Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
Sager til beslutning
10. Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
TMU 292/2006 J.nr. 630.0019/05
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at de midlertidige retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune fra efterårssemestret 2005 videreføres indtil videre.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2006
Jesper Schou Hansen (V) stillede følgende
ændringsforslag: "Forvaltningen pålægges at fremlægge forslag til
effektivisering af anvisningen jf. ønsket fra Borgerrepræsentationens boligplan
"Boliger for alle". Planen fremlægges hurtigst muligt."
Afstemning
|
For |
Imod |
Undlod |
Klaus Bondam (B) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Johannes Nymark (A) |
|
X |
|
Anette Holst Christensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen (A) |
|
X |
|
Hamid El Mousti (A) |
|
X |
|
Jesper Schou Hansen (V) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Lotte Thiim Bertelsen (F) |
|
|
X |
Jette Gottlieb (Ø) |
|
|
X |
Winnie Berndtson (U) |
|
|
X |
Resultat |
1 |
7 |
3 |
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Indstillingen blev anbefalet.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. juni 2005 midlertidige
retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger (BR
396/05) primært for at sikre nyoptagne studerende med et akut boligbehov i
forbindelse med studiestart i efterårssemestret 2005 et hurtigt boligtilbud.
Det var forudsat, at der som led
i en efterfølgende evaluering af retningslinierne skulle arbejdes videre med
formuleringerne, og at et forslag til permanente retningslinier herefter skulle
udsendes i høring blandt udlejere af
støttede ungdomsboliger og andre aktører på ungdomsboligmarkedet inden endelig
vedtagelse i Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationen vedtog på
sit møde den 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for
Københavns Kommune 2005 – 08" (BR755 /05). Af planen fremgår, at kommunen – evt. ved statens mellemkomst -
vil arbejde for, at der etableres en fælles venteliste for hovedstadsregionens
kollegie- og ungdomsboliger.
Der er i dag to centrale aktører på det københavnske ungdomsboligmarked
nemlig Centralindstillingsudvalget (CIU) og Kollegiernes Kontor i København
(KKIK), der begge tillige forestår anvisning af ungdomsboliger i
omegnskommunerne. 21 % af de støttede ungdomsboliger i København står
imidlertid udenfor fælles anvisning.
Det er forvaltningernes
vurdering, at det ikke uden en fælles anvisning/venteliste vil være muligt at
tilgodese de boligsøgendes akutte boligbehov på en effektiv måde. Erfaringerne
med udlejningen i 2005 bekræfter dette.
I november 2005 har regeringens ungdomsboligråd besluttet at nedsætte
en arbejdsgruppe, som bl.a. skal se på, hvorledes lovgivningen på området kan
gøres mere ensartet og styrke mulighederne for en fælles anvisning.
Overborgmesteren har endvidere i februar d.å. bedt Socialministeren om
at se nærmere på de gældende regler om anvisning af støttede ungdomsboliger.
Socialministeren har meldt positivt tilbage med forslag om, at Ministeriets
embedsmænd sammen med forvaltningen gennemgår reglerne for at se, om der er
behov for ændringer.
Det foreslås derfor, at overvejelserne om udformning af permanente retningslinier for udlejning af kommunens støttede ungdomsboliger stilles i bero på resultatet af den planlagte regelgennemgang. Det foreslås endvidere, at de midlertidige retningslinier fra 2005 videreføres indtil videre for at sikre, at ansøgere med et akut boligbehov også fremover kommer forrest i køen til en ungdomsbolig.