Mødedato: 17.06.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Bylivsregnskabet

Se alle bilag

Pjecen ”Bylivsregnskab. Tendenser i det københavnske byliv 2012” forelægges hermed til efterretning.

Bylivsregnskabet indeholder status på målene i strategien ”Metropol for Mennesker, vision og mål for Københavns byliv 2015”

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at orienteringen om "Bylivsregnskab, Tendenser i det københavnske byliv 2012” godkendes jf. bilag 1 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 10. juni 2009 strategien ”Metropol for Mennesker, vision og mål for Københavns byliv 2015”. Strategien rummer tre konkrete mål for udviklingen af bylivet i København frem mod 2015: ”Mere byliv for alle”, ”Flere går mere” og ”Flere bliver længere”. De tre mål repræsenterer tre vigtige aspekter af bylivet: Mangfoldighed, fodgængere og ophold. Det blev besluttet at følge op på strategien og til sammen udgør aspekterne målepunkterne i Bylivsregnskabet og målingerne for 2012 er samlet i pjecen Bylivsregnskabet.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder årligt et bylivsregnskab for at følge op på strategien ”Metropol for Mennesker”. Bylivsregnskabets primære opgave er at følge op på fremdriften i opfyldelsen af målene og give mulighed for at målrette nye initiativer. Sekundært giver det mulighed for at følge udviklingen af bylivet generelt og dokumentere effekten af forvaltningens indsatser i byens rum. Cyklister og ophold i byens grønne områder er også væsentlige dele af Københavns byliv, og der følges op på disse målsætninger i Københavns Miljøregnskab og Cykelregnskabet.

I det følgende beskrives status på hvert af målene ”Mere byliv for alle”, ”Flere går mere” og ”Flere bliver længere”, og der nævnes nogle af de vigtigste igangværende indsatser, der har indflydelse på fremdriften.

Mere byliv for alle

Målet er: I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.

Status: Undersøgelsen viser, at 82 % af københavnerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at deltage i bylivet i bred forstand. I 2011 var det 87 % og i 2010 var det 89 %. Der er sket et lille fald, som dog er så lille, at det er indenfor undersøgelsens usikkerhed. Ved at gentage undersøgelserne hvert år frem mod 2015 vil vi dels opnå større validitet og viden om variation og årlige udsving og usikkerhed som vejrets betydning etc.

Der er i perioden sket en stigning i tilfredshed med gåafstand til offentlig transport til 4,30 på en skala fra 0-5 hvor 5 er mest tilfreds (i 2011 var den 4,15). Der er mindst tilfredshed med indretningen af byrum med opholdsmuligheder i lokalområdet 3,53 (i 2011 var den 3,32).

Indsatser: Målingerne giver anledning til øget fokus på at skabe gode opholdsmuligheder i lokalområderne både i den eksisterende by og i nye byområder, fx gennem lokalplanlægning og dialog med bygherrer og rådgivere.

Af relevante kommunale initiativer kan i den forbindelse nævnes, tiltag som ”Gang i København”, der har gjort det nemmere at arrangere begivenheder og lave aktiviteter i byens rum, samtidig har kommunen taget en beslutning om at fjerne afgifterne på udendørsservering. Andre tiltag der er med til at målsætningen er nået er tiltag som ”Plads til Leg”, som i årene 2008-2012 har istandsat alle ca. 125 offentlige legepladser i Københavns Kommune.

Flere går mere

Målet er: I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til 2010, svarende til 12 minutter om dagen.

Status: I 2012 går københavnerne i gennemsnit 15,02 minutter om dagen iflg. DTU´s transportvaneundersøgelse. Tallet dækker de ture, hvor man er gået hele vejen fra start til slut og ikke har brugt andre transportmidler undervejs. I 2011 gik københavnerne i gennemsnit 14,53 minutter om dagen.

Indsatser: Københavns Kommune arbejder med mange indsatser der forbedrer mulighederne for at gå i byen. For eksempel igennem tiltag som etablering af stier i nye og eksisterende byområder, sikre skoleveje, oplevelsesrige facader, renovering af strøggader samt trafiksikkerhedsprojekter som øger både trygheden og oplevelsesværdien på en gåtur i København. Forskønnelsen af Vester Voldgade, Nørrebrogade projektet, Ny Amagerbrogade, Ny Istedgade, at etablere promenade på det sidste af solsiden af Nyhavn samt at etablere promenade langs Frederiksholms Kanal, kan nævnes som projekter, der vil give bedre forhold for fodgængere.

Flere bliver længere

Målet er: I 2015 opholder københavnerne sig 20 % mere i byens rum end i 2010, svarende til 1 time og 45 minutter om ugen.

Status: I 2012 opholdt københavnerne sig på torve, pladser og strøggader i gennemsnit 1 time og 37 minutter om ugen. I 2011 var det tilsvarende tal 1 time og 43 minutter.

Indsatser: Københavns Kommune arbejder med mange indsatser der forbedrer mulighederne for at opholde sig mere i byens rum. Blandt andet har web-sitet ”SKAB DIN BY” i 2012 inddraget københavnerne i en dialog om byens anvendelse og udvikling. Kommunen arbejder også med initiativer som er med til at udpege og styrke eksisterende områder, som skaber mulighed for det rolige ophold.

Endvidere har indsatser såsom renhold og vedligehold effekt på borgernes lyst til at tage ophold i byens rum. Andre indsatser såsom anlæg af gader og pladser med opholdsmuligheder tager dels længere tid at gennemføre og dels tager det noget tid, inden det tages rigtigt i brug. Ved at gentage undersøgelserne hvert år frem mod 2015 vil kommunen dels opnå større validitet og viden om variation og usikkerhed, og dels lære mere om effekten af vores indsatser.

Særlige temaer

Bylivsregnskab 2012 har udover opfølgningen på de tre mål, en beskrivelse af Strøget 50 år samt et mindre tema om Strøggader.

I beskrivelsen af ”Strøget 50 år” fremlægges historien om, at det er 50 år siden, at Strøget gik fra at være en bil trafikeret vej til at være verdens længste gågade. Der er gennemført tællinger af fodgængere og ophold, som beskriver brugen af gågaden.

I temaet ”Strøggader” beskrives hvad en strøggade er, og hvad den skal kunne blandt andet med eksempler fra Ny Nørrebrogade. Tællinger af fodgængere og ophold på Nørrebrogade kan dokumentere, at der nu er flere fodgængere og mere ophold på Nørrebrogade. Brugen af Nørrebrogade i 2012 er steget ca. 15% generelt i forhold til 2008. Der er blevet bedre plads til fodgængerne, vareudstillinger og ude servering og der er generelt flere, der tager ophold.

Økonomi

Bylivsregnskabet holdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme.

Videre proces

Efter Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationens godkendelse offentliggøres Bylivsregnskabet på kommunens hjemmeside.


 

 

         Pernille Andersen

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 17. juni 2013:

Indstillingen blev anbefalet.

Til top