en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget herom.
Den videre proces med etablering af erstatningspladserne i tællezone 35 indebærer, at erstatningspladserne forventes at være etableret senest i foråret 2014.
Skal etableringen af disse 21 erstatningspladser ske samtidig med nedlæggelsen af pladserne i Njalsgade indebærer det, at projektet med cykelbaner i Njalsgade skal udskydes. Det vurderer forvaltningen vil være uhensigtsmæssigt, og da belægningsprocenterne i området omkring Njalsgade er relativt lave og de 21 pladser etableres i et andet tælleområde vil forvaltningen igangsætte Njalsgade-projektet hurtigst muligt.
Pernille Andersen
/Jens Christian Zøfting-Larsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.