Se alle bilag

Ansøgninger til Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje

Teknik- og Miljøudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006

Sager til beslutning

5. Ansøgninger til Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje

TMU 296/2006 J.nr. 403.0005/04

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til overfor Landsbyggefonden at anbefale de modtagne ansøgninger om støtte til problemramte områder (600 mio. kr. puljen) med de generelle bemærkninger, der fremgår af nærværende indstilling og de bemærkninger til de enkelte ansøgninger, der fremgår af bilag 1

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at foretage de evt. justeringer og tilføjelser i anbefalingerne overfor Landsbyggefonden, som det videre arbejde med ansøgningerne op til fristen den 1. juni 2006 måtte give anledning til, idet de berørte forvaltninger også efterfølgende vil blive inddraget i den bearbejdning Landsbyggefondens behandling giver anledning til, herunder i forhold til nye bevillingsmæssige spørgsmål.

RESUME

Som led i Regeringens indsats mod ghettoisering er der via Landsbyggefonden udmeldt en pulje på 600 mio. kr. til en social og forebyggende indsats i almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Ansøgninger skal fremsendes til Landsbyggefonden gennem kommunen inden 1. juni 2006. Indenfor den udmeldte ramme kan indtil 200 mio. kr. anvendes til en målrettet nedsættelse af huslejen i afdelingerne.

Under hensyn til den meget korte frist har Teknik- og Miljøforvaltningen tilkendegivet overfor boligorganisationerne, at den politiske behandling i kommunen vil kunne baseres på et foreløbigt ansøgningsmateriale. Teknik- og Miljøforvaltningen har fastsat fristen for indsendelse af foreløbigt ansøgningsmateriale til den 18. april d.å. kl. 12.00, men Boligorganisationerne har mulighed for at kvalificere ansøgningsmaterialet yderligere helt frem til den 29. maj.

Ved fristens udløb var der modtaget 44 ansøgninger omfattende i alt 11 boligorganisationer og 95 boligafdelinger med ca. 20.000 lejligheder.

En væsentlig del af ansøgningerne angår tiltag, der sigter på at bearbejde holdningerne hos beboerne – især børnene og de unge – for at imødegå konstaterede problemer med hærværk og anden uhensigtsmæssig adfærd, der øger utrygheden og belaster afdelingernes/områdernes image. Herudover sigter mange af initiativerne på at skabe rammerne for fornuftige fritidsaktiviteter og indslusning af beboere – især de unge – på arbejdsmarkedet.

Alle 7 forvaltninger har været inddraget i bedømmelsen af ansøgningerne, og forvaltningerne har både før og efter fristens udløb været i dialog med de boligorganisationer, som har ønsket det.

Som det fremgår af ansøgningerne er mange af de københavnske boligafdelinger inde i en uheldig udvikling, der i høj grad kan sammenlig nes med udviklingen i de af Socialministeriet i kommunen 5 udpegede "særligt udsatte områder" (Mjølnerparken, Akacieparken, Tingbjerg, Aldersrogade og Lundtoftegade). Det gælder både m.h.t. omfanget af sociale problemer, høj flyttefrekvens, kriminalitet og hærværk m.v.

Som led i udredningsarbejdet omkring mulighederne for kombineret udlejning i de særligt udsatte områder besluttede Borgerrepræsentationen den 23. marts d.å. bl.a., at Socialforvaltningen skal gå i dialog med de almene boligorganisationer om øget anvisningsret i boligafdelinger med en forholdsmæssig lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Iværksættelse af kombineret udlejning i de "særligt udsatte områder" indebærer nemlig, at kommunens øvrige almene boligafdelinger alt andet lige skal modtage en større andel af kontanthjælpsmodtagere med fare for en forstærket negativ udvikling.

Teknik- og Miljøforvaltningen lægger derfor vægt på, at beskæftigelsesmæssige tiltag prioriteres højt og alle problemramte områder – ikke kun de udpegede ghettoområder – kan komme i betragtning i forhold til puljen, idet der særligt bør fokuseres på de omkring 30.000 almene boliger, der er beliggende i afdelinger, hvor andelen af voksne beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller arbejdsløse) overstiger 30 %. Som konsekvens heraf anbefales, at Landsbyggefonden lægger særlig vægt på de beskæftigelsesfremmende elementer i de enkelte ansøgninger.

Alle forvaltningerne anser det dog samtidig for påkrævet, at Landsbyggefonden – udover forebyggende indsatser i "risikoområderne" også støtter en indsats af "ikke fysisk" og mindre økonomisk krævende karakter i netop de 5 nævnte områder der, med Akacieparken som en enkelt undtagelse, alle er beliggende i større særligt geografisk udpegede indsatsområder. Alle forvaltningerne er indstillet på at støtte op omkring såvel igangværende som kommende initiativer.

I bilag 1 er det under omtalen af de konkrete ansøgninger angivet i hvilket omfang, der allerede nu kan tilkendegives et kommunalt engagement inden for de bestående budgetter/beslutninger. Det har især været muligt på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens område. Herudover vil hver enkelt forvaltning søge bevilling efterhånden som sagerne konkretiseres.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Med baggrund i vedtagelsen af lov nr. 1421 af 21. december 2005 om ændring af lov om almene boliger m.fl. har Landsbyggefonden udmeldt en pulje på 600 mio. kr. til en social og forebyggende indsats i almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter.

Det er 3. gang Landsbyggefonden udmelder puljer til støtteansøgninger om økonomisk eller social opretning af almene afdelinger. I 1994 blev der indført regler om omprioritering af visse almene afdelinger (1. runde). Provenuet blev anvendt dels til huslejenedsættelser dels til fysisk forbedring eller opretning. I 2000 blev der gennemført en lignende støttetildeling (2. runde).

Ansøgninger skal fremsendes til Landsbyggefonden gennem kommunen inden 1. juni 2006. Under hensyn til den meget korte frist har Teknik- og Miljøforvaltningen tilkendegivet overfor boligorganisationerne, at den politiske behandling i kommunen vil kunne baseres på et foreløbigt ansøgningsmateriale, der belyser de for kommunens behandling relevante forhold og samtidigt muliggør, at boligorganisationerne efterfølgende kan foretage uddybning og præciseringer. Fristen for indsendelse af ansøgninger blev fastsat til den 18. april d.å. kl. 12. Ved fristens udløb var der modtaget 44 ansøgninger omfattende i alt 11 boligorganisationer og 95 boligafdelinger med ca. 20.000 lejligheder.

Fristen er fastsat, så såvel Teknik- og Miljøudvalget som Økonomiudvalget kan nå at behandle sagen, før Landsbyggefondens frist udløber. Der vil ved ansøgningernes oversendelse til Landsbyggefonden blive taget forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse.

I. Indkaldelse af ansøgninger.

Landsbyggefonden indkaldte den 16. februar 2006 tilskudsansøgninger.

Tilskud kan ydes til en social og forebyggende indsats m.v. i problemramte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Indenfor den udmeldte ramme kan indtil 200 mio. kr. anvendes til en målrettet nedsættelse af huslejen i afdelingerne.

Det er en betingelse for tilskud, at indsatsen indgår i en helhedsplan for området med tilknyttet finansieringsplan, som er udarbejdet af boligorganisationen i samarbejde med relevante in teressenter og godkendt af Borgerrepræsentationen. Helhedsplanen skal være langsigtet og kan bl.a. dække fysiske renoveringer, miljøforbedringer, kriminalitetsforebyggelse, beboerrådgivere, skoler samt beskæftigelses- og erhvervsfremmende foranstaltninger.

På baggrund af Landsbyggefondens udmelding udsendte Plan & Arkitektur efter høring af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen en tilkendegivelse af, hvad kommunen vil lægge vægt på ved behandlingen af ansøgningerne.

Teknik- og Miljøforvaltningen lægger vægt på, at alle problemramte områder kan komme i betragtning, såfremt områderne er inde i en uheldig udvikling med høj andel beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, stor andel af boligtagere med sociale problemer, høj flyttefrekvens, kriminalitet, hærværk, eller nedslidning af bygninger og friarealer m.v. Det vil sige, at Teknik- og Miljøforvaltningen finder, at Landsbyggefonden bør sigte på at tilgodese "risikoområderne", hvor andelen af beboere på kontanthjælp er mellem 30 og 50 %, så indsatsen også kan blive forebyggende. Støttemuligheden er således ikke alene forbeholdt de af Socialministeriet i kommunen 5 udpegede "særligt udsatte områder" (Mjølnerparken, Akacieparken, Tingbjerg, Aldersrogade og Lundtoftegade) og Teknik- og Miljøforvaltningen vil lægge vægt på, at indsatsen er forebyggende, inddrager integrationshensyn, beskæftigelses- og uddannelsesaspekter samt kulturelle og foreningsmæssige tiltag.

I øvrigt lægges vægt på:

- At indsatsen er nytænkende og/eller bygger på løsninger, der forventes at have stor effekt uden at være særligt ressourcekrævende.

- At det overvejes om, der er mulighed for fortætning i form af opførelse af nye boliger med andre ejerformer f.eks. ved huludfyldning eller etablering af tagboliger, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde beboere, der er i beskæftigelse.

- At det overvejes, om området kan tilføres nye funktioner som f.eks. kontorer og forretninger eller andre arbejdspladser.

- At indsatsen kan evalueres efter fastsatte effektmål med henblik på stillingtagen til evt. fortsat drift.

Såfremt afdelingen er beliggende i og kan understøtte et af de af Borgerrepræsentationen geografisk udpegede særlige indsatsområder, jfr. bilag 1, vil det også indgå i vurderingen.

II. De modtagne ansøgninger

Plan & Arkitektur modtog inden fristens udløb den 18. april 2006 kl. 12.00 44 ansøgninger fra 11 forskellige boligorganisationer omfattende 95 almene afdelinger med tilsammen ca. 20.000 lejligheder.

I vedlagte bilag 1 er der kortfattet redegjort for hver enkelt af de 44 ansøgninger. I vedlagte bilag 2 bestående af 12 kort er indsatsområder og ansøgende afdelinger indtegnet. I bilag 3 er der skematisk redegjort for de enkelte ansøgningers mål, midler og ressourcer.

Boligorganisationerne har fremsendt ansøgninger fælles for flere af deres afdelinger uanset geografisk beliggenhed, ligesom flere boligorganisationer i fællesskab har fremsendt ansøgninger for flere afdelinger med fælles geografisk lokalisering.

Teknik- og Miljøforvaltningen finder det særdeles positivt, at boligorganisationerne på den måde tilslutter sig den overordnede idé om helhedsorienterede indsatser. Ansøgningerne drejer sig kun i begrænset omfang om fysiske arbejder og lever dermed op til de fra kommunen og Landsbyggefonden tilkendegivne formål.

I betragtning af tidsfristerne for fremsendelse af ansøgninger og for den politiske behandling har forvaltningerne ikke haft mulighed for en mere indgående sagsbehandling og har kun i meget begrænset omfang kunnet gå i dialog med ansøgerne. Det har heller ikke været muligt mere detaljeret at afdække mulighederne for kommunal deltagelse i de enkelte initiativer, men forvaltningerne er indstillet på at medvirke til konkretisering af de ansøgninger, der opnår tilsagn fra Landsbyggefonden.

Teknik- og Miljøforvaltningen finder, at de foreslåede initiativer på forskellige måder vil kunne bidrage til at bringe de berørte afdelinger ind i en positiv udvikling, og det anbefales, at Landsbyggefonden i videst muligt omfang yder støtte, der kan supplere afdelingernes/boligorganisationernes egenfinansiering samt kommunens indsats.

Landsbyggefonden bør lægge særlig vægt på de beskæftigelsesfremmende elementer i de enkelte ansøgninger.

Fem ansøgninger påkalder sig særlig opmærksomhed, da de vedrører boligafdelinger, som af Socialministeriet er udpeget som "særligt udsatte områder ", hvor kommunen med reglerne om kombineret udlejning har fået nye redskaber til at påvirke beboersammensætningen. Fire af de fem områder indgår tillige i større kommunalt udpegede særlige indsatsområder. Det gælder Tingbjerg-Utterslevhuse, Mjølnerparken, Lundtoftegade og Aldersrogadebebyggelsen.

Der er tale om hele kvarterer eller bydele, der er præget af almene boliger. De øvrige fællestræk er ensidig beboersammensætning med mange uden for arbejdsmarkedet, dårligt image, vanskeligheder med at tiltrække eller fastholde ressourcestærke beboere og tiltagende lukkethed mod det omgivende samfund.

Ansøgningerne lægger stor vægt på indsatser overfor børn og unge, beskæftigelsesindsatser - også udover København Matching - samt styrkelse af fælles aktiviteter. Endvidere ansøges om støtte til fysiske genopretningsarbejder, der også er en konsekvens af den kraftige nedslidning, som de forholdsvis nye ejendomme har været udsat for.

Tingbjerg-Utterslevhuse og Lundtoftegade har i forvejen fået massiv støtte til afhjælpning af bygningsmæssige problemer, hvorimod Mjølnerparken har et aktuelt behov for en fysisk indsats i tilknytning til områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret.

Teknik- og Miljøforvaltningen lægger vægt på initiativer, der tilstræber at skabe en større interaktion ind og ud af områderne.

Socialforvaltningen finder de foreslåede aktiviteter med fokus på områdernes udsatte børn og unge meget relevante. Socialforvaltningen lægger vægt på, at aktiviteterne styrker det sociale liv og de sociale netværk i områderne samt styrker integrationen af socialt udsatte grupper samtidig med, at aktiviteter koordineres med allerede igangværende indsatser.

Børne- og Ungdomsforvaltningen finder ansøgningernes fokus på forældrerettede indsatser relevante. Børne- og Ungdomsforvaltningen lægger vægt på to principper i forhold til ansøgningerne: Aktiviteterne skal understøtte, at børn og unge kommer uden for områderne og opnår en øget kontakt med omverdenen. I øvrigt bør også disse aktiviteter samtænkes med de bestående aktiviteter.

Alle forvaltningerne anser det for påkrævet, at Landsbyggefonden - sideløbende med forebyggende indsatser i risikoområderne - også støtter en indsats af "ikke fysisk" og mindre økonomisk krævende karakter i netop de 5 nævnte områder, der med Akacieparken som en enkelt undtagelse, alle er beliggende i større særligt geografisk udpegede indsatsområder. Alle forvaltningerne er indstillet på at støtte op omkring såvel igangværende som kommende initiativer.

III. Generelle bemærkninger og forbehold.

Som nævnt har det ikke været muligt mere indgående at behandle de enkelte ansøgninger eller i noget betydende omfang at gå i dialog med de enkelte ansøgere. Ligeledes har forvaltningerne heller ikke generelt haft mulighed for at analysere de budgetmæssige muligheder for at følge op på de tiltag, der måtte blive godkendt af Landsbyggefonden, hvis det ikke særskilt er nævnt i bilag 1. Alle forvaltningerne er imidlertid indstillet på at bidrage efter evne til denne vigtige indsats.

Budgetmæssig dækning vil blive søgt sag for sag af den pågældende forvaltning. Der må såleledes overfor Lansbyggefonden tages forbehold, for såvidt der stilles krav om eller forventes et ko mmunalt engagement, der ligger ud over, hvad der kan indgå i den almindelige drift.

a) Ghettoproblematikken – Kommunens overordnede strategi

I forbindelse med behandlingen af Socialforvaltningens indstilling om kombineret udlejning – indsats mod ghettoisering den 23. marts d.å. (BR 198/06) besluttede Borgerrepræsentationen bl.a., at der skal udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeren udpegede fire boligområder i København (de såkaldte "ghettoområder" excl. Lundtoftegade som først efterfølgende er udpeget). Iværksættelse af reglerne om kombineret udlejning vil indebære, at boligorganisationen ved udlejning efter venteliste skal afvise boligsøgende, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes evt. ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. De afviste ansøgere har under visse betingelser krav på at få anvist en anden passende bolig af kommunen, så vidt muligt inden 6 måneder og ellers hurtigst muligt herefter.

Hvis ghettoområderne skal friholdes for anvisning af kontanthjælpsmodtagere m.v. – og der ikke via ændret lovgivning gives mulighed for regional anvisning inden for den almene boligsektor eller inddragelse af private udlejningsboliger til løsning af de boligsociale opgaver - betyder det umiddelbart, at kommunens øvrige almene boligafdelinger skal modtage en større andel af kontanthjælpsmodtagere. Det indgik derfor også i Borgerrepræsentationens beslutning, at Socialforvaltningen – som led i udredningsarbejdet omkring mulighederne for kombineret udlejning - skal gå i dialog med de almene boligorganisationer om øget anvisningsret i boligafdelinger med en forholdsmæssig lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet.

Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er imidlertid generelt høj i de københavnske almene boliger. Således er 2/3 af kommunens almene boliger beliggende i afdelinger, hvor andelen af beboere (18 år+) udenfor arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og arbejdsløse) ligger over 30 %. En omfordeling af kontanthjælpsmodtagere i de almene boliger indenfor kommunens egne grænser, indebærer derfor en betydelig risiko for en forstærket negativ udvikling i de modtagende afdelinger, hvis ikke der samtidig sættes ind med især beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det er derfor Teknik- og Miljøforvaltningens opfattelse, at Landsbyggefonden bør lægge særlig vægt på de beskæftigelsesfremmende elementer i de enkelte ansøgninger.

Som det fremgår af ansøgningerne er mange af de københavnske boligafdelinger inde i en uheldig udvikling, der i høj grad kan sammenlignes med udviklingen i ghettoområderne. Det gælder både m.h.t. omfanget af sociale problemer, høj flyttefrekvens, kriminalitet og hærværk m.v. Teknik- og Miljøforvaltningen finder derfor, at der indsatsmæssigt bør fokuseres dels på de knap 5.000 boliger i de særligt udpegede områder, dels på de knap 30.000 almene boliger, der er beliggende i afdelinger, hvor andelen af voksne beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller arbejdsløse) overstiger 30 %.

b) Forvaltningernes synspunkter

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er generelt indstillet på en ekstraordinær indsats i de udsatte områder og vil støtte op om en sådan indsats med de til rådighed stående midler.

Kultur- og Fritidsforvaltningen peger på at det lokale kultur- og fritidsliv udgør en central brik i en helhedsorienteret løsning. Det er ofte her, der er mulighed for at udvikle nære mellemmenneskelige relationer. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at mange socialt belastede boligområder rummer et udviklingspotentiale, der for relativt få midler kan optimeres. Erfaringer fra tidligere og nuværende kvarter- og områdeløft viser, at en helhedsorienteret måde at arbejde på rummer mulighed for at opnå en vis synergieffekt. Derfor ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen at fremme ansøgningerne fra de særligt udsatte områder.

Sundheds-og Omsorgsforvaltningen har ikke haft bemærkninger til de foreliggende ansøgninger.

Socialforvaltningen lægger vægt på, at aktiviteterne styrker det sociale liv og de sociale netværk i området samt styrker integrationen af socialt udsatte grupper, samt at aktiviteter koordineres med allerede igangværende indsatser.

Børne- og Ungdomsforvaltningen lægger vægt på, at de nye initiativer samordnes med de løbende indsatser, og at der bygges videre på de bestående organisationer, således, at parallel organisering undgås.

Med disse bemærkninger foreslår Miljø- og Teknikforvaltningen, at ansøgningerne videresendes med kommunens anbefaling.

Økonomi

I bilag 1 er det under omtalen af de konkrete sager anført i hvilket omfang, der allerede nu kan tilkendegives et kommunalt medengagement.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen oplyser, at der for enhver indsats kan foretages kalkulation af Københavns Kommunes med-finansiering. Kalkulationen kan i ansøgningen til Landsbyggefonden foretages på basis af den foreliggende statistik for et givent område. Kalkulationen sker på basis af de oplyste tal for borgere, der modtager kontanthjælp, den politiske målsætning for aktivering og helårsudgiften i budget 2006 for tilbud til ledige borgere, der modtager kontanthjælp.

På basis af oplysninger for Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade (Haraldsgadekvarteret), Lundtoftegade og Akacieparken kan der kalkuleres med en årlig medfinansiering på 82,1 mio. kr. til aktive tilbud til ledige borgere. Herudover er der foretaget en kalkulation for Urbanplanen på basis af de opstillede måltal svarende til en årlig mefinansiering på 3,19 mio. kr. Herudover indgår yderligere medfinansiering i form af jobkonsulenter svarende til 0,8 mio. kr. årligt.

I den efterfølgende forhandling med Landsbyggefonden om endelig helhedsplan for en given bebyggelse / område kan der foretages opstilling af måltal for indsatsen og der kan foretages kalkulation af Københavns Kommunes medfinansiering via aktive tilbud på baggrund af de fastlagte måltal.

Hvor der i helhedsplanen for en afdeling indgår arbejder vedrørende fælles beboerfaciliteter eller renovering eller forbedring af

fællesarealer vil der være mulighed for at arbejderne støttes med tilskudsdeklarationsmidler, forudsat afdelingen selv finansierer mindst halvdelen af udgiften. Beholdningen af midler er pt. på ca. 10,5 mio. kr., hvorfor der kun kan støttes i begrænset omfang.

Borgerrepræsentationen har senest i mødet den 15. december 2005 bahandlet nedlæggelsen af Byfornyelse København. Det likvidationsprovenue, der tilgår Københavns Kommune, forventes at udgøre ca. 60 mio. kr., der påregnes udbetalt i løbet af 2007. Ifølge vedtægterne skal provenuet anvendes til sanerings- eller byfornyelsesformål i Københavns Kommune. En række almene boligorganisationer indskød oprindeligt 45 % af startkapitalen, og finder derfor, at en andel af provenuet, bør anvendes i den almene sektor, der for tiden ikke har mulighed for støtte efter byfornyelsesloven, jfr. forvaltningens indstilling til Borgerrepræsentationen i mødet den 15. december 2005 (BR 764/05).

Teknik- og Miljøforvaltningen finder, at en mulighed kunne være at bidrage økonomisk til nogle af de ansøgte projekter. Teknik- og Miljøforvaltningen pegede i indstillingen på tilskud til lejlighedssammenlægninger, udnyttelse af tagetager, forbedring af friarealer og tilvejebringelse af fælles faciliteter, samt indsats mod ghettoisering og forsøgs- og udviklingsprojekter.

Dette spørgsmål vil Teknik- og Miljøforvaltningen vende tilbage til, når et mere konkret forslag kan forelægges.

Af de 95 afdelinger, der er omfattet af 1 eller flere projekter, ligger de 18 i områder, der er omfattet af en nuværende eller kommende beslutning om områdefornyelse i henhold til byfornyelsesloven (Øresundsvej, Mimersgade, Sjællandsgade, Haraldsgade og Spydspidsen). Disse afdelinger vil have mulighed for at blive tilgodeset med mere generelle forbedringer på f.eks. gader, veje og pladser samt sociale tiltag, der finansieres eller støttes efter byfornyelsesloven.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Boligorganisationerne har endvidere haft lejlighed til at gennemse en foreløbig udgave af redegørelsen for de modtagne ansøgninger med forvaltningernes kommentarer.